Åndelige
gaver
- evner - talenter.
* Evnen til, at tale med visdom.
* Evnen til, at tale med kundskab.
* Tro
* Evnen til, at helbrede.
* Evnen til, at gøre mægtige
gerninger.
* Profetisk tale.
* Evnen til, at bedømme ånderne.
* Evnen til, at tale i tunger.
* Evnen til, at tolke tungetale.
Disse åndelige gaver - evner er omtalt i 1
Kor
12,8-10.
Før vi ser nærmere på de
enkelte nådegaver
er der et par meget vigtige ting vi skal huske på. For det
første
kommer alle disse gaver, evner, der her er omtalt fra Gud, og bliver
brugt
i et fældes samarbejde til Guds ære.
For ligesom legemet er en enhed, selv om det
har mange
lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner
ét
legeme, sådan er det også med Kristus. 1 Kor 12,12.
De der bruger deres evner for at forherlige
sig selv,
og til at tilrane sig magt og penge, er IKKE omtalt her.
Når man læser Bibelen kan man godt
få
den opfattelse, at talenter var penge - mønter.
Så købte han Samaria-bjerget af
Shemer for
to talenter sølv, og han byggede på bjerget og kaldte den
by, han havde bygget, Samaria efter bjergets tidligere ejer Shemer. 1
Kong
16,24.
Na'aman svarede: "Tag dog to talenter!" og han
nødte
ham. Så lagde han to talenter sølv i to punge og gav dem
sammen
med to sæt festklæder til to af sine tjenere, der gik foran
Gehazi og bar det.
2 Kong 5,23
Da han begyndte på regnskaberne, blev en,
der skyldte
ti tusind talenter, ført frem for ham. Matt 18,24.
Men læser vi videre og undersøger
sagen nærmere
og slår op i forskellige ordbøger og i Bibelens
ordforklaring,
ja så kan man godt komme i tvivl, for her omtales talenter, som
en
bestemt mængde sølv, i enkelte tilfælde guld.
Mængden
var, på Det Gamle Testamentes tid ca 50 kg, i Det Ny Testamente
ca
25 kg.
Vægten af det guld, som på et
år blev
indført til Salomo, var 666 talenter. 1 Kong 10,14.
Jeg vejede af og gav dem 650 talenter sølv
og
100 sølvkar til to talenter samt 100 talenter guld,
Ezra 8,26.
Han byggede det Allerhelligste; det var tyve alen
langt,
svarende til templets bredde, og tyve alen bredt. Han overtrak det med
fint guld til en vægt af seks hundrede talenter; 2 Krøn
3,8.
Et sted har talenter en dobbeltbetydning,
nemlig i Jesu
lignelse om de betroede talenter.
Det er som med en mand, der skulle rejse til
udlandet
og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én
gav
han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans
evne; så rejste han.
Den, der havde fået de fem talenter, gik
straks
hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de
to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik
hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
Lang tid efter kommer disse tjeneres herre
tilbage og
gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter,
kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du
betroede
mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde
til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det
små,
jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
Også han med de to talenter kom og sagde:
Herre,
du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans
herre
sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i
det
små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres
glæde!
Så kom også han, som havde fået
den
ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand,
der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke
har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i
jorden.
Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du
dårlige
og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har
sået,
og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet
mine
penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med
rente,
når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til
ham
med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han
skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages,
som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor.
Dér
skal der være gråd og tænderskæren. Matt
25,14-30.
Jesus bruger altid ting i sine lignelser, som
tilhørerne
i forvejen er godt kendt med og overfører dette til eksempler i
åndelig betydning.
Talenter var noget alle tilhørerne kendte,
alle
vidste at talenter var noget af det mest værdifulde man havde -
kunne
få.
Jeg ved ikke, hvor mange af tilhørerne som
forstod,
at det Jesus ønskede at fortælle med denne lignelse var,
at
vi ALLE, det vil sige alle, uden nogen form for undtagelse har
fået
en eller flere evner - talenter, eller som Paulus kalder det i 1 Kor
12,
gaver.
