Den åndelige søvn!

 

Ef 5,8-17 For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig. Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje.

De der er åndelig døde, lever i mørket, men når de omvender sig og bliver levende, forsvinder mørket og lyset bryder frem og nu ønsker vi at være med til at afsløre mørkets gerninger.
1Tim 5,5-6 Den, der virkelig er enke og står alene, har sat sit håb til Gud og bliver ved med at bede og anråbe nat og dag; men den, der fører et udsvævende liv, er levende død.
Her siger Paulus med meget klare ord, at de der lever et udsvævende – et verdsligt liv, er åndelig døde.

Med de eksempler, vi har på, hvad mænd kan blive til, og hvad de kan udrette, forundrer det mig, at vi ikke anspores til større anstrengelse i at kappes om de retfærdiges gode gerninger. Ikke alle kan fylde fremtrædende stillinger, men alle kan fylde en betroet og nyttig plads og ved ihærdig troskab udrette langt mere, end de har noget begreb om. De, der tager imod sandheden, bør søge at få en klar forståelse af skriften og en erfaringsmæssig kundskab om en levende frelser. Forstanden bør udvikles og hukommelsen anstrenges. Al intellektuel dovenskab er synd, og åndelig døsighed betyder død.

Mange, som i selvtilfredshed lytter til sandheden fra Guds ord, er åndeligt døde, mens de foregiver at være levende. I årevis er de gået ud og ind af vore forsamlinger, men de synes mindre og mindre følsomme overfor værdien af den åbenbarede sandhed. De hungrer og tørster ikke efter retfærdighed. De har ingen smag for åndelige eller guddommelige ting. De samtykker med sandheden, men de er ikke helliggjort gennem den. Hverken Guds Ord eller Hans Ånds vidnesbyrd gør noget varigt indtryk på dem. I overensstemmelse med lyset, privilegierne og mulighederne, som de har tilsidesat, vil deres fordømmelse blive. Mange, som forkynder sandheden for andre, dvæler selv ved uretfærdighed. Guds Ånds bønfaldelser, som en guddommelig melodi, hans ords løfter så rige og overvældende, dets trusler mod afguderi og ulydighed - alle er de magtesløse i at blødgøre det hjerte, som er hærdet af verden.

Han som er udpeget til at gøre en del i arbejdet for denne tid bør føle et højtideligt ansvar hvilene på sig. Vi arbejder for evigheden. Hvis vi spiser af det brød som kommer fra himlen skal vi være ligesom Kristus i ånd og karakter. Vi lever i en tidsalder hvor der ikke skal være noget åndelig driveri. Alle sjæle må forandres med himmelsk strøm af liv. Spørgsmålet stilles ofte: "Hvad er årsag til den åndelige krafts død i menigheden?" Svaret er: "Medlemmerne lader deres tanker drages bort fra Guds ord." Vi er opbygget fysisk af det vi spiser, og på samme måde er vore åndeligheds karakter bestemt af den mad vort sind får. Vi skal give sind og hjerte den rette næring ved at spise Guds søns kød og drikke hans blod.

"Dette alvorlige spørgsmål burde optage hvert eneste menighedsmedlem: Hvordan er vor stilling overfor Gud, vi som bekender os til at være Jesu Kristi efterfølgere? Skinner vort lys ud i verden med klare, vedvarende stråler? Har vi som et folk som højtidelig er indviet til Gud, tag vare på foreningen med lysets kilde? Er ikke symtomerne på forfald og tilbagegang smertelig åbenbare midt i de kristne menigheder af i dag? Åndelig død er kommet over det folk som i liv og nidkærhed, renhed og helligelse skulle fremvise den mest helhjertede hengivelse til sandhedens sag. Guds folks sande stilling taler et tydeligere sprog en deres bekendelse, og gør det klart at en eller anden magt har skåret over den kabel som forankret dem til den evige klippe og at de driver til havns uden kort og kompas."

Der er i dag kun nogle få, som helhjertet tjener Gud. De fleste af dem der i dag tilhørere menigheden er åndelig døde og lever i synd. De kommer og går ligesom en dør på hængsler. I mange år har de lyttet til de mest alvorlige budskaber, men de har ikke taget imod den. De er blevet mindre og mindre modtagelige for de dyrebare og værdifulde sandheder, fordi de har undladt at følge de ting der er dyrebare i Guds øjne. De rystende vidnesbyrd, irettesættelser og advarsler har ikke gjort indtryk på dem. Gennem menneskelige læber lyder de mest vidunderlig melodier om retfærdiggørelse ved tro og Kristi retfærdighed, men det får dem ikke til at bryde ud i jubel og taknemmelighed. Den himmelske handelsmand, viser dem den største samling af troens og kærlighedens juveler, og med sin stemmen opfordrer han dem til at købe guld der er prøvet i ild, en klædning af hvide klæder og øjensalve, så de kan se men de forhærder i stedet deres hjerter og undlader, med kærlighed og iver, at ændre deres lunkne tilstand. I stedet folder de deres hænder i selvtilfredshed, medens de fornægter den sande kraft af Guddommelighed. Hvis de fortsætter på denne måde vil Gud med afsky forkaste dem. Der er ingen mulighed for at tilbede verden og Herren på samme tid. Gud vil under ingen omstændigheder kunne respekterer dette. Vågn op, vågn op før det for altid er for sent.