Dragen, det ti-hornede dyr med 7 hoveder, og det to-hornede dyr!

 

Her i det 13 kapitel er det ti-hornede dyr med 7 hoveder omtalt i hele kapitlet, hvorimod det to-hornede dyr kun er omtalt i den sidste halvdel af kapitlet.

Dragen!
Hele jorden tilbeder dragen. Åb 13,4

Dragen giver sin magt og trone til Dyret fra havet. v.2

Dyret fra havet, har 10 horn der er kroner på hornene og syv hover med gudsbespottelige navne. v.2

Et af hovederne er dødelig såret, men såret er blevet lægt. v.3

Hele jorden følger dyret. v.3
Hele jorden tilbeder dyret. v.4
Dyret taler store bespottelige ord i 42 mdr. v.5
Dyret spotter Gud, Guds navn, Guds bolig og de der har bolig i himlen. v.6
Dyret får magt til føre krig mod de Hellige og besejre dem. v.7
Dyret får magt over stammer, folk, tungemål og folkeslag, og alle der bor på jorden og de der ikke er indskrevet i lammets bog, vil tilbede dette dyr. v.7 og 8.

Et andet dyr med 2 horn, kommer op af jorden. Dyret taler, som en drage. v.11

* Det 2 hornede dyr har lige så stor magt som det ti hornede dyr, og får de der bor på jorden til at tilbede det hoved på det ti-hornede dyr der havde været såret. v.12.

* Det 2 hornede dyr gør store tegn og får ild til at falde ned fra himlen. v.13.

* Det 2 hornede dyr forførere de der bor på jorden med tegn og siger til befolkningen, at de skal lave et billede af det hoved der havde været såret. v.14.

* Det 2 hornede dyr blæste livs ånde i dyrets billede, således at dyrets billede kan tale og få alle de dræbt, der ikke ville tilbede billede af dyret. v.15.

* Det er dette 2 hornede dyr der får alle til, at tage et mærke med dyrets navn eller med dyrets navns tal.

Bemærk, at der er to steder i dette kapitel hvor det siges, at det kun er de oprigtige, der ud fra Bibelen virkelig studer dette kapitel, som kan forstå det v.9 og 18.

Der er mange, som i tidens løb er kommet med meninger om, hvem dyret fra havet med de ti horn og de syv hoveder er, ligesom der også er mange der har ment at kunne sætte navn på det to-hornede dyr. Her på Bibel-skolen er vi af den overbevisning, at det ikke er muligt at sætte navn på, hverken det to-hornede dyr eller det ti-hornede dyr med syv hoveder. Og, at hvis man som nogle har gjort begynder at sætte navne på de enkelte horn og hoveder, ja, så er vi der ude hvor fantasien ikke en gang slår til.

Dragen derimod, får vi i Åb 20,2 at vide, at det er Djævlen og Satan. Den samme oplysning får vi i Åb 12,9.

Dragen kan vi sætte navn på! Dragen er den samme som den gamle slange, Djævlen og Satan.

Det ti-hornede dyr med syv hoveder, kan vi derimod ikke sætte navn på, men vi kan konstatere at det er en stor organisation, med mange underafdelinger - grene - og at den er imod Guds folk. Denne organisation, kan være religiøs, politisk, økonomisk eller noget helt andet. Om ledelsen i denne organisation er klar over, at det er den gamle slange, Satan og dragen der er den egentlige leder, eller om slangen har ført ledelsen baglyset og bedraget dem. Er svært at sige, men ved et dyberegående studie af dette emne er der meget som tyder på at den øverste ledelse udmærket godt er klar over, hvem der er deres arbejdsgiver, de tusindvis af arbejdere, som er ansat i denne store organisation er sandsynligvis ikke klar over, hvem det i virkeligheden er de arbejder for.

Nogle af de der har studeret dette ti-hornede dyr med de syv hoveder mener at der kan være tale om den katolske kirke eller en lignede stor organation. Muligheden for at det er den katolske kirke er bestemt tilstede. Den katolske kirke er ikke blot en religiøs sværvægter, men også en politisk og økonomisk kæmpe. Kan et utal af underafdelinger, hvor kun meget få ved, at der er tale om en del af den katolske kirke.