Vi har ikke alle fået lige mange evner,
men alle,
uden undtagelse har fået mindst en. Men uanset om vi har
fået
en eller ti så skal vi huske på, at vi er ansvarlig over
for
Gud, ikke over for mennesker eller jordiske myndigheder, men over for
Gud,
Himlens og jordens Skaber, for hvordan vi bruger de evner - gaver, han
har giver os.
Der er meget stor forskel på de
omgivelser vi lever
under, og de muligheder vi har for at udvikle de evner vi har
fået.
Nogle bruger de evner de har fået til at forherlige sig selv, en
høj stilling, magt og penge.
Andre bruger deres evner til at hjælpe
andre, de
sultne, de syge og andre som trænger til hjælp. Det er
denne
gruppe, som på dommens dag vil høre Jesu ord.
Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro
tjener;
du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget.
Gå
ind til din herres glæde! Matt 25,21.
Da skal kongen sige til dem ved sin højre
side:
Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er
bestemt
for jer, siden verden blev grundlagt. Matt 25,34.
Der er også dem der ligner ham der fik
den ene talent,
de ødsler deres evner bort.
Der er i dag mange, især unge mennesker,
som har
nogle meget gode evner, men, som ikke bruger dem.
I 1 Kor kapitel 12, 13 og 14 går Paulus
mere i dybden
med at fortælle, hvilke evner det er, at Gud har givet, hver
enkelt
af os.
Det er rigtig, at Jesus i Matt 25,35-36 i sin
omtale
af talenterne, specielt taler om den næstekærlighed der
kendetegner
Guds folk, hvor det grundlæggende er, at hjælpe de sultne,
de tørstige, dem der ingen tøj har, de der er syge og de
der trænger til besøg.
Her er der også tale om en dobbelt
betydning, det
er der for øvrigt næsten altid når Jesus
fortæller
en lignelse. Det som tilhørerne kendte, sult og nød, er i
den åndelige betydning sult og trøst efter Guds ord, og en
opfordring til os om, at give dette til de nødlidende.
Paulus nævner ni forskellige evner,
gaver, som Gud
har givet til forskellige mennesker, for at de, som en samlet helhed, i
fællesskab kan hjælpe de åndelig sultne og
tørstige,
for at de kan fortælle alle dem de kommer i kontakt med om Guds
rige,
om Jesus der døde på korset for at frelse dem og om de
hvide
klæder, som venter alle dem der bekender sig til, at tro på
Jesus og som bruger de evner, han har givet dem i hans tjeneste.
Fortæl
andre, hvad Jesus betyder for dig. Besøg de ensomme.
Tusindvis sidder dag efter dag alene, uden
håb,
uden nogen at tale med, uden Jesus. Besøg dem og fortæl
dem
om Jesus.
Paulus nævner ni meget væsentlige
ting, som
er nødvendig for, at en menighed kan fungere på den
allerbedste
måde.
Visdom - evnen til at fremholde Guds
ords sandheder,
på en sådan måde at andre, det vil sige
tilhørerne
kan forstå det der bliver sagt, er en af de ting mange
prædikanter
mangler.
Æbler af guld på billeder af
sølv:
ord talt på rette vis. Ordsp 25,11.
Og om dette taler vi ikke med ord, som
menneskelig visdom
har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og
vi
tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2,13.
Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og
belærer
enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som
fuldkomment
i Kristus. Kol 1,28.
De personer, som Gud har givet visdom, kan
forsvare Guds
ords sandheder over for de modstandere, de kommer ud for.
Da trådte der nogle frem af dem fra den
synagoge,
der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og
nogle fra Kilikien og provinsen Asien, og de kom i diskussion med
Stefanus.
De kunne dog ikke modstå den visdom og ånd, som han talte
med.
Apg 6,9-10.
Her er det af en alt afgørende
betydning, at vi
husker på, at det er visdom fra Herren der er tale om.
og fra barnsben kender du De hellige Skrifter,
der kan
give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. 2 Tim 3,15.
