Tiendebetaling blev fra den tidligste tid betragtet som en anerkendelse af den sandhed, at Gud er ejer af alle ting, og at mennesket er ganske og aldeles afhængigt af ham. Den blev altid ledsaget af guddommelig velsignelse.
"Du skal ære Herren med din rigdom, med det første af al din afgrøde; v10 så fyldes dine forrådskamre til overflod, dine persekar løber over med vin." Ordsp 3,9.10.

Ved Profeten Malakias sender Gud en kraftig opfordring til sit folk. Han siger: "Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus.

Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre. v11 Jeg skræmmer æderne,

så de ikke ødelægger jordens afgrøde for jer." Mal 3,10.11.

Dette løfte - et af de mest bestemte og kraftige som findes i Bibelen - er blevet prøvet gang på gang. Tusinder har prøvet det og fundet at det er sandt. I denne tekst er der samlet mange personlige vidnesbyrd af nyeste data, der beviser, at de udlovede velsignelser fremdeles udbydes over de trofaste tiendebetalere, idet Gud er lige så rundhåndet nu, som han var i gamle dage til at opfylde sine løfter.

At betale tiende er ikke så meget et spørgsmål om lov som om kærlighed. De der elsker Herren af hele hjertet, vil med glæde yde ham den del af deres indtægter, som er bestemt for ham.

I Kristi dage betalt farisæerne tiende med den yderste nøjagtighed, men uden at forstå den åndelige side af sagen. Den slags lovlydighed var ikke Gud velbehagelig. "Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes." Matt 23,23.

Frelseren betoner her, at man ikke må forsømme tiendebetaling, men denne praksis burde skyldes dette, at hjertet var fyldt med kærlighed til Gud og mennesker. Dersom den var blandet med ret, barmhjertighed og troskab, ville den for alle, der fulgte den, blive en kilde til uvurderlige velsignelser.

Det er sandt at der var en tiendelov under det levitiske præstedømme; men det er ikke den der binder de kristne i dag. De der betaler tiende i den kristne tidsalder, betaler til ham som "efter Melkisedeks vis blev ypperstepræst" - vor Herre Jesus Kristus selv. (Hebr 6,20) Tienden der tidligere blev brugt til underhold for Tabernaklets præster, bør nu anvendes til deres underhold som er kaldet til den hellige gerning at forkynde Guds nådes evangelium. Når den kristne menighed helt gennemfører tiendesystemet, har den i sandhed fundet den guddommelige løsning på dens finansielle problemer.

Nogle vil måske til at begynde med, finde vanskeligheder ved helt at afgøre, hvad deres indtægter er; men sådanne problemer vil snart blive løst, når man taler med Mesteren derom i den rette gudhengivne ånd. I ethvert tilfælde er vi altid på den sikre side, når vi i tvivlstilfælde lader Guds sag få fordelen; thi Gud vil ikke være noget menneskes skyldner.

Det er også sikkert, at alle de der ikke knurrer, men med glæde og taknemmelighed betaler Gud tiende, vil fra Ham både få timelige og åndelige velsignelser i overflod. Alle der har sendt bidrag til Guds værk, til bibelskolen.dk og til andre der har behov for midler til det sjælevindende arbejde, bevidner at Gud ikke har svigtet dem. Han vil ej heller svigte dig. Følg hans indbydelse - og læg mærke til, hvorledes han åbner "Himmelens sluser" over dig.