Min konklusion er, at det ti-hornede dyr med de syv hoveder godt kan være den katolske kirke - verdikanet, men der er også andre muligheder. Derimod tager jeg stærkt afstand fra teorien om, at det to-hornede dyr er Amerika. Når man se nærmere på det to-hornede dyr, er det helt klart at spiritist men er en af de kendetegnene på det to-hornede dyr v.15

Det to-hornede dyr forfølger ligesom det ti-hornede dyr de der har valgt at tjene Herren, og det er også det to-hornede dyr der får "tvinger" størstedelen af jordens befolkning til at tilbede dyrets billede og at tage dyrets mærke, derfor må det to-hornede dyr også have en vis magt.

Det ti-hornede dyr med de syv hoveder, håner og spotter himlen og jordens skaber og førere krig mod de der har valgt at stå på Guds side. Denne magt, vil dræbe millioner af oprigtige kristne, der ligesom Daniels tre venner nægter at tilbede en anden Gud end ham der er deres skaber og frelser.

Dyrets mærke.
Kapitel 13,16-17 og 14,9-11.
1. Når et menneske først har valgt, at tage dyrets mærke, er det taget for al evighed.
Der er ingen mulighed for at komme af med mærket igen.
Der er ingen mulighed for, at ændre det eller at fortryde det.

2. Der er ingen, som vil komme til at tage stilling til om de vil tage dyrets mærke eller ikke, - før de har haft mulighed for, at få helt klare og utvetydige oplysninger om de konsekvenser der er ved at tage dyrets mærke.

3. Der er ingen, hverken myndigheder, magter, gejstlig eller andre der kan give et andet menneske dyrets mærke. Det er kun de der selv ønsker det, - de der selv beder om at få det, der kan tage eller få dyrets mærke.

De ting du kan gøre.
* Du kan tage (bære) dyrets mærke
* Du kan tage (bære) dyrets navn
* Du kan tage (bære) dyrets navns tal
Ved at se hvordan dette er oversat i  andre oversættelser og hvordan det står på Græsk er jeg overbevist om, at det der menes er, at man tager dyrets mærke, hvor på, eller hvor i dyrets navn eller dyrets navns tal er skrevet.
* Du kan tilbede dyrets billede
* Du kan tilbede selv dyret

Der er forskel på konsekvenserne alt efter hvad du gør.

De der blot tager dyrets mærke med dyrets navn eller dyrets navns tal kan købe og sælge. Åb 13,17.

De der tager dyrets mærke og tilbeder dyrets billede vil få slemme ondartede bylder. Åb 16,2.

De der tager dyrets mærke og tilbeder dyrets billede og tilbeder selve dyret.

Skal drikke Guds harmes vin, ufortyndet og pines i ild og svovl. Åb 14,9-11.

Bemærk, at det kun er de der gør alle tre ting, som skal drikke Guds harmes vin, fortyndet og som skal pines med ild og svovl.

Hvem vil tage dyrets mærke?
Den tid, da enhver sjæl vil blive prøvet, er ikke langt borte. Dyrets mærke vil blive påtvunget os. De, som lidt efter lidt har givet efter for verdens krav og føjet sig efter verdens skik og brug, vil ikke finde det vanskeligt at give efter for dem, der har magten på den tid, hellere end at blive genstand for spot, krænkelse og trussel om fængsling og død. Striden står mellem Guds bud og menneskers bud. På den tid vil slaggerne blive skilt fra guldet i menigheden. Virkelig gudsfrygt vil klart kunne skelnes fra det ydre skin og skær af gudsfrygt. Mangen en stjerne, som vi har beundret for dens glans, vil da gå ud i mørket. Avnerne vil som en sky blive bortvejret af vinden, selv fra steder, hvor vi kun ser gulve fulde af gylden hvede. Alle, som smykker sig med helligdommens prydelser, men ikke er iklædt Kristi retfærdighed, deres nøgenheds skam skal blive åbenbar.   

Hvad foretager I jer, brødre, i det store forberedelsesværk? De, der forener sig med verden, modtager det verdslige præg og forberedes for dyrets mærke. De, som ikke sætter lid til selvet, som ydmyger sig for Gud og renser deres sjæle ved at lyde sandheden disse modtager det himmelske præg og bereder sig for Guds segl på deres pander. Når befalingen udgår og stemplet indpræges, vil deres karakter forblive ren og uplettet i al evighed.   