Denne form for visdom er den ægte vare.
Verdens
visdom er den uægte.
For denne verdens visdom er dårskab for Gud
- der
står jo skrevet: "Han fanger de vise i deres snedighed," 1 Kor
3,19.
De vise er blevet til skamme, de er grebet af
rædsel
og bliver fanget. De forkastede Herrens ord, hvad hjælper
så
deres visdom? Jer 8,9.
KUNDSKAB - er en anden af de evner -
gaver Paulus
omtalte.
Rent umiddelbar kan man godt mene, at visdom og
kundskab
er det samme, men når vi under Helligåndens ledelse studere
dette emne, finder vi mange eksempler på, at både visdom og
kundskab er nævnt i samme vers, på en måde, som klart
fortæller, at der er tale om to forskellige ting.
Du skal få tider med tryghed, en rigdom
af frelse,
af visdom og kundskab, frygt for Herren bliver din skat. Es 33,6.
unge mænd uden legemsfejl, smukke, med
indsigt
i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at
gøre
tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes
skrift og sprog.
Dan 1,4.
O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor
uransagelige
er hans domme, og hvor usporlige hans veje! Rom 11,33.
Jeg må dog erkende, at jeg ikke er helt
sikker på,
hvad forskellen på visdom og kundskab er, men jeg er af den
opfattelse,
at visdom er et kendskab og en forståelse af det der
hørere
Guds rige til, hvori mod kundskab er den viden der er nødvendig
for at kunne leve et liv her på jorden i overensstemmelse med
Guds
ord.
Jeg vil dog gerne slå fast at begge
dele er gaver,
evner fra Gud.
Der er forskel på nådegaver, men
Ånden
er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den
samme.
Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som
virker
alt i alle. Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt
til fælles gavn. Én får gennem Ånden den gave
at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele
kundskab.
1 Kor 12,4-8.
Vi er ansvarlige for de gaver - evner Gud
giver os og
vi bør derfor bruge dem på en måde der er i
overensstemmelse
med Guds ord.
TRO.
Hvorfor er tro med her, som er af åndens
gaver?
Jeg ved ikke, hvad du mener om dette, men da jeg
så
at tro, var en af åndens gaver, undrede jeg mig meget over det.
Men
efter at jeg har bedt Helligånden om, at lede mine tanker i de
rigtige
baner og om at fjerne alle mine egne tanker og teorier om dette,
føler
jeg, at tro, måske er en af de alder vigtigste gaver vi kan
få.
Der er i dag utallige ting, som enten på den ene eller på
den
anden måde leder vore tanker bort fra Guds ord og Jesus Kristus.
Ja, jeg tror, at vi alle en gang imellem er lige så store
tvivlere
som Thomas var.
De andre disciple sagde til ham: "Vi har set
Herren."
Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans
hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min
hånd i hans side, tror jeg det ikke." Joh 20,25.
Eller som
Peter. Når
jeg læser om Peters fornægtelse Matt
26,58 og 69-75; kommer jeg til den slutning, at årsagen til
Peters
fornægtelse var manglende tro.
Har du nogle gange råbt, som den syge
drengs fader:
"Jeg tror, hjælp min vantro!" (Mark 9,24)
Jeg har ofte gjort det, og jeg har ofte
stillet mig selv
dette spørgsmål: "Hvordan får jeg mere tro?"
Min erfaring er, at studie af Guds ord, specielt
om alt
det Jesus har gjort for mig er en af de ting, som giver mere tro.
Vandreture i naturen, i skoven, ved stranden og
om aftenen
at se op på de utallige stjerner. Alle disse steder, kan jeg kan
se Guds fantastiske skaberværk, og min vantro forsvinder og troen
på Gud vokser.
Jeg har også ofte fundet, at det styrker
min tro,
at læse kapitel 11 i Hebræerne.
Men mest af alt, styrker det min tro, når
jeg tænker
på alle de mange, mange menneskelig set håbløse
situationer
jeg har været i, og hvor Gud på en helt uforklarlig
måde
har ordnet tingene.
