Hyrden og Hyrderne!

 

I Biblen kan vi læse om flere forskellige hyrder. Alle de hyrder vi kan læse om i Bibelen kan opdeles i to hovedgrupper. De hyrder, som vogtede deres egne eller en andens får, og de hyrder, som "vogter" mennesker.
Disse to grupper kan så igen opdeles i to grupper. De gode og trofaste hyrder og  - alle de andre.
De hyrder vi først skal se nærmere på er de hyrder, som "vogter" mennesker, det er dem vi kalder præsterne, biskopperne, kirkens ledere og de ældste.
Nu ved jeg ikke om du er en af dem der næsten automatisk siger om de ting du læser om i Bibelen, at det var den gang eller det er alle de andre, det gælder ikke for det trossamfund, som jeg tilhørere.
Eller du siger, disse ting er skrevet for at vi, til alle tider, det vil sige OGSÅ i dag, kan lære af det og muligheden for, at det OGSÅ gælder for det trossamfund jeg tilhører er bestemt til stede.
Lad mig straks sige dette, hvis du tilhørere den sidste gruppe og har sarte nerver og ikke ønsker at høre Guds ords sandheder, så skal du ikke læse videre, for jeg kan godt sige dig, at det bestemt ikke er læsning for sarte selviske sjæle,
MEN lad det også være sagt, at for den oprigtig søgende sjæl, som kun har et ønske, at følge Jesus Kristus UANSET omkostninger og konsekvenser, da er det mad i rette tid!

Jer 10,18-21 For dette siger Herren: Se, denne gang vil jeg slynge landets indbyggere bort; jeg sender trængsler over dem, for at de skal finde mig. Ve mig for min lidelse, mit sår vil ikke læges. Jeg sagde: Det er min sygdom, den skal jeg bære. Mit telt er ødelagt, alle bardunerne sprængt, mine sønner forlod mig, de er her ikke mere; ingen rejser mit telt igen og spænder teltdugen ud. For hyrderne er tåber, de søger ikke Herren; derfor lykkes intet for dem, hele deres hjord er spredt.
Jer 50,6-7 Mit folk var vildfarne får, deres hyrder førte dem vild på afveje i bjergene; de strejfede om, over bjerg og høj, og glemte deres hvileplads. Alle, der traf på dem, åd dem; deres fjender sagde: Vi er uden skyld, for de har syndet mod Herren. Herren er deres rette græsgang, deres fædres håb.
Jer 23,1-4 Ve de hyrder, som leder vild, og som spreder de får, jeg har på græs, siger Herren. Derfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får og fordrev dem, og I tog jer ikke af dem. Nu vil jeg straffe jer for jeres onde gerninger, siger Herren.
Men dem, der er tilbage af mine får, vil jeg samle fra alle de lande, jeg fordrev dem til. Jeg fører dem tilbage til deres græsgang, og de skal blive frugtbare og talrige. Jeg sætter hyrder over dem, som skal vogte dem. Ingen skal længere frygte og være bange, og der skal ikke mangle nogen af dem, siger Herren.
Ez 34,1-8 Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold. Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt og flakker om i alle bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem.
Ez 34, 9-16 Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får. Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde. For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.
Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor. På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge. Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.
4Mos 27,15-17 Moses sagde til Herren: "Måtte Herren, Gud der giver alle skabninger livsånde, indsætte en mand over menigheden, som kan drage ud og vende hjem i spidsen for dem, føre dem ud i krig og hjem igen, så Herrens menighed ikke bliver som får uden hyrde."
Matt 9,35-38 Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: "Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst."
Mark 6,34 Og da Jesus kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting.
Jer 3,14-15 Vend tilbage, I frafaldne sønner, siger Herren, for det er mig, der er jeres herre. Jeg henter jer, én fra en by, to fra en slægt, og bringer jer til Zion. Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt.
Hebr 13,20-21 Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.
1Pet 5,1-3 Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden;
Apg 20,28 Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.
Es 40,10-11 Gud Herren kommer i styrke, han hersker med sin arm. Hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham. Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.
Joh 10,11-14 Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
Sl 23,1-6 Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.  

Det er nu helt op til dig, hvordan du vil forstå disse ord.
På et tidspunkt var der nogle af dem der fulgte Jesus, som ikke kunne lide Jesu måde at tale til dem på, og de forhærdede derfor deres hjerter og forlod Jesus. (Joh 6,60 og 66-69)
Andre, som feks. Peter erkendte deres fejl og blev enu mere ivrig efter, i alt hvad de foretog sig, at følge Jesus, også når det var i modstrid med deres eget jeg.