Vers 14

Sp. 22.. Hvorfor ville Peter ikke spise disse dyr?

Peter ville ikke spise dem fordi de var v… og

u…

Jeg forstår godt Peters væmmelse ved at skulle spise et urent dyr.

Jeg tror dog, at Peter, selv om han var under Guds ånds kontrol, opfattede dette som en prøve og ikke som en befaling om at spise. Mange steder i biblen kan vi læse om Guds folk der bliver prøvet, om de nu også mener det de siger. Om de nu også er så oprigtige kristne, som de giver udtryk for at være.

Abraham blev prøvet.

Daniels tre venner blev prøvet og mange, mange andre.

De prøvelser Jesus blev udsat for i ørkenen, var et bevis på at Jesus, Guds søn ikke blev skånet.

Åb 3,19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig!

Her synes jeg at man skal huske på, at det nu var tredje gang, at Peter nægtede at følge den anvisning Herren havde givet ham. Du kan læse om de to første i Matt. 16,21-23 og Joh. 13,6-11.

Vers 15

Sp. 23..

Jeg tror, at du kender følgende vers.

Mark 1,9-11 I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due; og der lød en røst fra himlene: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!"

Mine brødre, I ringeagter Guds tydelige bud, når I forsømmer at hellige jer selv og jeres børn til Gud. Mange af jer bedrages af en falsk tryghed. I er optagne med egne interesser og søger verdslige skatte. I frygter intet ondt. I mener, faren er langt borte. Men I vil blive bedragne og vildledte, og det vil blive til jeres egen undergang, medmindre I vågner op og med unger og i ydmyghed vender om til Herren.

Gentagne gange har I hørt røsten fra Himlen. Vil I adlyde denne røst? Vil I give agt på det sandrue vidnes råd og købe Guld, lytret i ilden, hvide klæder og øjensalve? Guldet er tro og kærlighed, de hvide klæder er Kristi retfærdighed, øjensalven er den åndelige indsigt, hvorved I sættes i stand til at opdage Satans underfundige anslag og undgå dem, til at opdage synden og sky den, til at forstå sandheden og adlyde den.

Verdens skæbnesvangre dorskhed har lammet jeres sanser. Synden synes ikke længer hæslig, fordi Satan har forblindet jeres liv," er Engelens advarsel. Andre røster høres sigende: "Bliv ikke bange; der er ingen særlig grund til at føle sig urolig." De, der sidder i ro og mag i Sion, råber fred og tryghed, medens Herren erklærer fra himlen, at ødelæggelsen hastig skal ramme overtræderen. De unge, de letsindige, de forlystelsessyge betragter disse advarsler som tomt snak og vender sig spørgende bort. Forældrene mener, at måske børnene har ret heri; og de slumret da alle videre. Således var det, da den gamle verden forgik, og da Sodoma og Gomora ødelagdes ved ild. Natten før ødelæggelsen gik lystigheden en høj gang i byerne på sletten. Man gjorde nar af Lot for hans frygt og advarsel. Men det var disse spottere, som omkom i flammerne. Den nat blev nådens dør lukket for stedse for disse ugudelige, uagtsomme indbygger i Sodoma.

Sp. 24.. Hvad var det der som er due dalede ned over Jesus da han var blevet døbt?

Det var Ån…