Jo, jeg forstår godt, hvorfor tro er med,
her hvor
Pauluses nævner nogle af åndens gaver.
Helbredelse.
I alle de mange år, jeg har arbejdet, som
evangelist,
er der ingen af Guds nådegaver, hvor jeg har været vidne
til
så mange og så store misforståelser som med
helbredelsens
nådegave.
Lad mig sige det rent ud,
jeg tror på, at Gud kan helbrede et sygt
menneske.
Jeg tror på, at Jesus helbredte mange,
mange flere
syge end dem vi læser om i Bibelen.
Jeg tror på, at Gud også i dag har
givet
nogle den gave - evne, at de ved Guds kraft, i Jesu navn kan helbrede.
Men, jeg tror IKKE på, at de
helbredelser der sker
i dag, i en lang række Kristne og ikke Kristne kirker, menigheder
og grupper, sker, som følge af helbredelsens nådegaver.
Jeg tror IKKE på, at de tusindvis af
helbredelser,
som vises i tv og som sker ved ofte store specielt tilrettelagte
helbredelses
møder, sker, som følge af helbredelsens nådegave.
Langt den overvejende del af alle disse
helbredelser
sker, efter min bedste overbevisning IKKE ved hjælp af Guds ord,
eller ved Guds kraft eller på grund af Jesu navn.
Jeg er helt klar over, at en meget stor
procentdel af
alle disse helbredelser sker under foregivende af, at det er Gud, som
helbreder
og at det sker i Jesu navn.
Jeg vil ikke, et eneste øjeblik
forsøge,
at bortforklare, at der virkelig ER sket en tilsyneladende helbredelse.
MEN Gud er ikke den eneste som kan helbrede, det
kan
de onde ånder og Satan også.
Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre!
Har vi ikke
profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit
navn,
og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Matt
7,22.
Her har vi Jesu egne ord for, at der er mange,
som mener,
at de har helbredt i Jesu navn og ved Guds kraft, men læg
mærke
til hvad det er Jesus siger til dem.
Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har
aldrig kendt
jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Matt 7,23.
Helbredelse er i dag 1999 en af de ting, som
leder flest
mennesker
bort fra den sande tro, det sande evangelium.
Nu vil det være meget naturligt, at
spørge,
hvordan jeg så kategorisk, som jeg gør, kan sige, at langt
de fleste af de helbredelser, som foregår i dag ikke sker
på
grund af Guds medvirken, men på grund af Satan, de onde
ånder
eller menneskers snedige tricks.
Jeg ved ikke om du bemærkede den sidste
sætning
i Jesu ord til den meget stor gruppe, som i Matt 7,22 siger, at de har
uddrevet dæmoner og gjort mange mægtige gerninger i Jesu
navn.
Læs igen Jesu svar i vers 23 og læg
specielt
mærke til den sidste sætning.
Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har
aldrig kendt
jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Matt 7,23.
Hvorfor er det, at Jesus IKKE anerkender disse
menneskers
tilbedelser?
Fordi de begår lovbrud!
Sagt med andre ord, de overholder ikke Guds lov.
Hvilken lov er det de bryder?
Først og fremmest de 10 Bud!
Prøv engang at læse Es 24,1-4
Herren hærger jorden og lægger den
øde,
han får jordskorpen til at sprække og spreder beboerne. Det
skal gå præsten som folket, herren som trællen, fruen
som trælkvinden, køberen som sælgeren,
långiveren
som låntageren, ågerkarlen som skyldneren. Jorden
lægges
fuldstændig øde, den udplyndres helt. Herren har talt
dette
ord. Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner,
himlen
og jorden sygner hen. Es 24,1-4.
Her i de første fire vers kan du
læse om,
hvordan situationen er i dag.
Hvorfor er tilstanden sådan?
Vi kan læse Guds svar i de næste to
vers.
Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de
har overtrådt
lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt. Derfor skal
forbandelse
æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder
jordens
beboere ind, kun få bliver tilbage. Es 24,5-6.
Årsagen er den samme, som Jesus
påpegede i
Matt 7,23.
Jordens beboere overholder ikke Guds lov.
Helbredelser fra Gud, helbredelser der sker
som følge
af den helbredelsens nådegave, Paulus omtaler i
1 Kor 12,9 bliver ALTID udført af en
person, som
efterlever ALLE 10 bud og i øvrigt lever sit liv i
overensstemmelse
med Guds ord.
Mægtige gerninger.
Vi får ikke noget præcist svar
på,
hvad mægtige gerninger er. Men det har vel heller ikke den store
betydning om vi ved det eller ikke.
Det væsentlige er, at det er noget, som
sker ved
Guds kraft og som er med til at lede mange af dem der tvivler, til
troen
på Jesus og som styrker os der tror, i troen.
I Apg 6,8 siges der om Stefanus, at han gjorde
store undere
og tegn.
Fuld af nåde og kraft gjorde Stefanus
store undere
og tegn blandt folket. Apg 6,8.
Men der står ikke noget om hvilke tegn
og gerninger
det var.
I Apg 5,12 kan vi læse, at der skete mange
tegn
og undere ved apostlenes hænder.
Ved at læse de efterfølgende vers
kan man
godt få den opfattelse, at der er tale om helbredelser.
Der er meget, som kunne tyde på, at der
her, lige
som med visdom og kundskab også er tale om næsten det
samme,
helbredelser og mægtige gerninger.
Som jeg allerede har nævnt, er det der
er tale om
her i 1 Kor 12. Visdom og kundskab, helbredelser og mægtige
gerninger
alt sammen noget der sker ved Guds kraft og til Guds ære. Men,
som
jeg allerede har nævnt, er der også den modsatte side, den
falske og verdslige visdom og kundskab, de helbredelser og
undergerninger,
som sker ved en anden magt end den der kommer fra Herren. Der er i
Bibelen
mange eksempler på, at Satan gennem sine ånder og
menneskelige
hjælpere leder mange vild, ved at få os til at tro på
vildfarelser, menneskelige teorier og overleveringer.
Mine kære, når I nu ved dette
på forhånd,
så tag jer i agt for at blive revet med af frække
menneskers
vildfarelse og miste fodfæstet, 2 Pet 3,17.
Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt
bedrag,
der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og
ikke på Kristus. Kol 2,8.
Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer
til
jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.
Matt 7,15.
Den lovløses komme er Satans værk og
sker
med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt
uretfærdighedens
bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod
kærlighed
til sandheden, så de kunne blive frelst. 2 Thess 2,9-10.
Falske profeter, falske lærere, falske
helbredere
og personer der udgiver sig for at være kristne, men ikke er det
findes over alt også i min og din menighed. Disse personer har
meget
gode arbejdsforhold fordi der næsten ingen er, som ud fra Bibelen
undersøger om det nu er fra Gud eller ikke.
Jeg vil meget opfordre dig til at læse de
to artikler
vi har liggende under opbyggelige kristne emner.
Falske profeter
Helbredelse
Profetisk tale.
Hvad betyder det, at kunne tale profetisk?
Efter at jeg nøje har studeret dette emne,
er
jeg kommet til den slutning, at det betyder, at kunne forstå og
at
kunne forklare de forskellige profetier der er i omtalt Bibelen.
Som du sikkert ved er der mange, mange
forskellige profetier
i Bibelen, men profetierne om Jesu fødsel, død og
opstandelse
er nok dem vi først og fremmest bør studere. Derefter
tror
jeg, at de profetier som specielt gælder den tid vi i dag lever i
og den tid der er foran os er meget vigtige at kende.
På bibel-skolens hjemmesider kan du se
nogle af
de sider vi allerede har lavet om disse profetier.
Profetier
Åbenbaringens bog
Evnen til at kunne bedømme
ånderne.
Denne evne er måske den vigtigste af dem
alle.
