Nedarvning af tillærte egenskaber. Pangener?

 

Darwin beskrev naturlig selektion som »bevarelsen af foretrukne racer«, og han anerkendte, at selektion ikke alene kan forklare oprindelse. Hvad angår selve oprindelsen af nye egenskaber, skrev Darwin, at det var »ud fra brug og ikkebrug, ud fra direkte og indirekte virkemekanismer i omgivelserne«, at nye egenskaber blev skabt.

Omkring 40 år før Darwin argumenterede den berømte franske evolutionist Jean Lamarck for en sådan form for evolution, baseret på nedarvning af erhvervede eller ikkeerhvervede egenskaber. De fleste nutidige lærebøger om dette emne latterliggør Lamarcks tanker, men Darwin troede på nøjagtig det samme.

Tag for eksempel giraffens formodede oprindelse. Ifølge både Darwin og Lamarck begynder historien for længe siden på de store afrikanske savanner. På grund af lang tids mangel på regn tørrede savannen ud. Men der var grønne blade langt oppe i træerne, og nogle af dyrene begyndte at strække hals for at nå denne føde. Som resultat heraf blev deres halse lidt længere end tidligere. Så vidt så godt  enhver ved, at hvis man arbejder tilstrækkelig længe på det, kan man faktisk godt blive lidt højere. Det er også velkendt, at smedene i gamle dage fik kraftige armmuskler.

Problemet er imidlertid, at afkommet af de forældre, der strakte hals, fødes med lige så kort en hals, som forældrene oprindelig havde. Den lange hals videreføres ikke til næste generation. Darwin kendte intet til arvelighedslovene. Han troede, at ved forplantningen producerede hvert organ »pangener«, der opsamledes i blodet og blev ført til forplantningsorganerne. På denne måde resulterede en længere hals i dannelsen af flere halspangener. Nogle mennesker tror stadig på et sådant koncept. Man kan træffe mennesker, der for eksempel tror, at hvis man går med for små sko, bliver ikke blot ens egne, men også ens børns tæer krumme.

Darwin troede endda, at pangener kunne overføres fra mandens sæd og ind i kvindens legeme, hvor de kunne influere på afkommets egenskaber. På denne måde forklarede han lord Mortons hoppes afkom. Afkommet blev svagt stribet på forpartiet, når hoppen blev parret med en quagga (zebralignende dyr), men afkommet var tilsvarende stribet, da hoppen senere blev parret med en araber uden striber. Stephen Gould fortæller historien mere udførligt i en artikel (198la), hvis hensigt  som for de fleste af hans senere artikler i øvrigt  er at sætte skabelsestilhængerne på plads. Men de »svage fakta« han nævner  f.eks. pangenesen  fortæller mere om evolutionære misforståelser.

Videnskaben har siden modbevist disse »svage fakta« i den tidlige evolutionære tænkning, men på Darwins tid appellerede læren om pangener til folks forestillingsevne, måske endda mere end den naturlige selektion gjorde. For nogle stod Darwins evolutionsteori for kontinuert fremgang. Hvordan får man noget til at ske? Ved brug og ikkebrug. Hvis du gerne vil være lidt klogere, så brug din hjerne, og både du og dine børn vil blive klogere. Hvis du gerne vil være stærk, så brug dine muskler, og ikke bare du selv bliver stærkere, men også dine børn. Denne lære er imidlertid ikke indbefattet i den moderne evolutionsteori. Teorien om brug og ikkebrug virker ikke og har måttet opgives. En forsker ved navn Weismann skar for eksempel halerne af mus i over tyve på hinanden følgende generationer  kun for at konstatere, at afkommet stadig blev født med hale. Erhvervede egenskaber nedarves ikke.