Hvor finder vi beretningen om David og Goliat?

17,31-37 Det rygtedes, hvad David havde sagt, og man fortalte det til Saul, som lod ham hente. David sagde til Saul: "Herre, du skal ikke tabe modet på grund af denne filister; nu går jeg hen og kæmper med ham." Men Saul sagde til David: "Du kan ikke gå imod denne filister og give dig i kamp med ham, for du er kun en dreng, mens han har været kriger, siden han var ung." Men David svarede Saul: "Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel. Både løver og bjørne har jeg slået ihjel, herre. Nu skal det gå denne uomskårne filister på samme måde, for han har hånet den levende Guds slagrækker." Og David sagde: "Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister." Saul svarede David: "Så gå da, og Herren være med dig!

 1Samuel               Esajas              Jeremias