Med alle de forskellige falske lærdomme, teorier, og helbredelser
der er i dag er det en uhyre vanskelig ting at kunne gennemskue de
forskellige
meget snedige bedrag.
"Til læren og vidnesbyrdet!
Således skal visselig
de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Es 8,20. Guds
folk har fået anvist den hellige skrift som deres værn mod
falske læreres indflydelse og mørkets ånders
bedrageriske
magt. Som benytter ethvert tænkeligt middel til at forhindre
menneskene
i at få kendskab til Bibelen, for dens utvetydige udtalelser
åbenbarer
hans, bedragerier. Hver gang der sker en vækkelse inden for Guds
værk, bliver Satan endnu mere foretagsom, og nu bruger han al sin
kraft i den sidste kamp mod Kristus og hans tilhængere, Vi skal
snart
se hans sidste store bedrag. Antikrist skal åbenlyst gøre
sine forunderlige gerninger. Efterligningen skal have så stor
lighed
med sandheden, at det kun vil være muligt at skelne mellem
løgn
og sandhed ved hjælp af den hellige skrift. Enhver udtalelse og
alle
mirakler må prøves ud fra Bibelens vidnesbyrd.
Før sin korsfæstelse forklarede
Frelseren
sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven,
og engle var til stede for at indprente hans ord på deres sind og
hjerter. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det
romerske
åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres
forhåbninger
var samlet, skulle lide en vanærende død. De glemte de
ord,
som de trængte til at huske, og da prøvelsens time kom,
var
de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres
forhåbninger
så fuldstændigt, at man skulle tro, at de ikke var blevet
advaret.
I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så
tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord.
Profetierne
beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens
ophør
og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor kender
tusinder
af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder,
som
hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for
at
udslette alle de indtryk, som ville gøre dem vise til frelse, og
når trængselstiden kommer, er disse mennesker ikke beredte.
KMKOS 317/1
Skønt Bibelen er fuld af advarsler mod
falske lærere,
er mange mennesker villige til på den måde at betro deres
sjæle
i gejstlighedens varetægt. Der findes i vore dage tusinder af
bekendende
kristne, som ikke kan give anden forklaring på, hvorfor de tror
på
visse læresætninger, end at det har de lært af deres
religiøse ledere. De kender næppe Frelserens lære,
men
stoler trygt på præsternes ord. Men er præster
ufejlbarlige?
Hvorledes kan vi betro vore sjæle til deres ledelse, hvis vi ikke
fra Guds ord ved, at de er lysbærere? Mangel på moralsk mod
til at forlade verdens banede vej får mange til at gå i
lærde
mænds fodspor, og på grund af deres modvilje mod selv at
anstille
undersøgelser kommer de til at sidde uhjælpeligt fast i
vildfarelsens
lænker. De ser, at sandheden for vor tid er tydeligt
åbenbaret
i Bibelen, og de føler, at Helligåndens kraft ledsager
dens
forkyndelse, men alligevel lader de gejstlighedens modstandere drive
dem
bort fra lyset. Skønt de inderst inde føler sig
overbevist,
tør disse bedragede sjæle ikke tænke anderledes end
deres præster, og deres personlige bedømmelse og deres
evige
interesser ofres af hensynet til andres vantro, hovmod og fordomme.
KMKOS
319/1
Men Gud skal her på jorden have et folk,
som betragter
Bibelen og Bibelen alene som målestok for alle
læresætninger
og som grundlaget for alle reformer. Hverken lærde mænds
meninger,
videnskabelige slutninger, trosbekendelse eller bestemmelser fra
gejstlige
rådsforsamlinger, der er lige så talrige og uenige som de
trossamfund,
de repræsenterer, eller flertallets røst bør
betragtes
som bevis for eller imod en religiøs læresætning.
Før
vi anerkender nogen læresætning eller forskrift, bør
vi forlange et "Så siger Herren" til støtte derfor. KMKOS
317/3
Forskellig slags tungetale.
Ligesom helbredelser er tungetale en af de emner
utrolig
mange har en forkert forståelse af.
