Satan arbejder utrætteligt!

 

Kristus døde for at frelse syndere, ikke i deres synder, men fra deres synd. Den advarsel der er givet i Åbenbaringen viser os den forfærdelige konsekvens af overtrædelse. Med læber, der ikke kan lyve, bliver Guds lov erklæret hellig, retfærdig og god. Vor pligt er at adlyde denne lov og have en byrde for at det sidste nådens budskab kommer ud til verden. Guds lov er ikke en ny ting. Det er ikke hellighed, der er skabt, men hellighed, er blevet kendt. Det er en kode for principper, der udtrykker barmhjertighed, godhed, og kærlighed. Den viser Guds karakter for den faldne menneskehed, og siger lige ud, hvad der er alle menneskers pligt. "Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke." (Mark 12,30-31) På disse to store principper erklærer Guds ord afhænger hele loven og profeterne.

Disse principper er blevet kendt gennem den tredie engels budskab, som erklærer Skaberen altid har krævet og altid vil kræve lydighed mod hans kongelige lov. Men denne lov er blevet ringeagtet og overtrådt, bliver nu ignoreret af kirkerne. Menneskelige lovbestemmelser er sat der, hvor Guds lov skulle være. Søndag, Pavens barn, har taget pladsen fra Guds hellige Sabbat. Ligesom Nebukadnezzer lavede en gylden statue, og opsatte den så alle kunne tilbede den, således blev Søndag stillet op for folket for at blive betragtet som hellig. Denne dag har ikke spor af hellighed, og dog bliver den holdt op til at blive æret af alle.

Ved at gøre dette, gør mennesker lige hvad Satan ønsker de skal gøre. Når de, der hævder at elske Gud, afviser at adlyde hans ord, som det står i det fjerde bud, og accepterer en almindelig arbejdsdag som deres Sabbat, så viser de respekt af en dag ophøjet af Guds fjende. Men i modsætning til dette vil Guds lov stadig stå frem. Syndens menneske har tænkte på at forandre denne lov, han har tænkt på at gøre det; men ikke mens Gud sidder på tronen vil han være i stand til at ændre en tøddel eller et bogstav i Hans Lov.

Israels Gud vil afsige dom over denne verdens guder, som han gjorde det over Egyptens guder. Han vil hjemsøge hele verden med ild og oversvømmelse, plager og jordskælv. Og da vil hans forløste ophøje hans hellige navn på jorden. Bør de mennesker, der lever i den allersidste tid i denne verdens historie ikke lære at forstå, hvad det er, Gud vil vise dem?

Satan forklarer begivenhederne på sin egen måde, og de ledende mænd tænker, netop som han ønsker det, at de mange ulykker i landet er en følge af at vanhellige søndagen. I håb om at stille Guds vrede udsteder disse indflydelsesrige mænd love, som påbyder helligholdelse af søndagen. De mener, at de dyrker Gud ved at ophøje denne falske hviledag mere og mere og gennemtvinge lydighed mod loven om at helligholde søndagen, den falske sabbat. De, der ærer Gud ved at helligholde den sande sabbat, bliver betragtet som utro mod Gud, medens det i virkeligheden er dem, der betragter dem sådan, som selv er utro, fordi de træder den sabbat, der blev indstiftet i Eden, under fod.

I denne tid hvor som vi lever i, har Herren kaldt hans folk, og givet dem et budskab at bringe. Han har kaldt dem for at fremvise det syndige menneskes ondskab, som har gjort søndags loven til en særlig kraft, som har tænkt sig at ændre tider og love, og undertrykker Guds folk der står fast for at ære ham vie at holde den eneste sande sabbat, skabelsens sabbat, hellig for Herren.

Satan arbejder utrætteligt i vore overbefolkede byer. Resultaterne af hans virksomhed er forvirring, strid og uenighed mellem arbejdere og kapital, og det hykleri, der er kommet ind i kirken. For at hindre mennesker i at få tid til eftertanke fører Satan dem ind i en endeløs hvirvel af fest, forlystelse og vellevned. Han fylder dem med ambitioner efter at ophøje selvet. Lidt efter lidt nærmer verden sig de samme tilstande, som herskede på Noas tid. Alle tænkelige forbrydelser bliver begået. Kødets lyst, øjnenes lyst, egoisme, magtmisbrug og den grusomme tvang, der udøves, har fået mennesker til at melde sig ind i fagforeninger og på denne måde binde sig selv i bundter til de sidste dages store ildebrande. Alt dette er resultatet af sataniske kræfters virksomhed. Og denne cyklus af forbrydelse og galskab kalder man "at leve".

En verden, der handler, som om der ikke var en Gud til, og som er opslugt af et egoistisk jag, vil snart opleve en pludselig undergang og skal ingenlunde undslippe. Mange fortsætter hensynsløst med at tilfredsstille selvet, indtil livet bliver dem så modbydeligt, at de tager det ved egen hånd. Under dans og lystighed, drikning og rygning og eftergivenhed for kødelige lyster går de som dyret til slagtebænken. Satan arbejder med al sin kløgt og fortryllelse på at holde mennesker gående i blinde, indtil Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; da jorden bringer sit blod for lyset og ej mer dølger sine dræbte. Hele verden synes at være på dødsmarch.

Kristus forlod sin stilling ved den himmelske trone og kom til denne Jord for at leve i den menneskelige tilværelse. Han bar dette offer for at bevise, at Satans anklage imod Gud er falsk, når han siger at det er umuligt for mennesket at adlyde Guds riges love. Kristus, som var Faderen jævnbyrdig, æret og tilbedt af engle, ydmygede sig selv for vor skyld ved at komme til denne Jord for at tilbringe et liv i sagtmodighed og fattigdom, en sorgens mand, kendt med smerte. Dog bar hans menneskelighed det guddommelige præg. Han kom som en guddommelig lærer forat opløfte mennesker og øge deres fysiske, intellektuelle og åndelige effektivitet.

Satan ønsker at fremstå, som en meget religiøs person. Det er den måde, at han bedst kan fortsætte det arbejde han påbegyndte i himlen. Under hans ledelse har den kristne verden tilsidesat Guds lov, ved at fjerne den syvende dag og ophøje en ganske almindelig arbejdsdag. Efter som menneskene viger mere og mere bort fra Gud, får Satan lov til at få magt over ulydighedens børn. Han kaster ødelæggelse ind over menneskene. Der sker ulykker til lands og til vands. Ejendomme og liv bliver ødelagt af brande og oversvømmelser: Satan har besluttet at skyde skylden på dem, der ikke vil bøje sig for det afgudsbillede, han har opstillet. "Disse mennesker modsætter sig loven," siger de. "De vanhelliger søndagen. Hvis de blev tvunget til at adlyde loven om at helligholde søndagen, så ville disse frygtelige hjemsøgelser ophøre."