Vers 8

Sp. 15.. Hvor sendte Cornelius sine tjenere hen da han havde forklaret dem, hvad englen havde sagt?

Cornelius sendte de to tjenere til byen J…

Hvor mange dage tror du der gik før Cornelius sendte sine tjenere af sted?

Hvad med dig, hvor længe ville du ha`ventet?

Det var de otte første vers! Læs nu de næste vers til og med vers 22. tænk dig godt om medens du læser!

Vers 9

Sp. 16.. Hvem gik op på taget?

Det var P… der gik op på taget.

Sp. 17.. Hvorfor gik han op på taget?

Peter gik op på taget for at b…

Hvorfor gik Peter op på taget for at bede?

Det var bestemt ikke fordi han mente, at han ved at gå op på taget kom nærmere himlen. Nej, årsagen var den at han ønskede at være alene, således at han uforstyrret kunne bede til Gud.

Jesus søgte også ensomheden, når han bad.

Luk 6,12 I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud.

Matt 14,22-23 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér.

Der er intet sted og ingen tid, hvor det er upassende at opsende en bøn til Gud. Der er intet, der kan hindre os fra at opløfte vore hjerter til Gud i inderlig bøn. I folkemængden på gaden og midt under vore sysler kan vi bede om guddommelig vejledning ligesom Nehemias, da han fremlagde sit andragende for kong Artaxerxes. Et lønkammer til samtale med Gud kan findes, hvor vi end er. Vi bør stadig holde hjertets dør åben og indbyde Jesus til at komme og bo i sjælen som en himmelsk gæst.

Kristus søgte efter mennesker hvor som helst han kunne finde dem - på offentlige veje, i private huse, i synagogerne og på søbredden. Han arbejdede møjsommeligt hele dagen, idet han prædikede for folkemængden og helbredte de syge som førtes til ham; og efter at have sendt folket bort for at de kunne vende tilbage til deres hjem for at hvile og sove, tilbragte han ofte hele natten i bøn for så at vende tilbage og genoptage sin gerning om morgenen. O broder og søster, I kender i virkeligheden ikke noget til selvfornægtelse og selvopofrelse for Kristus og sandhedens sag. I må afhænge mere af Gud og mindre af jeres egne evner. I har brug for at gemme jer i Gud.

Det er kun når menighedens medlemmer lever et uegennyttigt og rent Liv, at de kan fuldbyrde Guds hensigt. Man har været alt for hurtig til at tage ind nye medlemmer ind i menigheden. Der er store mangler ved karakteren hos nogle, som forener sig med menigheden. De, som tager dem ind, siger, at når de først får dem ind i menigheden, vil de siden reformere dem. Men heri tager de fejl. Det allerførste arbejde, der må udføres, er at reformere dem. Bed med og for dem, tal med dem, men tillad dem ikke at forene sig med Guds Børn i menigheden, før de giver bevis for, at Guds Ånd virker på deres hjerter.

Mange af dem, hvis Navn står i kirkebogen, er ikke kristne. De har ikke en sand kristelig erfaring. Dersom de fulgte deres store mønster, ville de bede mere og skændes mindre. De ville bestræbe sig for at blive Guds medarbejdere. Deres tro på Kristus ville lede dem til at forlade sig helt på ham og virke i fuldstændig forening med ham.