Da blev de alle fyldt af Helligånden, og
de begyndte
at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden
indgav
dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle
folkeslag
under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og
de
blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit
eget
modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte:
"Hør,
er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så
hver især høre det på vort eget modersmål? Vi
parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa
og
Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten
og
Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter,
kretere
og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på
vore egne tungemål." Apg 2,4-11.
Læg specielt mærke til det der
står
i vers 6, 8 og 11.
Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk
sammen, og
de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit
eget modersmål. Apg 2,6.
Hvordan kan vi så hver især
høre det
på vort eget modersmål? Apg 2,8.
jøder og proselytter, kretere og arabere -
vi
hører dem tale om Guds storværker på vore egne
tungemål."
Apg 2,11.
Tungetale er IKKE, et sprog som ingen
forstår.
Jo, når det er Satan og de onde ånder
der
står bag, så er tungetale et for Gudfrygtige Kristne,
mennesker
et komplet uforståeligt sprog.
Millioner af mennesker, som tilhørere et
kristne
trossamfund har den opfattelse, at tungetale er et sprog, som kun de
specielt
indviede og udvalgte kan forstå, men dette er et bedrag!
Den tungetale, Paulus her i 1 Kor kapitel 12
og 14 taler
om, og som er en gave fra Gud, Herren er, at når Gud ser, at det
kan tjene hans sag, og ære Jesu navn, så lader han
Helligånden
overtage kontrollen af en af sine tjenere, og ligesom det skete ved
pinsefesten,
(Apg 2,4-11,) og så lader han dette menneske tale det sprog, som
tilhørerne kan forstå.
Der er mange eksempler på, at en
evangelist, en
præst, en misionær eller en anden af Guds tjenere er kommet
til et land, hvor han er afhængig af en tolk der både kan
det
sprog han taler og det sprog der tales der i landet. I nogle
tilfælde
er der sket det, at tolken er blevet forhindret eller tolken ikke har
været
med og i sådanne situationer er det sket, at Helligånden
har
fyldt den pågældende missionær med Helligånden
og givet ham evnen til, I DENNE SITUATION, at kunne tale de
indfødtes
sprog. Men dagen efter er han igen afhængig af sin tolk.
Tungetale er IKKE et mystisk
uforståeligt sprog,
Herren er IKKE en forvirringens Gud.
Der er ingen steder i Bibelen blot den mindste
antydning
af, at Gud skaber forvirring blandt dem der oprigtig tror på ham,
eller taler til den på en uforståelig måde.
Der er heller ikke blot den mindste antydning
af at han,
Herren eller Jesus på noget som helst tidspunkt, talte et sprog,
som tilhørerne ikke kunne forstå, tvært imod.
Evnen til at tolke tungetale.
Evnen til at kunne oversætte fra et sprog
til et
andet, f.eks. fra tysk eller Engelsk til Dansk eller modsat.
Der er heller ikke noget som helst mystisk eller
overnaturligt
i dette, at kunne tolke tungetale.
Se mere om dette emne og mange, mange andre
meget interessante
kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com
Men Peter fulgte efter ham på afstand helt
til
ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig
sammen
med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med. Matt 26,58.
Imens sad Peter udenfor i gården. Og en
tjenestepige
kom hen til ham og sagde: "Du var også sammen med
galilæeren
Jesus." Men han nægtede det i alles påhør og sagde:
"Jeg forstår ikke, hvad du mener." Da han gik ud i portrummet,
var
der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som
var der: "Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret." Atter
nægtede
han det og svor på det: "Jeg kender ikke det menneske!" Lidt
efter
kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: "Jo, sandelig er du
også
en af dem; dit sprog røber dig." Da gav han sig til at bande og
sværge: "Jeg kender ikke det menneske!" I det samme galede hanen.
Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: "Før hanen galer,
vil
du fornægte mig tre gange." Og han gik udenfor og græd
bitterligt.
Matt 26,69-75.
Tilbage til
teksten
|