Mælk!

 

Mælk, Det kræver sin mand.
Åreforkalkning - allergi - diabetes - knogleskørhed - kræft.

"Det kræver sin mælk; mindst en halv liter om dagen". Dette slogan kender nok hvert barn i Danmark. For den halve liter køber man sig stærke knogler og god styrkende næring. Budskabet går til ungdommen, for det er i barndom og ungdom at knoglestyrken skal grundlægges, for at have noget at tære af i alderdommen. Og børnene har brug for energi. Men er det nu så ligetil? Virkeligheden er mere broget end dette.
Mælk har en fedt-energiprocent, der får de fleste ernæringseksperter til at advare - ikke mod mælk som sådan - men om at fuldmælksprodukter er for fedtrige og derfor giver åreforkalkning. Derfor bør vi drikke fedtreducerde mælkeprodukter og spise mager ost undgå smør og tage margarine i stedet. Som nævnt i Mit 4,1997 lader det dog til at margarinen har tabt slaget til smørret, da margarinekonsum på langt sig! udløser flere hjertetilfælde end smørkonsum. Homogeniseringen er en anden uheldig faktor. Det er specielt Dr. Oslers studier, der har rejst betydelig mistanke om, at homogeniseringen knuser fedtmolekylhobene i mælken, så de kan passere tarmvæggen uden at fedtet fordøjes hvorved de kan forårsage karskader med accclereret åreforkalkning til følge.

Mælkeproteinet, kascin fra køer har fået et dårligt ry blandt spædbørn. Det er vist, at der er en sammenhæng mellem tidlig introduktion af komælk - før 6.levemåned - og tendens til udvikling af allergi. Specielt i 1960erne og 70erne, hvor flaskeernæring blev populær, blev denne udvikling ansporet. Måske er dette en af de væsentlige faktorer til den tiltagende allergi- og astmahyppighed hos voksne og børn i dag, først på grund af flaskemælken dengang, siden på grund af nedarvet tilbøjelighed til allergi i den følgende generation.

Ernæring for spædbørn
Mælk er en god næringskilde - for spædbarnet - brystmælk vel at mærke. Mælken er tænkt som en rig næringskilde til at give barnet en start og en vækstspurt i den første tid, indtil barnet er i stand til at indtage fast føde. Det kan vi se blandt alle pattedyr. Hverken dyrebarnet eller menneskebarnet har behov for mælk udover ammeperioden. Husk på at totrediedele af Jordens befolkning ikke tåler mælk og dog lever i bedste velgående. De mangler enzymet laktase til at spalte mælkesukkeret laktose i tarmen. Enzymet mistes gradvist frem til tre-årsalderen. For denne store del af Jordens befolkning er mælk ufordøjeligt og giver blot tarmproblemer, den såkaldte laktoseintolerance. I vor lille del af verden har vi imidlertid tilpasset os et vedvarende mælkeforbrug ved ikke at standse laktaseproduktionen.
Efter spædbarnsalderen er mælk faktisk ikke nogen god ernæringskilde. Protein-indholdet er for højt. Det skal jo opfostre en ko på et år og ikke et menneske, der er 18 år om at blive voksent. Kaseinet og kalken forhindrer en effektiv optagelse af mineralerne f.eks. jern og zink og kun 30 % af kalkinholdet bliver udnyttet. Det betyder at et stort mælkeforbrug - som virker mættende - udløser blodmangel på grund af dårlig jernoptagelse og svækkelse generelt af styrke og immunforsvar på grund af andre mineralmangler. Børn, der er mælkedrankere - altså drikker overdrevent meget mælk - får et oppustet og blegt udsende.

