Velsignelsen
ved at betale tiende!
Æderen blev truet.
Herren lover dem, som er tro til at betale tiende: "Sæt
mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for
jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers
Herre. v11 Jeg skræmmer æderne, så de ikke ødelægger
jordens afgrøde for jer, og vinstokken ikke slår fejl på
marken, siger Hærskarers Herre." Mal 3, 10.11.
Opfylder Herren virkelig sit ord med hensyn til disse
ting?
Jeg vil anføre nogle eksempler, som viser at han
gør det.
Der var for nogle år siden en menighed i det østlige
Canada, som netop lå i det område, hvor en hær af nogle
frygtet larver huserede. I store områder ødelagde de
alt vegetabilsk på deres march fremad. Selv bladene på træerne
blev opædt. Men de gårde hvor der boede tiendebetalere, blev
sparet for ødelæggelsen, selv om de omkringliggende gårde
blev ramt. Der var imidlertid et medlem i den menighed som mistede sin
afgrøde. Larverne tog det alt sammen. Han blev betragtet som en
god og trofast broder, men den følgende sabbat stod han op ved mødet
og bekendte, at han ikke havde været tro med hensyn til at betale
tiende. Således gjorde Herren tydelig forskel mellem den trofaste
og den utro tjener.
Personligt lagde jeg mærke til en anden begivenhed
i den samme område.
Der blev holdt et lejrmøde på en mark lige
over for en grund, hvor byen var ved at bygge en ny skolebygning. De samme
ødelæggende larver nåede frem til dette sted og fortærede
alt grønt, også træernes blade. De kom i så store
mængder, også på murværket af den delvis opførte
skolebygning, så murerne måtte standse deres arbejde. Man sendte
bud efter brandsprøjten for at skylle larverne bort fra bygningen,
men lige så snart vandstrålen ikke længere skyllede på
væggene, vendte larverne tilbage og arbejdet måtte ophøre,
indtil plagen var forbi. Alligevel gik disse larver fuldstændigt
uden om vor lejrgrund. Den eneste larve jeg så på den grund,
var en der sad på min trøje, en larve som jeg havde bragt
med mig, da jeg vendte tilbage fra postkontoret.
Der er et øje i himmelen, som lægger mærke
til hver en lille spurv som falder til jorden og som giver agt på,
og sørger for de trofaste, som holder Guds befalinger og har Jesu
tro.
George Kisner fik, medens han var landmand i Wisconsin,
i sandhed sin opmærksomhed henledt på tiendesystemet. Han var
fattig og boede på en gård, han havde forpagtet. Han besluttede
sig til, i henhold til løftet i Mal 3,10 at betale tiende.
Han fik det år den bedste afgrøde.
Han fortalte en dag i et vidnesbyrdsmøde, hvorledes
Herren havde opfyldt sit ord og bevaret jordens afgrøde, fordi han
havde været trofast med sin tiendebetaling.
Samme dags eftermidddag kom der en frygtelig orkan, der
spredte hans korn for alle vinde, og han stod dér, helt ruineret.
En lille stund var br. Kisner dybt fortvivlet, idet han syntes at Gud ikke
havde holdt sit løfte. Hans trofaste hustru talte imidlertid til
ham om, at Gud jo ikke var begrænset til denne ene indhøstning
for at give ham en velsignelse. Hans svigtende tro vendte tilbage og han
stolede på Guds løfter, til trods for at ødelæggelsen
var kommet. Gud åbnede Himmelens sluser over ham og velsignede ham
med en forbavsende grad af timelig fremgang. Han blev snart ejer af den
farm han hidtil havde forpagtet og senere blev han kaldet til evangelisk
virksomhed og har været i stand til at give et kraftigt vidnesbyrd
til gunst for tiendebetaling.
M.N.C.
|