Dyrets mærke!
Idet apostlen Paulus skuede ned til de sidste dage, sagde
han: "Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære."
<2 Tin 4,3> Den tid er allerede kommet. De fleste mennesker bryder sig
ikke om Bibelens sandheder, fordi de er i modstrid med det syndige, verdslige
hjertes begær. Satan skaffer dem de bedrag, de elsker, men Gud vil
her på jorden have et folk, som betragter Bibelen og Bibelen alene
som målestok for alle læresætninger og som grundlaget
for alle doktriner. Hverken lærde mænds meninger, videnskabelige
sammenslutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra gejstlige rådsforsamlinger,
eller flertallets røst bør betragtes som bevis for eller
imod en religiøs læresætning. Før vi anerkender
nogen læresætning eller forskrift, bør vi forlange et
"Så siger Herren" til støtte derfor.
Gud har i alle slægtled ladet sine tjenere gå
i rette med synden både i verden og inden for menigheden, men menneskene
ønsker kun at høre de blide ord og sætter ikke pris
på den rene sandhed.
Adskillige reformatorer besluttede at udvise stor forsigtighed,
når de angreb kirkens og landets synder. Men Guds Ånd kom over
dem, ligesom den kom over Elias og fik ham til at fordømme en ond
konges, og folks synder. <1 Kong 18,17-21> Når Guds Ånd
kom over reformatorerne kunne de heller ikke lade være med at forkynde
Bibelens klare ord og de læresætninger, som de tidligere havde
været ængstelige for at forkynde. De blev tvungen til nidkært
at forkynde sandheden og den fare, som truede jordens befolkning. <2
Tin 4,1-4> Uden frygt for følgerne, udtalte disse mænd de
ord som Gud gav dem, og folket blev tvungent til at høre på
deres advarsler. Den tredje engels budskab vil blive forkyndt på
samme måde.
Hvad forlangte de "gamle" reformatorer
før de anerkendte en læresætning?
* At præsten godkendte
det.
* At trossamfundet godkendte
det.
* Et så siger Herren.
|