Knogleskørhed kan forebygges
Knogleskørhed da, der har mælken sin berettigelse, ikke? Det er det nu så som så med. Officielt anbefales 800 - 1.000 mg calcium om dagen (i USA anbefales 1.200 - 1.500 mg dagligt). De danske anbefalinger får i en halv liter mælk - sød- ,skummet-, let- eller kærnemælk - og en skive ost på 25 gram, siger man. Men det udnyttes kun 30 %: Så anbefalingen holder ikke. Og da der følger animalsk protein med - og animalsk fedt - er det sandsynlig at kalkoptagelsen modvirkes af et tab af kalk gennem nyrerne. Kalkoptagelsen er langt bedre fra gode kalkkilder som grønne bladgrøntsager og bønner, der samtidig indeholder vitaminer, fibre, komplekse kulhydrater og essentielle fedtsyrer, som mælken ikke har. Brød og kornprodukter leverer også store mængder kalk, i kraft af den mængde vi generelt forbruger det i.

De mest mælkeforbrugende lande i verden er også de lande med den højeste frekvens af knoglebrud på grund af knogleskørhed. Dette kan til dels forklares af et samtidigt højt kødforbrug, men svækker stadig mælkens stilling som forebyggende kilde.
Kalkbalancen kan forbedres, dels gennem en sund kost gennem hele livet, dels ved at mindske det daglige kalktab.

Kalktab kommer af -
Animalsk protein, der øger kalkudskillelsen gennem nyrerne.
Undgår man animalsk protein kan kalktabet halveres.
Salt øger også kalktabet over nyrerne. Der er forskere, der mener, at en moderat mindskning af vort saltforbrug vil have samme effekt på knoglemineralindholdet, som et dagligt kalktilskud på 900 mg.
Mere end to kopper kaffe dagligt, dræner kalkbeholdningen og rygere har en 40 % højere risiko for at få hoftebrud.

Endelig ser det ud til, at regelmæssig motion bevarer knoglestyrken. Oveni får man bevaret muskelstyrke og balancere, hvilket yderligere nedsætter risikoen for fald, der kan føre til knoglebrud. Selv få ugers sengeleje mindsker knogletætheden betragteligt.

Naturligt progesteron
For at kunne udnytte kalken skal der være D-vitamin til stede. 10 minutters sol dagligt på ansigt, hænder og arme, eller en multivitamintablet dagligt er tilstrækkeligt til at dække D-vitaminbehovet.
For kvinder, der allerede har udviklet knogleskørhed, eksisterer der et brugbart alternativ, nemlig naturligt progesteron, der udvindes fra yam-roden. Det genskaber den oprindelige knogletæthed uden bivirkninger eller skadelige langtidsfølger. Naturligt progesteron kan endnu ikke købes frit i Danmark, men kan fås fra udlandet.

Sukkersyge i barnealderen
Der er rejst mistanke om at komælk, givet til børn de første 6 måneder af livet, kan fremme udviklingen af diabetes - sukkersyge - i barnealderen. Det har man udledt af, at mælkeproteinet beta-kasein skaber en immunreaktion i børn med diabetes, der resulterer i en autoimmun destruktion af de insulinproducerende celler. Det samme protein findes i modermælken, men i langt mindre mængde og i en anden form. Brystmælk ser desuden ud til i et vist omfang at beskytte mod udviklingen af diabetes.

