Da jeg var en ung mand, bestemte jeg mig for at give det tilbage til Herren som var hans, nemlig tienden, og jeg havde besvær i mit hjem, fordi jeg havde bestemt mig for at holde den syvende dag som sabbat. Ja, det gik så vidt, at jeg blev smidt ud hjemme fra. Alle mine forretningsudsigter var borte; jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få til dagen og vejen, men i tro lovede jeg at alt hvad Herren ville give mig, ville jeg give ham tiende af. Herren hjalp mig over al forventning, og jeg glædede mig over Guds velsignelser.

Senere blev min tro prøvet i to tilfælde, og det var på grund af sygdom. Jeg blev nødsaget til at låne penge, men alligevel fortsatte jeg at betale tiende af de små beløb som jeg fik. Jeg havde tro nok til at stole på, at Gud ville sætte mig i stand til at betale de lånte penge tilbage hurtigt, dersom jeg betalte en trofast tiende. Og således blev det også; pengene var snart tilbagebetalt.

Det er nu nogle år siden denne periode med sygdom, og Herren har forøget min indkomst, så jeg foruden at betale tiende har været i stand til at give forøgede gaver til Guds værk og ligeså til de fattige. Sandelig, mit bæger har flydt over. Der er stor velsignelse i at betale tiende.

Og de åndelige velsignelser er større end de timelige. Det har bragt mig glæde at vide, at jeg gjorde hvad Gud ønskede jeg skulle gøre. Det har fyldt mit hjerte med glæde at vide at jeg er meddelagtig i den store gerning at frelse sjæle. Vi kan ikke indsætte vore penge i noget bedre eller noget sikrere. Det har hjulpet mig at holde egenkærligheden borte fra mit hjerte og har forøget min tro på Guds ord vedrørende tienden, og sandelig også i alle andre ting; thi Guds veje er altid de bedste.

T.H.C.