Velsignelsen ved at betale tiende!

Gud skaffede strømper.

Det var en uge før jeg skulle tage artiumeksamen. Jeg trængte meget hårdt til et par nye strømper og mine sko trængte til reparation. Jeg havde ingen penge, som var mine egne, men jeg havde fem kroner i tiende. I kan sikkert godt forstå hvordan man har det og føler når man skal op til eksamen, når man ved, at ens kammerater har nye sko og andre nødvendige ting til en sådan særlig anledning.

Det var fredag eftermiddag og om aftenen skulle jeg tage hen til en nærliggende landsby for at holde en bibellæsning, og mit emne for aftenen var netop tiendesystemet. Da jeg gik og spekulerede på disse strømper som jeg behøvede, havde jeg en hård kamp med mig selv. Den tanke kom til mig, at jeg jo let kunne låne de fem kroner, jeg havde i min tiendekasse og så betale dem tilbage senere. Men nu kom spørgsmålet til mig: "Hvordan kan du gøre det og alligevel opmuntre andre til at være trofaste, med hensyn til at betale tiende?"

Til sidst faldt jeg på knæ og bad alvorligt om at Gud ville hjælpe mig i min nød og også hjælpe mig til at være trofast overfor ham.

Da jeg rejste mig fra bønnen, lagde jeg mærke til et brevkort, der lå på min seng, og som jeg ikke havde set før. Det var fra en veninde, fra hvem jeg ikke havde hørt siden skoleåret begyndte, og hun skrev, at hun netop var blevet mindet om at min skoleafslutning var lige forestående, og hun havde derfor lyst til at skrive og spørge, om der var noget jeg behøvede, og hvis det var, skulle jeg bare skrive omgående til hende.

Dette var jo for mig et direkte svar på min bøn. Jeg følte at jeg ikke havde fået lov til at se det brevkort før jeg var blevet prøvet med hensyn til at låne af tienden. Jeg skrev med det samme og fortalte min erfaring, og den aften følte jeg virkelig at Guds Ånd var nærværende da jeg fremholdt emnet om tiende ved det lille husmøde.

Der gik en uge og hvor blev min tro prøvet! Netop dagen før eksamen modtog jeg imidlertid et anbefalet brev. Da jeg åbnede det, fandt jeg 40 kroner, hvilket gjorde mig i stand til at tage ind til byen og købe nye sko og strømper og så havde jeg alligevel penge nok til min hjemrejse. Således opfyldte Gud sit løfte til mig om at sørge for alle mine behov.

H.M.F.