Vi har i mange år ventet, at en søndagslov vil blive indført i USA., og nu da bevægelsen er lige for hånden, spørger vi: Vil de oprigtige gøre deres pligt i denne sag? Kan vi ikke hjælpe til med at løfte banneret og med at kalde sådanne frem til fronten, som har agtelse for deres religiøse rettigheder og privilegier? Tiden nærmer sig hurtigt, da de, der vælger at lyde Gud mere end mennesker, vil få undertrykkelsens hånd at føle. Skal vi da vanære Gud ved at forholde os tavse, medens hans hellige bud trædes under fødder? 

Lad os, medens den protestantiske verden ved sit standpunkt gør indrømmelser over for Rom; vågne op til erkendelse af stillingen og se den forestående strid i dens rette sammenhæng. Lad vægterne nu opløfte deres røst og forkynde deres budskab, som er nærværende sandhed for denne tid. Lad os vise menneskene, hvor vi befinder os i den profetiske historie, og søge at opildne den sande protestantismes ånd og vække verden op til forståelse af det værdifulde ved religionsfrihedens principper, som vi længe har været i besiddelse af.  

Gud opfordrer os til at våge, for enden er nær. Hver flygtende time er fuld af aktivitet i Himmelens boliger for at gøre folk på jorden rede til spille en rolle i de store scener, der snart vil oprulles for os. Disse flygtende øjeblikke, der forekommer os at have så ringe værdi, er mættede med evige interesser. De afgør sjæles skæbne til evigt liv ender til evig død. De ord, vi i dag udtaler for folkets øren, de gerninger, vi udfører, ånden i det budskab, vi bringer, vil blive en duft af liv til liv eller af død til død.  

Mine brødre, indser I, at jeres egen frelse såvel som andre sjæles skæbne afhænger af den forberedelse, I nu gør til den prøve, vi står overfor? Har I den stærke nidkærhed, den gudsfrygt og " hengivenhed, der vil sætte jer i stand til at stå fast, når modstand engang møder jer? Dersom Gud nogen sinde har talt ved mig, kommer der en tid, da I vil blive stillet for rådsforsamlinger, og hvert punkt i den sandhed, I hylder, vil blive strengt kritiseret. Den tid, som mange nu lader gå til spilde, skulle helliges til den opgave, Gud har pålagt os, nemlig at gøre forberedelse til den forestående krise.  

Guds sande folk bør nu mere end nogen sinde før elske og ære hans lov. Det er i højeste grad bydende nødvendigt at indprente Kristi påbud i alle troendes sind og hjerter, både mænd og kvinder, ungdom og børn: "Ransag Skrifterne!" Studer jeres bibel, som I aldrig har studeret den før. Medmindre I kommer op på et højere, helligere stade i jeres religiøse liv, vil I ikke være rede for vor Herres tilkommelse. Eftersom stort lys er blevet skænket, venter Gud tilsvarende nidkærhed, troskab og hengivenhed fra sit folks side. Der må blive mere åndelighed, en dybere helligelse til Gud og en nidkærhed i hans gerning, som endnu aldrig er blevet opnået. Megen tid bør anvendes til bøn, for at vor karakters klædebon kan blive tvættet og gjort hvidt i Lammets blod.  

Sabbatten er Herrens kendemærke, og intet menneske, det være sig konge, præst eller hersker, har autoritet til at stille sig imellem Gud og mennesket. De, som søger at være deres medmenneskers samvittighed, stiller sig over Gud. De, som er under indflydelse af en falsk religion, og som over holder en falsk hviledag, vil tilsidesætte de tydeligste beviser angående den sande sabbat. De vil prøve at tvinge mennesker til at adlyde de love, som de selv har vedtaget. Love, som er direkte i modstrid med Guds lov. Guds vrede vil ramme sådanne, som fortsætter på denne vej. Hvis de ikke forandrer sig kan de ikke undslippe straffen.

Loven, som bestemmer anerkendelse af ugens første dag, er et produkt af en frafalden kristenhed. Søndagen er pavedømmets barn og er af den kristne verden blevet ophøjet over Guds hellige hviledag. Guds folk skal på ingen måde hylde den, men jeg ønsker, at de skal forstå, at de ikke gør Guds vilje ved at vise trodsig modstand, når han ønsker, de skal undgå dette. Derved skaber de så bitre fordomme, at det bliver umuligt at forkynde sandheden. Lad være med at demonstrere imod søndagen ved at trodse loven. Hvis dette bliver gjort et sted, og man så bliver ydmyget, vil dette også ske andre steder. Vi kan bruge søndagen til at udføre arbejde, som taler for Kristi sag. Vi skulle gøre vort bedste, idet vi arbejder med sagtmodighed og ydmyghed.

Kristus advarede sine disciple med hensyn til, hvad de ville komme ud for i deres gerning som evangelister. Han vidste, hvilke lidelser de skulle udholde, hvilke prøvelser og vanskeligheder de ville blive kaldet til at bære. Han ville ikke skjule for dem, at de skulle møde modstand, for at deres tro ikke skulle rokkes, når de uventede vanskeligheder kom. Han sagde: "Og nu har jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det er sket." Joh 14,29. Deres tro skulle snarere styrkes end svækkes, når trængslerne kom. Så ville de kunne sige til hinanden: "Han fortalte os, at dette ville komme, og hvad vi skulle gøre for at møde det."

"Se, jeg sender jer som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer! Og I skal hæde af alle for mit navns skyld, men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst." Matt 10,16.22. De hadede Kristus uden grund. Er det da noget under, at de vil hade dem, som bærer hans tegn og gør hans gerning? De er regnet som verdens fejeskarn.