|
Darwin beskrev naturlig
selektion som »bevarelsen af foretrukne racer«, og han
anerkendte, at selektion ikke alene kan forklare oprindelse. Hvad
angår selve oprindelsen af nye egenskaber, skrev Darwin, at det
var »ud fra brug og ikkebrug, ud fra direkte og indirekte
virkemekanismer i omgivelserne«, at nye egenskaber blev skabt.
Omkring 40 år før
Darwin argumenterede den berømte franske evolutionist Jean
Lamarck for en sådan form for evolution, baseret på
nedarvning af erhvervede eller ikkeerhvervede egenskaber. De fleste
nutidige lærebøger om dette emne latterliggør
Lamarcks tanker, men Darwin troede på nøjagtig det samme.
Tag for eksempel giraffens
formodede oprindelse. Ifølge både Darwin og Lamarck
begynder historien for længe siden på de store afrikanske
savanner. På grund af lang tids mangel på regn
tørrede savannen ud. Men der var grønne blade langt oppe
i træerne, og nogle af dyrene begyndte at strække hals for
at nå denne føde. Som resultat heraf blev deres halse lidt
længere end tidligere. Så vidt så godt enhver
ved, at hvis man arbejder tilstrækkelig længe på det,
kan man faktisk godt blive lidt højere. Det er også
velkendt, at smedene i gamle dage fik kraftige armmuskler.
Problemet er imidlertid, at
afkommet af de forældre, der strakte hals, fødes med lige
så kort en hals, som forældrene oprindelig havde. Den lange
hals videreføres ikke til næste generation. Darwin kendte
intet til arvelighedslovene. Han troede, at ved forplantningen
producerede hvert organ »pangener«, der opsamledes i blodet
og blev ført til forplantningsorganerne. På denne
måde resulterede en længere hals i dannelsen af flere
halspangener. Nogle mennesker tror stadig på et sådant
koncept. Man kan træffe mennesker, der for eksempel tror, at hvis
man går med for små sko, bliver ikke blot ens egne, men
også ens børns tæer krumme.
Darwin troede endda, at
pangener kunne overføres fra mandens sæd og ind i kvindens
legeme, hvor de kunne influere på afkommets egenskaber. På
denne måde forklarede han lord Mortons hoppes afkom. Afkommet
blev svagt stribet på forpartiet, når hoppen blev parret
med en quagga (zebralignende dyr), men afkommet var tilsvarende
stribet, da hoppen senere blev parret med en araber uden striber.
Stephen Gould fortæller historien mere udførligt i en
artikel (198la), hvis hensigt som for de fleste af hans senere
artikler i øvrigt er at sætte
skabelsestilhængerne på plads. Men de »svage
fakta« han nævner f.eks. pangenesen
fortæller mere om evolutionære misforståelser.
Videnskaben har siden modbevist
disse »svage fakta« i den tidlige evolutionære
tænkning, men på Darwins tid appellerede læren om
pangener til folks forestillingsevne, måske endda mere end den
naturlige selektion gjorde. For nogle stod Darwins evolutionsteori for
kontinuert fremgang. Hvordan får man noget til at ske? Ved brug
og ikkebrug. Hvis du gerne vil være lidt klogere, så brug
din hjerne, og både du og dine børn vil blive klogere.
Hvis du gerne vil være stærk, så brug dine muskler,
og ikke bare du selv bliver stærkere, men også dine
børn. Denne lære er imidlertid ikke indbefattet i den
moderne evolutionsteori. Teorien om brug og ikkebrug virker ikke og har
måttet opgives. En forsker ved navn Weismann skar for eksempel
halerne af mus i over tyve på hinanden følgende
generationer kun for at konstatere, at afkommet stadig blev
født med hale. Erhvervede egenskaber nedarves ikke.
|
|