Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, er mange mennesker villige til på den måde at betro deres sjæle i gejstlighedens varetægt. Der findes i vore dage tusinder af bekendende kristne, som ikke kan give anden forklaring på, hvorfor de tror på visse læresætninger, end at det har de lært af deres religiøse ledere. De kender ikke Frelserens lære, men stoler trygt på præsternes ord. Men er præster ufejlbarlige? Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres ledelse, hvis vi ikke fra Guds ord ved, at de er lysbærere?  Mangel på moralsk mod til at forlade verden baner vej får mange til at gå i lærde mænds fodspor, og på grund af deres modvilje mod selv at anstille undersøgelser kommer de til at sidde uhjælpeligt fast i vildfarelsens lænker. De ser, at sandheden for vor tid er tydeligt åbenbaret i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager dens forkyndelse, men alligevel lader de gejstligheden drive dem bort fra lyset. Skønt de inderst inde føler sig overbevist, tør disse bedragede sjæle ikke tænke anderledes end deres præster, og deres personlige bedømmelse og deres evige interesser ofres af hensynet til andres vantro, hovmod og fordomme.