Dette er vor gerning. Det lys vi har over den tredje engels budskab er det sande lys. Dyrets mærke er præcis hvad, det er proklameret til at være. Ikke alt i dette forstås endnu, og vil ikke blive forstået før skriftrullen rulles op; men et alvorligt arbejde skal udrettes i vor verden. Herrens påbud til sine tjenere er: "Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!" Es 58,1. Et budskab der vil vække menighederne skal forkyndes. Alle anstrengelser må gøres for at give lys, ikke kun til vort folk, men til verden. Jeg er blevet belært at profetierne i Daniel og Åbenbaringen burde trykkes i små bøger, med nødvendige forklaringer, og burde sendes til hele verden. Vor eget folk behøver lyset sat for sig i klare linier.

I Åbenbaringen 13 er dette tydeligt forklaret; [Åb.13:11-17] "Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte ligesom en drage. Og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt.  Og det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på joden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller deres pande, for at ingen skal kunne købe eller sælge uden den, som har mærket; dyrets navn eller det navs tal.

Dette er den test som Guds folk må bestå før de kan blive beseglet. Alle som viser deres loyalitet mod Gud ved at holde hans lov, og afviser at acceptere en falsk sabbat vil gå under Herren Gud Jehovas banner, og vil modtage den levende Guds segl. De som opgiver sandheden af himmelsk oprindelse, og accepterer Søndagen som sabbat, vil modtage dyrets mærke. Hvilket behov vil der være for en særlig advarsel om ikke at få dyrets mærke, når alle Guds hellige er beseglet og får adgang til det ny Jerusalem? "O, pålidelighed, du er en juvel!"

Johannes betragter Guds loyale folk, og han udbryder: "Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus." (vers 12) Babylon bliver repræsenteret holdende i sin hånd et bæger fyldt med vin, som hun lader alle nationer drikke. Nationerne begår åndeligt hor og adskiller sig selv fra Gud og nedtræder hans bud. Den tid i hvilken de hellige lever er en prøve tid for de, som afslår at modtage dyrets mærke og dets billede, men gennem det viser alle de hellige deres tålmodighed. De vedbliver med at holde fast i troen selvom deres stædighed koster dem deres liv.

Der er kun to partier på jorden - - de, som står under Jesu Kristi blod-plettede banner og de, som stå under oprørens sorte banner. De, som stå under Kristi banner bærer tegnet på lydighed, som er omtalt 2 Mosebog 31,12-18. Vær venlig at læse dette skriftsted omhyggeligt. I det tolvte kapitel i Åbenbaringen er omtalt den sidste store kamp de lydige og de ulydige. "Og dragen vredes på kvinden og gik bort for at føre krig mode de andre af hedes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd." [Åb 12,17] "Og jeg så et andet dyr stige op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam, men talte som en drage, og det udøver det første dyrs hele magt for dets øjne og får jorden og alle dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Og det gør store tegn, så det får ild til at falde ned fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal."  [Åb 13,11-17]

De som tilbeder Gud, vil på en speciel måde kunne kendes på deres agtelse for det fjerde bud, siden det er tegnet på hans skabermagt og vidnesbyrdet om hans krav på menne skets ærbødighed og hyldest. Et kendetegn på de ugudelige vil være deres anstrengelser for at rive skaberens mindesmærke ned og ophøje romerkirkens ordning. Som en følge af denne strid vil hele kristenheden blive delt i to lejre, de som holder sig til Guds bud og Jesu tro, og de som tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke. Selv om kirke og stat vil forene deres magt for at tvinge alle "store og små, rige og fattige, frie og trælle" (Åb 13,16) til at tage dyrets mærke, Guds folk vil ikke tage det. Profeten på Patmos ser "dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper" (Åb 15,2) og de synger den lovsang som Guds tjener Moses sang, den sang som også er for Lam met.

Hvis sandhedens lys er blevet vist jer og åbenbarer det fjerde buds sabbat og viser, at der intet holdepunkt er i Guds ord for søndagshelligholdelse og I alligevel klynger jer til den falske sabbat og nægter at holde den sabbat, som Gud kalder min hellige dag, så modtager I dyrets mærke. Hvornår finder dette sted? - Når I adlyder den lov, som byder jer at holde op med jeres arbejde om søndagen og tilbede Gud, alt imens I ved, at der ikke findes ét ord i Bibelen,der viser, at søndagen er andet end en almindelig arbejdsdag, så samtykker I, i at modtage dyrets mærke og afstår fra Guds segl. Hvis vi modtager dette mærke i vor pande og på vor hånd, så må den dom, der er udtalt over der ulydige falde på os. Men den levende Guds segl er på dem, der samvittighedsfuldt holder Herrens sabbat.

