Velsignelsen ved at betale tiende!


Æderen blev truet.
Herren lover dem, som er tro til at betale tiende: "Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre. v11 Jeg skræmmer æderne, så de ikke ødelægger jordens afgrøde for jer, og vinstokken ikke slår fejl på marken, siger Hærskarers Herre." Mal 3, 10.11.

Opfylder Herren virkelig sit ord med hensyn til disse ting?
Jeg vil anføre nogle eksempler, som viser at han gør det.
Der var for nogle år siden en menighed i det østlige Canada, som netop lå i det område, hvor en hær af nogle frygtet larver huserede. I store områder ødelagde  de alt vegetabilsk på deres march fremad. Selv bladene på træerne blev opædt. Men de gårde hvor der boede tiendebetalere, blev sparet for ødelæggelsen, selv om de omkringliggende gårde blev ramt. Der var imidlertid et medlem i den menighed som mistede sin afgrøde. Larverne tog det alt sammen. Han blev betragtet som en god og trofast broder, men den følgende sabbat stod han op ved mødet og bekendte, at han ikke havde været tro med hensyn til at betale tiende. Således gjorde Herren tydelig forskel mellem den trofaste og den utro tjener.

Personligt lagde jeg mærke til en anden begivenhed i den samme område.
Der blev holdt et lejrmøde på en mark lige over for en grund, hvor byen var ved at bygge en ny skolebygning. De samme ødelæggende larver nåede frem til dette sted og fortærede alt grønt, også træernes blade. De kom i så store mængder, også på murværket af den delvis opførte skolebygning, så murerne måtte standse deres arbejde. Man sendte bud efter brandsprøjten for at skylle larverne bort fra bygningen, men lige så snart vandstrålen ikke længere skyllede på væggene, vendte larverne tilbage og arbejdet måtte ophøre, indtil plagen var forbi. Alligevel gik disse larver fuldstændigt uden om vor lejrgrund. Den eneste larve jeg så på den grund, var en der sad på min trøje, en larve som jeg havde bragt med mig, da jeg vendte tilbage fra postkontoret.
Der er et øje i himmelen, som lægger mærke til hver en lille spurv som falder til jorden og som giver agt på, og sørger for de trofaste, som holder Guds befalinger og har Jesu tro.

George Kisner fik, medens han var landmand i Wisconsin, i sandhed sin opmærksomhed henledt på tiendesystemet. Han var fattig og boede på en gård, han havde forpagtet. Han besluttede sig til, i henhold til løftet i Mal 3,10 at betale tiende.
Han fik det år den bedste afgrøde.
Han fortalte en dag i et vidnesbyrdsmøde, hvorledes Herren havde opfyldt sit ord og bevaret jordens afgrøde, fordi han havde været trofast med sin tiendebetaling.
Samme dags eftermidddag kom der en frygtelig orkan, der spredte hans korn for alle vinde, og han stod dér, helt ruineret. En lille stund var br. Kisner dybt fortvivlet, idet han syntes at Gud ikke havde holdt sit løfte. Hans trofaste hustru talte imidlertid til ham om, at Gud jo ikke var begrænset til denne ene indhøstning for at give ham en velsignelse. Hans svigtende tro vendte tilbage og han stolede på Guds løfter, til trods for at ødelæggelsen var kommet. Gud åbnede Himmelens sluser over ham og velsignede ham med en forbavsende grad af timelig fremgang. Han blev snart ejer af den farm han hidtil havde forpagtet og senere blev han kaldet til evangelisk virksomhed og har været i stand til at give et kraftigt vidnesbyrd til gunst for tiendebetaling.

M.N.C.