Mælkefedt og østrogen
På det seneste har der samlet sig interesse omkring, hvorvidt mælke-konsum er associeret til udviklingen af brystkræft. Kunne det tænkes at vækstfaktorer i mælken kunne skade voksne eller endog anspore cancercellevækst?
I mange befolkningsundersøgelser har det vist sig en sammenhæng mellem øget forekomst af brystkræft og højt mælkeforbug. Dette afspejlede sig også i en undersøgelse af syvendedagsadventisterne, hvor omkring halvdelen er vegetarer og den anden halvdel ikke. Som ventet havde vegetarerne en bedre sygdomsprofil end ikke- vegetarerne, herunder også for visse kræftformer. Antallet af brystkræfttilfælde adskilte sig imidlertid ikke. Dette kunne føres tilbage til vegetarernes forbrug af mælkeprodukter. Jo større forbrug des højere risiko. Måske er det det animalske fedt i mælken, der gør udslaget.
Interessen for fedtet skyldes at kvindens blodkoncentration af østrogen påvirkes af fedtindholdet i føden. Øges fedtindholdet i føden stiger østrogenkoncentrationen i blodet med og omvendt. Østrogen kan fremme kræftdannelse i brystet.
Vegetabilske olier øger også østrogenmængden. Det lader således til, at der er et overforbrug af fedtstof som sådan, der betyder noget på mere end een måde: Store mængder fedt, f.eks. en saftig burger, en bakke pommes frites eller en pose kartoffelcihips er nok til at svække immunforsvaret i op til 72 timer, hævdes det. Immuncellerne virker mindre aktivt i fedtsuppen i blodet, hvilket får betydning for bekæmpelsen af virus, bakterier og cancerceller. Oveni beskadiger kolesterol, som særlige kommer fra animalsk fedt, immuncellernes membraner, så de fungerer dårligere. De vegetabilske olier beskytter mod for meget kolesterol. Når mælkefedtet alligevel kan have betydning, er det fordi mælken modsat grøntsager ikke indeholder fibre til at eliminere østrogenet med eller sinke fedtoptagelsen fra tarmen.

Ko-østrogen
En gravid ko producerer mere mælk. Derfor sørger landmanden for at holde malkekøerne gravide. Men en gravid malkeko har også en høj koncentration af østrogen i blodet. Faktisk vides det ikke om dette østrogen er biologisk aktivt i mennesket, altså om det kan virke som østrogen i mennesket, men der holdes øje med det. Mælkens indhold af østrogen svinger mellem 4 og 14 nanogram (en milliontedel milligram) per liter, så der er ikke tale om store mængder. Der er imidlertid koncentrationer, som hormonsystemet normalt opererer med, hvorfor det giver mulighed for en potentiel effekt i mennesket.

Miljøgifte
Fedtet har ikke hele æren, for fjerner man fedtet fra mælken er tendensen til brystkræft der stadig, så man har vendt sig mod forureningskilder og et væksthormon kaldet IGF-I, insulinlignende vækstfaktor.
Pesticider og kemikalier (herunder østrogenanaloge) opkoncentreres, fordi de er fedtopløselige, i og omkring mælkekirtlerne. Derfor udsættes barn og voksen for vekslende koncentrationer af vore miljøgifte gennem mælken, hvadenten det er komælk eller brystmælk. selve koncentreringen af giftene i og omkring brystkirtlerne bl.a. af organo-klorider vil forøge risikoen for brystkræft. Et eksempel fra Israel demonstrerer giftenes styrke. Efter at der var indført forbud mod tre kræftfremkaldende stoffer - DDT, a-BHC og g-BHC - faldt antallet af brystkræfttilfælde.

Væksthormon i mælk og kød
Gennem modermælken får barnet IGF-I -insulin-lignende vækstfaktor, som stimulerer barnets vækst og efter ammeperioden aftager i mængde hos barnet med årene. Ved at fortsætte med at drikke mælk efter ammeperioden forlænges påvirkningen fra IGF-I fremefter. Uheldigvis ansporer IGF-I ikke kun de normale cellers vækst, men også brystkræftceller. IGF-I er dertil mere potent end østrogen. Blot et mikrogram (en milliondel gram) per liter er nok. Komælk indeholder 30 mikrogram IGF-I per liter og koncentrationen varierer med, hvor i gravideteten koen er.
Koens IGF-I er identisk med menneskets og ødelægges ikke under pasteuriseringen. Som med ko-østrogen vides der ikke så meget om ko-IGF-I's skæbne i mennesket. Forsøg har dog vist, at visse proteiner i mælken slipper uskadt gennem syrebadet i mavesækken, fordi de  proteinspaltende enzymer og over tarmslimhinden til blodbanen. Man kan altså ikke udelukke, at noget lignende gør sig gældende for IGF-I.
Striden mellem USA og EU om væksthormon i oksekød har også en betydning for mælken. Giver man væksthormon til køerne, danner koen to til fire gamge mere IGF-I, hvilket naturligvis vil afspejle sig i mælken.
FDA - den amerikanske levneds- og lægemiddel administration - godkendte væksthormon til køer velvidende om sammenhængen til IGF-I. Man mente ikke det havde nogen betydning, da IGF-I ikke kunne påvises at have nogen større effekt på rotters vækst. Disse rottestudier var imidlertid ikke relevante for menneskelige forhold. Kovæksthormonet selv har kunnet spores i selv pasteuriseret mælk.
For fuldstændighedens skyld skal de økonomiske interesser i sagen ikke forbigås. Producenten Monsanto ydede stor summer til American Dietetic Association og American Medical Association (et amerikansk ernæringsråd og den amerikanske lægeforening) samme dag de havde udtalt sig positivt om kovæksthormonet.