Hvad gør I, brødre, for at berede jer? De, som forener sig med verden, sår et verdsligt præg og bereder sig for modtagelsen af Dyrets Mærke. De, som ikke stoler på sig selv, men ydmyger sig for Gud og renser sine sjæle ved lydighed mod sandheden, vil få et Himmelsk præg og berede sig for at modtage Gud Segl i sine pander. Når befalingen udstedes, og mærket påtrykkes, dae vil deres karakter forblive ren og pletfri i al evighed.

Hvornår kommer dyrets mærke?
"Hvis sandhedens lys er kommet til jer og åbenbaret at Sabbaten er det fjerde bud, og vist, at der ikke i Guds Ord er grundlag for at holde Søndag, og I dog klynger jer til den falske Sabbat og afviser at helligholde den Sabbat, som Gud kalder min helligdag, så modtager I dyrets mærke. Hvornår sker det?  ---  Når I adlyder dekretet om ikke at arbejde om Søndagen og tilbede Gud, når I ved, at der ikke er et ord i Bibelen der viser at Søndagen er andet end en  almindelig arbejdsdag, så modtager I dyrets mærke og afviser Guds segl. Hvis vi modtager dette mærke på vore pander eller på vore hænder falder dommen som er afsagt overde ulydige også på os. Men den levende Guds segl bliver sat på de som samvittighedsfuldt holder Herrens Sabbat."

 

Hvordan kan jeg bestå?
Zakarias's syn om Josua og engelen gælder med særlig styrke Guds folks erfaring under det afsluttende værk på den store forsoningsdag. Den sidste menighed vil blive stedt i stor prøvelse og nød. De, der holder Guds bud og Jesu tro, vil komme til at mærke dragens og dens hærskarers vrede. Satan regner verdens beboere som sine undersåtter, og han har vundet herredømme over de frafaldne menigheder; men her er en lille flok, der modsætter sig hans overhøjhed. Kunne han udslette dem af jorden, ville hans sejr være fuldstændig. Ligesom han påvirkede de hedenske nationer til at ødelægge Israel, vil han i nær fremtid opflamme jordens onde magter til at ødelægge Guds folk. Der vil blive krævet af alle, at de skal vise lydighed mod menneskelige påbud og overtræde den guddommelige lov. De, der viser troskab mod Gud og mod pligten, vil blive truet, forkætret og gjort fredløse. De vil blive forrådt endog "af forældre og brødre og slægtninge og venner." Luk 21-16.   

Deres eneste håb er Guds barmhjertighed; deres eneste værn vil være bøn. Ligesom Josua bad for engelens åsyn, således vil dem sidste menighed med sønderknuste hjerter og alvorlig tro bede om tilgivelse og befrielse ved Jesus, deres talsmand. De er fuldt vidende om deres syndige liv, de indser deres svaghed og uværdighed, og når de betragter sig selv, er de ved at fortvivle. Fristeren står ved siden af for at anklage dem, ligesom han var til stede og stod Josua imod. Han peger på deres snavsede klæder, deres mangelfulde karakter. Han fremholder deres svaghed og dårskab, deres syndige utaknemmelighed og deres ulighed med Kristus, hvorved de har vanæret deres genløser. Han søger at skræmme sjælen med den tanke, at deres sag er håbløs, at besmittelsens plet hos dem aldrig kan aftvættes. Han håber at kunne ødelægge deres tro i en sådan grad, at de vil give efter for hans fristelser, opgive deres troskab mod Gud og modtage dyrets mærke.   

Da Gud var ved at vise den elskede Johannes menighedens historie i kommende tidsaldre, gav han ham ligeledes en forsikring om Frelserens interesse og omsorg for sit folk ved at vise ham "En, som lignede en menneskesøn" der vandrede midt imellem lysestagerne, som symboliserede de syv menigheder. Da Johannes så menighedens sidste store kamp med jordiske magter, blev det ham også tilstedt at beskue de trofastes endelige sejr og befrielse. Han så menigheden komme i en dødelig kamp med dyret og dets billede, og tilbedelsen af dette dyr påbudt under dødsstraf. Men bag stridens røg og tummel så han på Zions bjerg en skare, som stod sammen med Lammet, og som i stedet for at have dyrets mærke havde Faderens "navn skrevet på deres pander". Og videre så han "dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder", og de sang Moses's sang og Lammets sang. Åb 14,1; og 15,2.   

Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven, og engle var til stede for at indprente hans ord på deres sind og hjerter. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. De glemte de ord, som de trængte til at huske, og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, at de ikke var blevet advaret. I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sand-heder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for at udslette alle de indtryk, som ville gøre dem vise til frelse, og når træng-selstiden kommer, er disse mennesker ikke beredte. Når Gud sender menneskene advarsler, der er så betydningsfulde, at de siges, at blive forkyndt af hellige engle, som flyver midt oppe under himmelen, forlanger han, at ethvert menneske, som er i besiddelse af sund fornuft, skal give agt på budskabet. De frygtelige straffe, som truer alle dem, der tilbeder dyret og dets billede (Åb 14,9-11), bør få alle til flittigt at granske profetierne og derved lære, hvad dyrets mærke er, og hvorledes man undgår at tage det på sig. Men alt for mange mennesker lukker deres øren for sandheden og foretrækker opdigtede historier. Idet apostlen Paulus skuede ned til de sidste dage, sagde han: "Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære." 2Tim 4,3. Den tid er allerede kommet. De fleste mennesker bryder sig ikke om Bibelens sandhed, fordi den er i modstrid med det syndige, verdslige hjertes begær, og Satan skaffer dem de bedrag, som de elsker.

Dyrets mærke!
De, der tilbeder Gud, vil gøre sig bemærket ved deres agtelse for det fjerde bud, idet dette bud er tegnet på Guds skabermagt og vidnesbyrdet om hans krav på menneskets ærbødighed og hyldest. De onde vil gøre sig bemærket ved deres anstrengelser for at nedbryde Skaberens mindesmærke og ophøje institutionen i Rom På dette stridsspørgsmål vil hele kristenheden blive delt i to store grupper nemlig dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og dem som tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Selv om kirke og stat vil forene deres magt for at tvinge alle, "både små og store, rige og fattige, fri og trælle", til at modtage dyrets mærke, vil Guds folk dog ikke tage imod det. Åb 13,16. Profeten på Patmos "så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses'..... og Lammets sang." Åb 15,2-3.

Jeg så, at Gud havde Børn, som ikke ser Sabbatten eller holder den. De har ikke forkastet Lyset desangående. Og ved Trængselstidens Begyndelse blev vi fyldt med den Hellige Ånd, (Hoseas 6,2-3) idet vi gik ud og forkyndte Sabbatten mere fuldstændigt. Dette forbitrede Kirkesamfundene og Navn Adventisterne, fordi de ikke kunne gendrive Sandheden vedrørende Sabbatten. Og ved denne Tid indså alle Guds udvalgte klart, at vi havde Sandheden, og de trådte ud og udholdt Forfølgelse sammen med os. Jeg så Sværd, Hungersnød og stor Forvirring i Landet. (Ezek 7,10. og 19) De ugudelige mente, at vi havde bragt Straffedommene over dem, og de rejste sig op og rådslog om at udrydde os af Jorden, idet de mente, at så ville det onde ophøre. det følgende citat er ikke i den danske oversættelse. Jeg så at alle der ikke ville tage dyrets mærke på deres hånd eller i deres pande, ikke kunne købe eller sælge. (Åb 13,15. og 17) Jeg så at dyrets tal var 666 (Åb 13,8) og at det var dyret der havde ændret sabbatten, og at dyrets billede havde fulgt efter og holdt pavens og ikke Guds sabbat. Og at alt hvad vi skulle gøre var at opgive Guds sabbat og holde pavens og derved tage dyrets mærke.

