Vers 10

Sp. 18.. Hvad skete der med Peter, medens han bad?

Peter blev s…

Og han faldt i hen…

4Mos 11,25 Herren steg ned i skyen og talte til ham, og han tog noget af den ånd, som hvilede på ham, og lagde den på de halvfjerds ældste. Ånden kom over dem, og de kom i profetisk henrykkelse. Det gjorde de ikke siden hen.

2Kor 12,1-4 Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.

Samfund med Kristus hvor usigelig dyrebart! Dette samfund er det vor forret at kunne nyde, hvis vi vil søge det og ofre noget for at få det. Da de første disciple hørte Kristi ord, nærede de deres behov for ham. De søgte, de fandt, de fulgte ham. De var med ham i hjemmet, ved bordet, i lønkammeret, på marken. De var sammen med ham, som elever med en lærer og fik dagligt lektier fra hans læber om den hellige sandhed. De så på ham, som tjenere på deres mester og lærte deres opgave. De tjente ham med glæde. De fulgte ham, som soldater følger deres befalingsmand, kæmper troens gode strid. Og de er »sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.«

Det er ikke noget afgørende bevis på, at et menneske er en kristen, fordi han under særlige omstændigheder oplever åndelig ekstase. Gudsfrygt er ikke henrykkelse; den er en fuldstændig overgivelse af viljen til Gud; den lever af hvert ord, som udgår af Guds mund; den gør vor himmelske Faders vilje; den stoler på Gud i prøvelser, i mørke såvel som i lys; den vandrer i tro og ikke efter, hvad den ser; den forlader sig på Gud med urokkelig tillid og hviler i hans kærlighed.

Det har ingen betydning for os at kunne afgøre, hvad Helligånden netop er. Kristus siger os, at Ånden er talsmanden, "sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen." Det siges tydeligt om Helligånden, i sit arbejde med at føre mennesker til sandheden "skal han ikke tale af sig selv." Joh 15,26. og 16,13.

Kornelius var en romersk høvedsmand. Han var en rig og fornem mand, og han var både agtet og æret. Skønt han var hedning af fødsel, opdragelse og uddannelse, havde han ved at komme i kontakt med jøderne erhvervet sig kundskab om Gud, og han tilbad ham af et oprigtigt hjerte og viste, hvor ærlig hans tro var, ved at have medynk med de fattige. Han var vidt og bredt kendt for sin velgørenhed, og hans retfærdige liv skaffede ham et godt rygte både blandt jøder og hedninger. Hans indflydelse var en velsignelse for alle, som han kom i berøring med. Beretningen beskriver ham som "en from mand, som frygtede Gud tillige med hele sit hus og gav folket mange almisser og stadig bad til Gud."

Kornelius troede på Gud som himmelens og jordens skaber, han ærede ham, erkendte hans magt og søgte råd hos ham under alle livets forhold. I sit hjem liv og under sine offentlige pligter var han tro mod Jehova. I sit hjem havde han rejst et alter for Gud, for han vovede ikke at forsøge at udføre sine planer eller bære sit ansvar uden Guds hjælp.

Skønt Kornelius troede på profetierne og ventede Messias komme, kendte han ikke noget til evangeliet, sådan som det er åbenbaret ved Kristi liv og død. Han var ikke medlem af den jødiske menighed og ville af rabbinerne være blevet betragtet som hedning og uren. Men den samme hellige vægter, der om Abraham sagde: "Jeg kender ham!" kendte også Kornelius og sendte ham et direkte budskab fra Himmelen.

I sin visdom bringer Herren dem, der søger sandheden, i berøring med medmennesker, der kender sandheden. Det er Himmelens vilje, at de, som har modtaget lyset, skal give det videre til dem i mørket. Menneskeslægten, der får sin kraft fra den store visdommens kilde, bliver det redskab, den virksomhed, hvorigennem evangeliet udøver sin forvandlende magt over sjæl og sind.

Kornelius adlød med glæde synet. Da engelen var forsvundet, "kaldte han på to af sine tjenestefolk og en gudfrygtig soldat af dem, som stadig var om ham; og han fortalte dem det hele og sendte dem så til Joppe."

En person der er under henrykkelse er helt under Guds kontrol.