DET TVÆGGEDE SVÆRD!


Enok var bedrøvet over de ugudeliges tiltagende ondskab og frygtede, at deres vantro ville formindske hans ærbødighed overfor Gud. Derfor tilbragte han megen tid i bøn og eftertanke.
Mens Enok forkyndte Guds kærlighed for folket og opfordrede dem til, at forlade deres onde veje, irettesatte han den herskende ugudelighed og advarede sin tids mennesker om, at dommen ville blive fuldbyrdet over overtræderen.
Det var Kristi ånd, der talte gennem Enok. Denne ånd åbenbarer sig ikke alene ved kærlighed, medfølelse og bøn; da det ikke udelukkende er milde ord, der bliver talt, men Gud pålægger sine tjenere, at forkynde sandheder, som er skarpe og ligeså gennemtrængende som et tveægget sværd.
Det er ved Guds kraft, at hans tjener taler. Nogle giver agt på de advarsler som bliver givet og holder op med at synde, men de fleste spotter det højtidelige budskab og fortsætter på deres onde veje med en endnu større dristighed.
Således var det på Enkos tid og sådan er det i dag. Men Guds tjenere skal bringe et sidste advarselsbudskab til verden i dag, selv om det bliver modtaget med vantro og spot. Verden før syndfloden forkastede advarslen fra Enok og Noah, og således er det også i dag, de advarsler der lyder fra Guds tjenere, trænger ind i tilhørereneshjerter og sind, som et tveægget sværd, hvilket medførere, at vedkommende enten overgiver sig endnu mere til Kristus eller fjerner sig mere og mere fra alt det der hørere Guds rige til.
Personer der virkeligt i dybden har studeret Guds ord, har gang på gang erfaret, at det virkelig trænger igennem og skiller det falske fra det sande.
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12.

Det var det tveæggede sværd, der var årsag til ypperstepræsterne, farisæerne og de skriftkloges had til Jesus. Jesu ord trængte dybt ind i deres hjerter. De må have følt det, som Johannes der så, at et skarpt, tveægget sværd, stod ud af munden på Jesus.  Åb 1,16

Det tveæggede sværd var et af de mest frygtede våben. Det kunne hugge til begge sider, og både op og ned, ingen kunne føle sig sikker over for en person der havde og forstod at bruge et tveægget sværd. På samme måde er det med Guds ord, farisæerne og de skriftkloge måtte gang på gang erfare dette.
Guds ord skær begge veje. Guds ord er fyldt med løfter og velsignelser. Millioner af kristne, elsker at læse disse løfter og velsignelser. Vi taler daglig om alt det Gud har lovet os og alle de fantastiske velsignelser han giver os. Det er alt sammen rigtig og godt. MEN dette er kun den ene side af sværdet, den anden side er vi meget tilbøjelige til at glemme. Den taler vi helst ikke om.
En prædikant kan hurtig blive populær og meget afholdt ved KUN, at tale om den ene side af sværdet. Men der er også en anden side og det er måske den vigtigste. Konsekvenserne og betingelserne.
Der er ingen løfter uden betingelser. Ønsker du Guds velsignelser, er der nogle betingelser du må og skal opfylde. Frelsen er IKKE givet på en blankocheck, der er betingelser, som skal opfyldes.
Hvor længe er det f.eks. siden, at du har hørt en prædiken, hvor den anden side af sværdet, betingelserne og konsekvenserne, blev nævnt?
Hvorfor tror du, at de fleste prædikanter kun bruger den ene side? - Og kun fortæller om Guds mange velsignelser og løfter?
Det er det vi alle ønsker, at høre, det er det der lyder som en sød musik i vore ører. Begynder han - prædikanten, at sige blot en lille smule om, at der er betingelser, som skal opfyldes for, at vi kan få del i Guds løfter og velsignelser, så er det som om den gode og dejlige prædiken pludselig bliver til noget der ikke er særlig behagelig at høre på, i hvert fald ikke for dem der kun er kristne af navn.

Konsekvenserne er også en del af denne side af det tveæggede sværd. Vi ønsker Guds velsignelser, vi ønsker de goder der er ved at blive kaldt en kristen, vi ønsker at tilhøre Guds store familie og nyde godt af det dejlige kristne samvær der er i de fleste menigheder, men når vi skal opfylde vor del af aftalen, de forpligtigelser der er for at kunne kalde sig en kristen, så er der mange af os som ikke ønsker at være med.
Jesus sagde: Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; 1Joh 2,4

Holder du Guds bud?
Er du en løgner?

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Matt 10,32-33

Bekender du Kristus over for dine venner, dine arbejdskammerater, dem du møder i toget, i bussen og andre steder. Kan de høre og se at du har valgt at følge Jesus?

Dette er kun to af de mange steder, hvor der er tale om den anden side af sværdet, den side vi næsten altid glemmer. Ved at glemme denne side af sværdet, bliver det budskab der lyder så smukt i vore ører, til et falsk budskab.
Mange glemmer, at det har konsekvenser, at antage eller at afvise en lære.
Mange mener ikke, at det har nogen betydning om det var den ene eller den anden dag, at Jesus blev korsfæstet. Grundlaget for teorien om onsdags-korsfæstelsen er, at man ikke ønsker Jesus som Messias, (frelseren) man ønsker, at gøre Jesus til en utroværdig person og at kunne frelse sig selv.
Klik HER for at se mere om dette.