Tiden er kommet, da ærkeforførerens undergørende magt vil give sig mere klart til kende. Og hans bedrag vil virke mere og mere tiltrækkende, så de vil forvirre og føre endog de udvalgte vild, om det var muligt. Mørkets fyrste og hans onde engle virker på den kristne verden og forleder dem, der bekender sig til Kristi navn, til at stå under mørkets banner og bekrige dem, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. En frafalden kirke vil forene sig med verdslige og djævelske magter for at få dyrets mærke sat på panden eller hånden og få Guds børn til at tilbede dyret og dets billede. De vil forsøge at tvinge dem til at opgive deres troskab mod Guds lov og vise pavedømmet hyldest. Da vil de tider være kommet, da menneskesjælene vil blive prøvet, for de frafaldnes sammenslutning vil kræve, at Guds lydige undersåtter skal fornægte Jehovas lov og forkaste hans ords sandhed. Da vil slaggerne blive skilt fra guldet og det vil vise sig, hvem der er gudfrygtige, trofaste og sanddru og hvem der er troløse, slagger og glimmer. Hvilken sky af avner vil da ikke blive blæst bort med Guds kasteskovl! Hvor vi nu kun kan se gulve fulde af hvede, vil det være avner, som blæses bort med Guds kasteskovl. Enhver, som ikke er forenet med Kristus som midtpunktet, vil ikke kunne bestå ildprøven den dag. Medens de, der er iført Kristi retfærdighed, vil holde fast på sandhed og pligt, vil de, der har stolet på deres egen retfærdighed, få deres plads under mørkets fyrstes sorte banner. Da vil det blive synligt, om valget var for Kristus eller Beliar. De, der har næret mistillid til sig selv og som har været sådan stillet, at de ikke har turdet blivebrændemærket og forhånet, vil omsider åbenlyst erklære sig for Kristus og hans lov; medens mange, der så ud som blomstrende træer, der dog ikke havde frugt, vil følge flertallet og gøre det onde og få frafaldets mærke på panden eller hånden.

Alle vil have haft mulighed for at kende konsekvenserne.
Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke". Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste trussel, som nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må i sandhed være forfærdelig. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de skal straffes, og kan have mulighed for at undgå straffen.

I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre de, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de, der tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" (Åb 13,16) til at modtage "dyrets mærke", vil Guds folk ikke modtage det. Profeten fra Patmos så "dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder" syngende Moses' og Lammets sang. Åb 15,2-3. Når de der havde modtaget den tredje engels budskab og de betydningsfulde sandheder der blev åbenbaret for dem, så tilbage på deres erfaring fra den første forkyndelse af det andet komme og at tiden i 1844 blev overskredet, så de tilbage på deres skuffelser, men håb og glæde fyldte atter deres hjerter. Lyset fra hellig-dommen belyste nu det der var sket, det der nu skete og det der ville ske og de vidste at Gud ledte dem. Med et nyt håb og en stærkere tro samledes de nu, for at give den tredje engels advarsels budskab.

En frygtelig skæbne vil ramme verden. Jordens magter vil slutte sig sammen for at bekæmpe Guds bud, og der vil blive udstedt en lov således at ingen kan købe eller sælge med mindre han har dyrets mærke. Og til slut vil alle de der nægter at tage dyrets mærke blive dræbt. Guds ord erklærer at "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger." Åb 14,9-10. Men ingen vil blive udsat for Guds vrede, før sandheden er blevet ham tydeligt forkyndt og er blevet forkastet af ham. Der findes mange, i kirkerne i vort land (USA) ja, selv i dette land der med kundskab og lys har haft alle muligheder der aldrig har haft lejlighed til at høre den særlige sandhed, der gælder for vor tid. Forpligtelsen til at adlyde det fjerde bud er aldrig blevet forelagt dem i det rette lys. Han, der læser alles hjerter og vejer alle motiver.

Forandringen af sabbatten er et tegn på romerkirkensautoritet. De, som skønt de forstår det fjerde buds indhold, vælger at helligholde den falske sabbat i stedet for den sande, viser derved lydighed mod den magt, som egenmægtigt har påbudt dette. Dyrets mærke er den katolske hviledag, der er blevet accepteret af hele verden i stedet for den dag, Gud har bestemt.

Der er sande kristne i alle kirkesamfund, også i det katolske. Ingen vil blive fordømt, før de har fået lys over det fjerde bud. Men når befalingen udgår om tvungen helligholdelse af den falske sabbat, og den tredje engels høje råb advarer mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, vil der blive trukket en tydelig skillelinie mellem sandhed og løgn. Da vil de, som fortsætter med at overtræde Guds lov, få dyrets mærke.

Det lys, vi har modtaget angående det tredje englebudskab, er det sande lys. Dyrets mærke er netop, hvad man har forkyndt, at det er. Ikke alt vedrørende denne sag er endnu blevet forstået og vil heller ikke blive forstået, før bogrullen åbnes; men et overmåde højtideligt værk skal udføres her i verden. Herrens befaling til sine tjenere er: "Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!" Es 58,1.