Bibelen og Bibelen alene!

 

Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven, og engle var til stede for at indprente hans ord på deres sind og hjerter. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. De glemte de ord, som de trængte til at huske, og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, at de ikke var blevet advaret. I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for at udslette alle de indtryk, som ville gøre dem vise til frelse, og når trængselstiden kommer, er disse mennesker ikke beredte. Når Gud sender menneskene advarsler, der er så betydningsfulde, at de siges, at blive forkyndt af hellige engle, som flyver midt oppe under himmelen, forlanger han, at ethvert menneske, som er i besiddelse af sund fornuft, skal give agt på budskabet. De frygtelige straffe, som truer alle dem, der tilbeder dyret og dets billede (Åb 14,9-11), bør få alle til flittigt at granske profetierne og derved lære, hvad dyrets mærke er, og hvorledes man undgår at tage det på sig. Men alt for mange mennesker lukker deres øren for sandheden og foretrækker opdigtede historier. Idet apostlen Paulus skuede ned til de sidste dage, sagde han: "Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære." 2Tim 4,3. Den tid er allerede kommet. De fleste mennesker bryder sig ikke om Bibelens sandhed, fordi den er i modstrid med det syndige, verdslige hjertes begær, og Satan skaffer dem de bedrag, som de elsker.

Men Gud skal her på jorden have et folk, som betragter Bibelen og Bibelen alene som målestok for alle læresætninger og som grundlaget for alle reformer. Hverken lærde mænds meninger, videnskabelige slutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra gejstlige rådsforsamlinger, der er lige så talrige og uenige som de trossamfund, de repræsenterer, eller flertallets røst bør betragtes som bevis for eller imod en religiøs læresætning. Før vi anerkender nogen læresætning eller forskrift, bør vi forlange et "Så siger Herren" til støtte derfor.

Satan søger til stadighed at henlede opmærksomheden fra Gud og at henlede den på mennesker. Han får folk til at betragte biskopper, præster og teologiske professorer som deres vejledere i stedet for selv at granske Bibelen og derved lære deres pligt at kende. Nu behøver han kun at udøve kontrol over disse lederes tanker for at kunne påvirke masserne efter forgodtbefindende.

Kristus forudså, at menneskene ikke efter jødernes adspredelse ville ophøre med at tiltage sig en myndighed, som ikke tilkom dem, ligesom de skriftkloge og farisæerne gjorde. Med sit profetiske blik forudså han, at man ville bestræbe sig på at gøre den menneskelige myndighed til herskere over samvittigheden, dette, som har været en frygtelig forbandelse for kirken i alle tidsaldre. Hans frygtelig hårde fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne og hans formaninger til folket om ikke at følge disse forblindede ledere blev nedskrevet som en formaning til senere slægtled.

Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod falske lærere, er mange mennesker villige til på den måde at betro deres sjæle i gejstlighedens varetægt. Der findes i vore dage tusinder af bekendende kristne, som ikke kan give anden forklaring på, hvorfor de tror på visse læresætninger, end at det har de lært af deres religiøse ledere. De kender ikke Frelserens lære, men stoler trygt på præsternes ord. Men er præster ufejlbarlige? Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres ledelse, hvis vi ikke fra Guds ord ved, at de er lysbærere? Mangel på moralsk mod til at forlade verden baner vej får mange til at gå i lærde mænds fodspor, og på grund af deres modvilje mod selv at anstille undersøgelser kommer de til at sidde uhjælpeligt fast i vildfarelsens lænker. De ser, at sandheden for vor tid er tydeligt åbenbaret i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager dens forkyndelse, men alligevel lader de gejstligheden drive dem bort fra lyset. Skønt de inderst inde føler sig overbevist, tør disse bedragede sjæle ikke tænke anderledes end deres præster, og deres personlige bedømmelse og deres evige interesser ofres af hensynet til andres vantro, hovmod og fordomme.

For at binde sine ofre benytter Satan sig på mange forskellige måder af menneskelig indflydelse. Han får tusinder over på sin side ved at binde dem ved hjælp af den silkesnor, som hedder kærlighed til mennesker, som er fjender af Kristi kors. Uanset om det drejer sig om kærlighed til børn, forældre, ægtefælle eller venner, bliver resultatet det samme. Sandhedens modstandere benytter deres magt til at beherske samvittigheden, og de sjæle, som står under deres indflydelse, er ikke tilstrækkeligt tapre eller uafhængige til at følge deres overbevisning om, hvad der er deres pligt. Sandheden og Guds herlighed er uadskillige. Det er umuligt for os, som har Bibelen inden for rækkevidde, at ære Gud, med forkerte meninger.

Det er ethvert fornuftvæsens første og helligste pligt at lære sandheden at kende ud fra Bibelen og derefter vandre i lyset og opmuntre andre til at gøre det samme. Når mulighederne er tilstede for at få kendskab til Guds ord, er det en synd at være uvidende. Vi bør hver dag studere Bibelen med flid, veje hver af dens tanker og sammenligne skriftsted med skriftsted. Vi skal med Guds hjælp danne os vor opfattelse, for vi skal selv stå til ansvar over for Gud.  

De sandheder, som forkyndes tydeligst i Bibelen, er blevet hyldet i tvivl og mørke af lærde mænd, som under foregivende af stor visdom hævder, at den hellige skrift har en mystisk, hemmelig og åndelig mening, som ikke fremgår af de ord, som er benyttet. Disse mænd er falske lærere. Det var til mænd af denne art, at Jesus sagde: "I hverken kender skrifterne eller Guds kraft " Mark 12,24. Bibelens udtalelser bør forklares i overensstemmelse med deres ligefremme mening, medmindre der anvendes et symbol eller billede. Kristus har givet dette løfte: "Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud." Joh 7,17. Hvis menneskene blot ville tro på Bibelens ord, sådan som det står, og hvis, der ikke var falske lærere, som vildledte og forvirrede deres sind, ville der ske noget, som ville gøre englene glade, og som ville føre tusinder og atter tusinder af dem, som nu vandrer i mørke, ind i Kristi fold.

Vi bør bruge alle vore åndsevner, når vi gransker Bibelen, og vi bør anstrenge os til det yderste for så vidt som det er muligt for dødelige mennesker at forstå Guds dybder, men samtidig bør vi ikke glemme, at barnets lærevillighed og underdanighed er den rette indstilling for en elev. De vanskeligheder, som bibelstudiet kan indebære, kan aldrig overvindes ved hjælp af de metoder, som man anvender, når man kæmper med filosofiske problemer. Når vi gransker Bibelen, bør vi ikke føle den selvtillid, som så mange føler, når de gransker videnskabelige emner. Vi bør derimod bede og være opfyldt af tillid til Gud og af et oprigtigt ønske om at lære hans vilje at kende. Vi må have et ydmygt og lærevilligt sind for at modtage belæring af den store, Jeg Er. Ellers vil onde engle forvirre vore hjerner og forhærde vore hjerter i en sådan grad, at sandheden ikke gør noget indtryk på os.