Nogle gode råd til sidst!


1. Brug altid en bibel og en bibelordbog, som du let kan tage med dig.

2. Hav altid en bibel eller et nytestamente i lommen, og skam dig ikke ved at læse i det i toget og andre steder, hvor folk kan se dig.

3. Vær ikke bange for at understrege i den, eller for at gøre notater i margenen. Understreg sådanne steder, som indeholder løfter, formaninger, advarsler til ugudelige og kristne, evangeliske indbydelser til uomvendte, osv.

4. Afsæt mindst femten minutter daglig til bibelstudium. Det vil give dig resultater, og du kommer aldrig til at fortryde, at du har gjort det.

5. Vend dit hjerte til at granske i Herrens lov, og gør efter den (Ezra 7,10).

6. Bed altid Gud om at oplade din forstand til at se sandheden, og regn med, at han vil høre din bøn.

7. Overgiv al din tvivl til Gud. »Den retfærdige rokkes aldrig.« Vær ikke bange for at kræve dig selv til regnskab for det håb, som er i dig.

8. Tro på Bibelen som Guds åbenbaring til dig, og handl i overensstemmelse med den. Forkast ikke nogen del af Bibelen, fordi den indeholder overnaturlige ting, eller fordi du ikke kan forstå den. Hav ærefrygt for hele Skriften. Tænk på, hvordan Gud selv vurderer ordet: »Du har herliggjort dit ord.« (Sl. 138,2.)

9. Lær mindst ét vers i Bibelen udenad hver dag. Sådanne vers vil være til uvurderlig hjælp for dig i det daglige liv. »Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.« Nogle kristne kan citere Shakespeare og Longfellow bedre end Bibelen.

10. Er du prædikant eller søndagsskolelærer, må du for enhver pris søge at tilegne dig din bibel. Du bør kende den bedre end nogen anden i din menighed eller klasse.

11. Læg vægt på at være nøjagtig, når du citerer Skriften.

12. Indfør en eller anden systematisk plan i bibellæsningen, enten ved at studere enkelte emner, f.eks. »blodet«, »bønnen«, »håbet« osv., eller ved at studere en hel bog.

13. Studér for at få at vide, hvorfor og til hvem hver enkelt bog i Bibelen er skrevet. Forbind Det gamle Testamente med Det nye. Studer Hebræerbrevet og Tredje Mosebog sammen. Apostlenes Gerninger og brevene, profeterne og de historiske bøger i Det gamle Testamente.

14. Forsøg at finde ud af, hvorledes du kan bruge Bibelen sådan, at du bliver i stand til at vandre med Gud i et mere fortroligt samfund, og således at du får et kendskab til Bibelen, som kan dygtiggøre dig til at lede andre til Jesus.

15. Vær ikke tilfreds med bare at læse et kapitel hver dag. Studér betydningen af mindst ét vers.