Gud som himmelen og jordens skaber!

 

Det fjerde bud, som Rom har forsøgt at tilsidesætte er det eneste bud i loven der henviser til Gud som himmelen og jordens skaber, og som på denne måde adskiller den sande Gud fra de falske guder. Sabbatten blev indstiftet ved skabelsen, for derved at lede menneskenes tanker mod den sande og levende Gud. Guds skaberkraft er omtalt mange steder i den hellige skrift, som et kendetegn på at Israels Gud er en suveræn Gud over alle de andre hedenske guder. Hvis sabbatten altid var blevet holdt ville menneskets sind og kærlighed være blevet ledt til deres skaber, og have ophøjet ham i deres tilbedelse, og der ville ikke have været nogen afgudsdyrkere, ateister eller vantro.

Katolikkerne erklærer at "protestanternes helligholdelse af søndagen er en hyldest, som de imod deres vilje viser den katolske kirkes myndighed." De der forstår det fjerde buds krav, men vælger at overholde den falske sabbat i stedet for den sande, ærer derved den magt der har udstedt den. Ændringen af det fjerde bud er den ændring der er omtalt i profetien, og overholdelse af den falske sabbat er at tage dyrets mærke. Tidligere generationers kristne helligholdt søndagen og troede, at de derved helligholdt bibelens sabbat, og der findes den dag i dag sande kristne i alle trossamfund, også inden for den katolske kirke, som ærligt tror, at søndagen er den sabbat, Gud har udpeget. Gud erkender disse menneskers gode vilje og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse skal gennemtvinges ad lovens vej, og når verden får oplysning om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud.

Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke".

Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste trussel, som nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må i sandhed være forfærdelig. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de skal straffes, og kan have mulighed for at undgå straffen.

I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre de, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de, der tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" (Åb 13,16) til at modtage "dyrets mærke", vil Guds folk ikke modtage det. Profeten fra Patmos så "dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder" syngende Moses' og Lammets sang. Åb 15,2-3. Når de der havde modtaget den tredje engels budskab og de betydningsfulde sandheder der blev åbenbaret for dem.

Når de protestantiske kirker forkaster skriftens klare begrundelse til forsvar for Guds lov, længes de efter at bringe dem til tavshed, hvis tro de ikke ved Bibelens hjælp kan omstyrte. Skønt de tildækker deres egne øjne for kendsgerningerne, er de nu ved at slå ind på en vej, der vil føre til forfølgelse af dem, der drevet af samvittigheden afslår at gøre det samme, som hele den øvrige kristne verden gør, og anerkende kravet om at holde den pavelige hviledag.

Kirkens og statens høje embedsmænd vil forenes i at bestikke, overtale eller tvinge alle slags mennesker til at ære søndagen. Mangelen på guddommelig myndighed dertil erstattes med tvangsforanstaltninger. Politisk korruption nedbryder kærligheden til retfærdighed og respekten, for sandhed, og selv i det frie Amerika giver myndigheder og lovgivere efter for det populære ønske om at fremtvinge søndagens overholdelse for at sikre sig folkets gunst. Samvittighedsfriheden, som har været så dyrekøbt, respekteres ikke. Under den kommende strid vil profetens ord gå i opfyldelse: "Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd." Åb 12,17.

USA har sat alting på spil, og tiden nærmer sig da lovgivningen opgiver de protestantiske principper til fordel for det romerske frafald. Det folk som Gud har gjort så mange fantastiske ting for, givet dem styrke til at kaste fattigdommens åg af sig, vil med en national lov overgive sig til en fordærvet katolsk tro og genrejse et tyranni der kun venter på en lejlighed til at genindføre totur og spot. Med hastige skridt nærmer vi os den tid da protestanterne vil følge den faldne kirkes eksempel og blive deltagere i en frygtelig forfølgelse, da vil der blive et frafald der kun kan ende med en national ødelæggelse.

"Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Es 8,20. Guds folk har fået anvist den hellige skrift som deres værn mod falske læreres indflydelse og mørkets ånders bedrageriske magt. Satan benytter ethvert tænkeligt middel til at forhindre menneskene i at få kendskab til Bibelen, for dens utvetydige udtalelser åbenbarer hans, bedragerier. Hver gang der sker en vækkelse inden for Guds værk, bliver Satan endnu mere foretagsom, og nu bruger han al sin kraft i den sidste kamp mod Kristus og hans tilhængere, Vi skal snart se hans sidste store bedrag. Antikrist skal åbenlyst gøre sine forunderlige gerninger. Efterligningen skal have så stor lighed med sandheden, at det kun vil være muligt at skelne mellem løgn og sandhed ved hjælp af den hellige skrift. Enhver udtalelse og alle mirakler må prøves ud fra Bibelens vidnesbyrd.

De mennesker, der forsøger at adlyde alle Guds bud, vil møde modstand og hån. De kan kun holde ud ved Guds hjælp. For at kunne udholde den prøvelse, som venter dem, må de forstå Guds vilje, som er åbenbaret i hans ord. De kan kun ære ham, hvis deres opfattelse af Guds karakter, styre og hensigter er korrekt, og hvis de handler i overensstemmelse hermed. Kun de, der har styrket deres sind med Bibelens sandheder, vil kunne bestå i den sidste store strid. Enhver sjæl vil blive stillet over for dette alvorlige spørgsmål: Skal jeg hellere adlyde Gud end mennesker? Den afgørende time er ved at være inde. Er vore fødder plantet på Guds uforanderlige ords klippe? Er vi rede til tappert at forsvare Guds bud og troen på Jesus?