|
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden
var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds And svævede over
vandene. Og Gud sagde: "Der blive lys!" Og der blev lys. Og Gud så,
at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, og Gud kaldte
lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen,
første dag.
Derpå sagde Gud: "Der blive en hvælving midt i
vandene til at skille vandene ad! " Og således skete det: Gud gjorde
hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og Gud
kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.
Derpå sagde Gud: "Vandet under himmelen samle sig på
ét sted, så det faste land kommer til syne!" Og således skete det; og Gud
kaldte det faste land jord, og stedet, hvor vandet sandede sig, kaldte han hav.
Og Gud så, at det var godt. Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne
urter, der bærer frø, og frugttræer, der bærer frugt med kærne, på jorden! Og således skete det: Jorden frembragte
grønne urter, der bar frø, efter deres arter, og træer, der bar frugt med
kærne, efter deres arter. Og Gud så, at det var godt. Og det blev aften, og det
blev morgen, tredje dag.
Derpå sagde Gud: "Der komme lys på himmedhvælvingen
til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af
højtider, dage og år og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på
jorden! og således skete det: Gud gjorde
de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske
om natten, og stjernerne; og Gud satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på
jorden og til at herske over dagen og natten og til at skille lyset fra mørket.
Og Gud så, at det var godt. Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.
Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en vrimmel af
levende væsener, og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen! "
og således skete det: Gud skabte de store havdyr og den hele vrimmel af levende
væsener, som vandet vrimler med, efter deres arter, og alle vingede væsener
efter deres arter. Og Gud så, at det var godt.
Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og
mangfoldige og opfyld vandet i havene, og fuglene blive mangfoldige på
jorden!" Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.
Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende væsener
efter deres arter: Kvæg, kryb og vildtlevende dyr efter deres arter!" Og
således skete det: Gud gjorde de vildtlevende dyr efter deres arter, kvæget
efter dets arter og alt jordens kryb efter dets arter. Og Gud så, at det var
godt. Derpå sagde Gud: "Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner
os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle
vildtlevende dyr på jorden og alt kryb, der kryber på jorden! " Og Gud
skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og
kvinde skabte han dem; og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv
frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk
over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører
sig på jorden! " Gud sagde fremdeles: "Jeg giver Eder alle urter på
hele jorden, som bærer fro, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal
være Eder til føde; men alle jordens dyr og alle himmelens fugle og alt, hvad
der kryber på jorden, og som har livsånde, giver jeg alle grønne urter til
føde." Og således skete det. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se,
det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.
Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær.
På den syvende dag fuldendte Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på
den syvende dag efter det værk, han havde udført; og Gud velsignede den syvende
dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud
havde skabt og udført.
Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud
Herren gjorde jord og himmel dengang fandtes endnu ingen af markens buske på
jorden, og endnu var ingen af markens urter spiret frem, thi Gud Herren havde
ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke
agerjorden, men en tåge vældede op af jorden og vandede hele agerjordens flade da
dannede Gud Herren mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans
næsebor, så at mennesket blev et levende væsen. Derpå plantede Gud Herren en
have i Eden ude mod øst, og der satte han mennesket, som han havde dannet; og
Gud Herren lod af agerjorden frernvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode
til føde, desuden livets træ, der stod midt i haven, og træet til kundskab om
godt og ondt. Der udsprang en flod i Eden til at vande haven, og udenfor delte
den sig i fire hovedstrømme. Den ene hedder Pisjon; den løber omkring landet
Havila, hvor der findes guld (og guldet i det land er godt), bdellium og
sjohamsten. Den anden flod hedder Gihon; den løber omkring landet Kusj. Den
tredje flod hedder Hiddekel; den løber østen om Assyrien. Den fjerde flod er
Frat. Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i Edens have til at dyrke og vogte
den. Men Gud Herren bød Adam: "Af alle træer i haven har du lov at spise,
kun at træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser
deraf, skal du visselig dø! "
Derpå sagde Gud Herren: "Det er ikke godt for
mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!"
Og Gud Herren dannede af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og
førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam
kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navn. Adam gav da
alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne men til sig selv
fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham. Så lod Gud Herren dvale falde
over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med
kød i dets sted; og af ribbenet, som Gud Herren havde taget af Adam, byggede
han en kvinde og førte hende hen til Adam, Da sagde Adam: "Denne gang er
det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er
hun taget! Derfor forlader en mand sin
fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød. Og de var
begge nøgne, både Adam og hans hustru, men de bluedes ikke. 1 Mosebog 1. og 2.
kapitel
| |