Galactose som kræftkilde
Som om det ikke var nok, er der nu også rejst mistanke om, at kræft i æggestokkene - ovariccancer - kan påvirkes af mælkeforbruget. Der er en geografisk fordeling i verden af kræft i æggestokkene, der taler for en sammenhæng til mælkeforbruget. Synderen hedder her galaktose, som er det ene af de to sukkermolckyler i mælkesukkeret laktose. Hvis galaktose ophobes det i forskellige organer, især æggestokkene. Enzymet til spaltningen hedder galaktose-transferase og dannes i leveren. Hvis galaktosen ophobes i æggesker der et førtidigt øget tab af germinative celler - kimceller, der skulle udvikles til ægceller. Dette medfører at hypofysen får besked om, at der udvikles for få kimceller. Hypofysen reagerer ved at stimulere æggestokkene stærkere med fremmende hormon. Denne kraftigere hormonpåvirkning, forestiller man sig, kunne fremkalde kræft i æggestokkene. Det har da også i tråd hermed vist sig, at der hyppigere findes mangel på galaktose-transferase hos kvinder, i familier, hvor der har været kræft i æggestokkene i de forudgående generationer. Der er alså en arvelig tendens.
Formentlig bliver kvinderne påvirket mest i teenage årene, hvor æggestokkene aktiveres og måske endda så tidligt som i fosterperioden, hvor moderens høje mælkeforbrug under graviditeten allerede udløser en kimcelledestruktion i fosteret. Følgelig venter man først, at være i stand til at se effekten om en del år af befolkningens øgede mælkeforbrug, specielt effekten fra tiden, hvor surmælksprodukter for alvor blev populære, idet disse er særligt rige på galaktose, da noget af laktosen allerede er spaltet i produkterne. Jo større mælkeforbrug, des større udsættelse for galaktose og risiko for ophobning af galaktose i vævet. Spædbarnet er vældig dygtigt til at nedbryde galaktosen, men efter ammeperioden falder enzymkoncentrationen drastisk - også i vore mælkeforbrugende lande! Laktose-intolerance kan derfor ses som en beskyttende faktor, der skal forhindre kvinder i at blive overbebyrdede med galaktose (og IGF-I og koøstrogen og beskytte mod knogleskørhed).
Mens laktose-intolerance nemt opdages, har man ingen chance for selv at opdage manglen på galaktose-transferase.
For tiden undersøges om der er hold i nogle formodninger om, at mangel på enzymet galaktose-transferase, sammen med mælkerig kost hos moderen under graviditeten, kan føre til stærkere tendens til endometriose hos barnet og til misdannelser af pigebørnenes bækkenknogler, så fødsler vanskeliggøres. I et studie fandt man at fertiliteten - evnen til at føde børn - faldt hurtigere med alderen hos kvinder, der drak meget mælk og i befolkninger, der kunne fordøje laktose og dermed producere mere galactose end de laktose-intolerante medstøstre. Dette bestyrker teorien om at galaktose kan være skyld i alvorlige skader på æggestokkene.