Da nu menneskene begyndte at blive talrige på jorden og der fødtes dem døtre, fik gudssønnerne øje på menneskedøtrenes skønhed, og de tog så mange af dem, som de lystede, til hustruer. Da sagde Herren: "Min And skal ikke for evigt blive i menneskene, eftersom de jo dog er kød; deres dage skal være 120 år." I hine dage, da gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og disse fødte dem børn men også senere hen i tiden levede kæmperne på jorden. Det er heltene, hvis ry når tilbage til fortids dage.

Men Herren så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. Da angrede Herren, at han havde gjort menneskene på jorden, og det skar ham i hjertet. Og Herren sagde: "Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade, både mennesker, kvæg, kryb og himmelens fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!

Men Noa fandt nåde for Herrens øjne.

Dette er Noas slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. Noa avlede tre sønner: Sem, Kam og Jafet. Men jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret; og Gud så til jorden, og se, den var fordærvet, thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden.

Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld er fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden. Men du skal gøre dig en ark af gofertræ og indrette den med rum ved rum og overstryge den med beg både indvendig og udvendig; og således skal du bygge arken: Den skal være 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj; du skal anbringe taget på arken, og det skal ikke rage længere ud end én alen fra oven; på arkens side skal du sætte døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste stokværk. Se, jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt kød under himmelen, som har livsånde; alt, hvad der er på jorden, skal forgå. Men jeg vil oprette min pagt med dig. Du skal gå ind i arken med dine sønner, din hustru og dine sønnekoner; og af alle dyr, af alt kød skal du bringe et par af hver slags ind i arken for at holde dem i live hos dig. Han og hundyr skal det være, af fuglene efter deres arter, af kvæget efter dets arter og af alt jordens kryb efter dets arter; par for par skal de gå ind til dig for at holdes i live. Og du skal indsamle et forråd af alle slags levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til føde! " Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

Derpå sagde Herren til Noa: "Gå ind i arken med hele dit hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine øjne i denne slægt. Af alle rene dyr, skal du tage syv par, han og hun, og af alle urene dyr ét par, han og hun, ligeledes af himmelens fugle syv par, han og hun, for at de kan forplante sig på hele jorden. Thi om syv dage vil jeg lade det regne på jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter og udslette alle væsener, som jeg har gjort, fra jordens flade." Og Noa gjorde ganske som Herren havde pålagt ham. Noa var 600 år gammel, da vandfloden kom over jorden. Noa gik med sine sønner, sin hustru og sine sønnekoner ind i arken for at undslippe flodens vande. De rene og de urene dyr, fuglene og alt, hvad der kryber på jorden, gik par for par ind i arken til Noa, han og hundyr, som Gud havde pålagt Noa.

Da nu de syv dage var omme, kom flodens vande over jorden; i Noas 600de leveår på den syttende dag i den anden måned, den dag brast det store verdensdybs kilder, og himmelens sluser åbnedes, og regnen faldt over jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Selv samme dag gik Noa ind i arken og med ham hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans hustru og hans tre sønnekoner og desuden alle vildtlevende dyr efter deres arter, alt kvæg efter dets arter, alt kryb på jorden efter dets arter og alle fugle efter deres arter, alle fugle, alt, hvad der har vinger; af alt kød, som har livsånde, gik par for par ind i arken til Noa; han og hundyr af alt kød gik ind, som Gud havde påbudt, og Herren lukkede efter ham. Da kom vandfloden over jorden i fyrretyve dage, og vandet steg og løftede arken, så den hævedes over jorden. Og vandet steg og stod højt over jorden, og arken flød på vandet; og vandet steg og steg over jorden, så de højeste bjerge under himmelen stod under vand; femten alen stod vandet over dem, så bjergene stod helt under vand.

Da omkom alt kød, som rørte sig på jorden, fugle, kvæg, vildtlevende dyr og alt kryb på jorden og alle mennesker; alt, i hvis næse der var livets ånde, alt, hvad der var på det faste land, døde. Således udslettedes alle væsener, der var på jordens flade, mennesker, kvæg, kryb og himmelens fugle; de udslettedes af jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i arken. Vandet steg over jorden i 150 dage.

Da ihukom Gud Noa og alle de vilde dyr og kvæget, som var hos ham i arken; og Gud lod en storm fare hen over jorden, så at vandet begyndte at falde; verdensdybets kilder og himmelens sluser lukkedes, regnen fra himmelen standsede, og vandet veg lidt efter lidt bort fra jorden, og vandet tog af efter de 150 dages forløb. På den syttende dag i den syvende måned sad arken fast på Ararats bjerge, og vandet vedblev at synke indtil den tiende måned, og på den første dag i denne måned dukkede bjergenes toppe frem. Da der var gået fyrretyve dage, åbnede Noa den luge, han havde lavet på arken, og sendte en ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden. Da sendte han en due ud for at se, om vandet var sunket fra jordens overflade; men duen fandt intet sted at sætte sin fod og vendte tilbage til ham i arken, fordi der endnu var vand over hele jorden; og han rakte hånden ud og tog den ind i arken til sig. Derpå biede han yderligere syv dage og sendte så atter duen ud fra arken; ved aftentid kom duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt olieblad i næbbet. Da skønnede Noa, at vandet var svundet bort fra jorden.

Derpå biede han syv dage til, og da han så sendte duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham. I Noas 601ste leveår på den første dag i den første måned var vandet tørret bort fra jorden. Da tog Noa dælcket af arken, og da han så sig om, se, da var jordens overflade tør. På den syv og tyvende dag i den anden måned var jorden tør.

Da sagde Gud til Noa: "Gå ud af arken med din hustru, dine sønner og dine sønnekoner og før alle dyr, der er hos dig, alt kød, fugle, kvæg og alt kryb, der kryber på jorden, ud med dig, at de kan vrimle på jorden og blive frugtbare og mangfoldige på jorden! " Da gik Noa ud med sine sønner, sin hustru og sine sønnekoner; og alle de vildtlevende dyr, alt kvæget, alle fuglene og alt krybet, der kryber på jorden, efter deres slægter, gik ud af arken.

Derpå byggede Noa Herren et alter og tog nogle af alle de rene dyr og fugle og ofrede brændofre på alteret. Og da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, thi menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort! Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!" 1 Mosebog 6-8. kapitel