Han sendte kul.

Der var en dame i det nordlige England, som var meget fattig og hun havde meget vanskeligt ved at skaffe sig nok til livets fornødenheder; men hun besluttede at hun altid ville være tro imod Guds ord, også imod budet om at betale tiende.

Herren belønnede hendes trofasthed og sørgede altid vel for hende. En vinterdag ved juletid, for nogle år siden, forstod hun, at skulle hun betale tiende, så havde hun intet at købe kul for. Men hun betalte trofast Herren hans del, overbevist om, at han nok skulle sørge for at hun fik det varmt og godt. Nogle få timer senere kom der et brev fra en veninde i Skotland, som hun ikke havde hørt fra i flere år. I brevet lå der en pengeseddel og nogle ord om, at veninden havde forstået at hun behøvede disse penge. Med stor taknemmelighed priste hun Gud og snart havde hun hvad hun behøvede, for at skaffe sig varme. Hun har i årenes løb fortsat med at ære Herren gennem sin tiende og han har altid opfyldt sit løfte og givet hende rigeligt igen.

F.W.C.