Lad mig nævne endnu en ting, som kun nogle få er klar over. Ændringen af kalenderen.
Jesus opstod i følge Guds ord, på den første dag i ugen.
Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. Mark 16,9.

Den kalender vi bruger i dag har mandag, som den første dag i ugen!
Dette er i modstrid med min kristne tro, hvad med din?
Skære det tveæggede sværd for dybt?
Hvad vil du gøre ved det?
Klik HER for at læse mere om denne ændring og de konsekvenser det har for din tro.

Lad mig tage endnu et eksempel på, hvordan Guds ord som et tveægget sværd, skære igennem og går helt ind til marven
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh 3,16.

Hvor ofte har du tænkt på eller bemærket, at der også i dette vers (Joh 3,16) er en betingelse?
I hvor mange af de tusind af prædikener der i tidens løb er blevet holdt over dette vers, er der blevet gjort opmærksom på, at der er en betingelse, som SKAL opfyldes, for at løftet om evigt liv kan blive en realitet.
Endnu færre har fortalt om den tro der er tale om i dette vers.
Klik HER for at læse om den tro der frelser!

Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder. Es 58,1

Der er tider, hvor revsende og straffende ord er nødvendige. De, der ikke går på den rette vej, må vækkes op, så de kan se faren. Der skal lyde et budskab, som kan vække dem fra den døsighed der omtåger deres sanser. En moralsk fornyelse må finde sted, ellers vil sjæle omkomme i deres synder. Lad sandhedens budskab trænge sig ind i hjertet ligesom et skarpt tveægget sværd. Kom med formaninger der kan vække de ligegyldige og uforstandige mennesker og føre dem tilbage til Gud.
Folks opmærksomhed må fanges. Vort budskab skal være en duft af liv til liv. Sjæles skæbne ligger i vægtskålen. Store skarer opholder sig i afgørelsens dal. Der bør høres en stemme, som råber:
"Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham"
1Kong 18,21.

Satans anslag mod sandhedens forkyndere vil tiltage i bitterhed og heftighed til tidens ende. Ligesom præsterne og rådsherrerne på Kristi tid opirrede folket imod ham, således vil nutidens religiøse ledere vække hadets og fordommens ånd imod sandhedens ord. Menneskene vil blive ophidset til voldshandlinger og modstand, noget de aldrig ville have tænkt på, hvis ikke de havde lukket deres ører når Guds sandheder blev forkyndt.

Guds Ord var ikke det Våben, Rom under forfølgelsen af de kristne i den mørke middelalder ønskede at benytte. De gejstlige ønskede ikke det tveæggede sværd bragt frem i lyset; thi de vidste, at de Sandheder det indeholder, ikke alene ville fordømme deres uretfærdige fremgangsmåde, men ville tillige åbenbare deres hovmodige gudsbespottelser. Det eneste våben, de kunne bruge med held, var fængsler, pinsler og død.
Da Luther blev indkaldt til at møde i Rom for at besvare de beskyldninger, der var fremlagt imod ham, frygtede Luthers venner for hans liv. De kendte godt den fare, som truede ham i den fordærvede stad.

Luthers lærdomme tildrag sig opmærksomhed fra tænkende sjæle i hele Tyskland. Fra hans prædikener og skrifter udgik der stråler af lys, som vækkede og oplyste tusinder af mennesker. En levende tro trådte i stedet for den døde formalisme, som så længe havde præget kirken. For hver dag mistede nogle tilliden til romerkirkens overtroiske forestillinger. Fordommenes skranker faldt sammen.
Guds ord, hvorved Luther prøvede enhver læresætning og ethvert krav, var som et tveægget sværd, der skar sig ind i folkets hjerte. Alle vegne vågnede der et ønske om åndelig fremgang. Alle vegne var der en sådan hunger og tørst efter retfærdighed, som man ikke før havde kendt.
Folkets øjne, som så længe havde været rettet mod menneskelige ritualer og jordiske mellemmænd, vendte sig nu i tro til Kristus og ham korsfæstet.

Guds tjenere har det mest alvorlige og hellige værk at udføre i verden i dag!
Enden er nær. Sandhedens budskab må ud. Som trofaste hyrder for flokken må Guds tjenere fremholde et klart og skarpt vidnesbyrd. Sandheden må ikke forvanskes på nogen måde. Når Jesus talte, var hans budskab som et skarpt, tveægget sværd der trængte ind i folks samvittighed, og som åbenbarede deres inderste tanker.
Det arbejde Kristus udførte, skal hans trofaste budbærere også gøre. I enkelhed, renhed og med den strengeste retskaffenhed skal de forkynde Ordet. Guds tjenere skal være trofaste i det der er pålagt dem. De skal våge over mennesker som de der skal aflægge regnskab. De må aldrig tildække et "så siger Herren" med menneskelig visdoms, hvis de gør det, ødelægger de dets levende kraft og gør det svagt og kraftesløst, således at det svigter når det gælder om at overbevise om synd.
Ethvert ord, som tales under ledelse af Den Hellige Ånd, vil være fuldt af den dybeste omsorg for menneskers frelse.

Jo nærmere vi i dag kommer Kristus og lever i hans nærhed, jo mere vil vort udseende, vort liv, vore tanker og vor tale, kommer til at lyse og på denne måde, ligesom et fyrtårn, vise vej til det himmelske hjem.
Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige - også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal. Ef 6,17-20.

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12.


Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
www.bibel-skolen.com




























I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Åb 1,16

 Tilbage til teksten