Profetien om Tyrus!

Det Bifald, som hilste Hr. Emersons Opfordring, viste Tilhørernes Iver efter at høre Beviserne. David Dare gik frem til Kanten af Platformen med Bibelen i Hånden og fortsatte:

"I to Tusind år voksede Tyrus, indtil den var Herre på Havet, som Babylon var Herre til Lands. Den var Verdens Handelscentrum. Kartago, Roms Rival, var kun en af Tyrus's Kolonier. Tyrus, den skønne, den rige, den lærde, hvortil strømmede fint Guld fra Tarsis, kostbare Stene fra Aram, fyrige Heste fra Armenien, skønne Elfenbenssmykker fra Damaskus, fint Lærred fra Ægypten, Arabiens Fårehjørde, Sabas vellugtende Salver, Javans Slaver.

Kort sagt. Tyrus var Asiens New York. Skibe fra alle Nationer lå fortøjet i dens Havn og deres Passagerer handlede i dens Gader.

Medens Tyrus stod på sin Magts og Herligheds Tinde, medens det så ud som om den ville bestå evigt, stod Ezekiel frem, omkring 590 før Kristus, og sagde:

De skal ødelægge Murene om Tyrus og nedbryde dens Tårne; og jeg vil bortfeje dens Støv af den og gøre den til en solbrændt Klippe. Den skal blive til at udbrede Fiskegarn på midt i Havet; thi jeg har talt det, siger den Herre, Herre ... og de skal kaste dine Stene og dit Tømmer og dit Støv midt ud i Vandet ... Jeg vil gøre dig til en solbrændt Klippe, du skal blive til at udbrede Fiskegarn på; du skal ikke ydermere bygges; thi jeg Herren, jeg har talt det, siger den Herre, Herre. Ezekiel 26,4-14.

Kort efter denne Profeti belejrede Nebukadnezar Tyrus, og efter tretten Års Belejring indtog han Byen og ødelagde den som en frygtelig Hævn over Bygninger og Folk.

Her sprang en Tilhører op. Uden at vente på Hr. Dares Tilladelse, uden at sige sit Navn, afleverede han en Ordstrøm mod Bibelen og Taleren.

"Gå videre! Sig noget!" æggede Forsamlingen, der mærkede hans Forvirring. Taleren smilede opmuntrende og sagde: "De behøver ikke at være bange, De vil ikke blive afbrudt igen."

"Jeg ville bare sige, at De ikke kan bevise, at Profetien blev skrevet før Nebukadnezars Tid. Ifølge Deres eget Udsagn levede Ezekiel på samme Tid som Kong Nebukadnezar." Han satte sig pludselig ned.

Nu var han høflig både i Ord og Optræden, mens han før havde talt spottende og fornærmende. Der kom et befriet Suk fra Størstedelen af Tilhørerne, mens det vakte Skuffelse hos nogle, der holdt af lidt Spektakler.

"Sandt nok," sagde David Dare, "skønt jeg personlig tror, at Forudsigelsen fremkom før Nebukadnezar belejrede Tyrus, skal jeg ikke blot henvise til den Belejring. Skønt Profetien begyndte med Kongen af Babylons Belejring, så dens Forudsigelse mere end 2000 år frem i Tiden, som vi skal se.

Læg Mærke til, at skønt den gamle Bys Ruiner var tilbage, da Nebukadnezar havde ødelagt den, forkyndte Profeten, at Tømmeret og Stenene, ja, endogså Støvet skulle kastes i Havet, så den nøgne Klippe blev tilbage til at brede Fiskernes Net ud på. Denne Forudsigelse blev ikke opfyldt af den babyloniske Konge, og det syntes ganske usandsynligt, at den nogen Sinde skulle opfyldes; for når Nebukadnezar i sin Vrede havde hævnet sig fuldt ud og ikke havde tænkt på dette, hvem skulle så bryde sig så meget om Ruinerne af en ødelagt By, at han ville ødelægge den på en sådan Måde?

Det ville være det rene Vanvid. Men det profetiske Ord stod der og ventede på sin Opfyldelse. To og et halvt århundrede gik, og Ruinerne stod der stadig som en Udfordring mod Profetiens Nøjagtighed.

Så gik Rygtet om Alexander som en Rædselsbølge gennem Østen. Han marcherede hurtigt frem til Angreb på det nye Tyrus i året 332 f. Kr. Da han kom ned til Kysten, så han den By, han var kommet for at indtage, en Kilometer ude i Vandet på en Ø. Alexander lagde og udførte hurtigt en Angrebsplan. Han tog Murene, Tårnene, Tømmeret og Ruinerne af Husene og Paladserne i den gamle By Tyrus og byggede af dem en fast Dæmning over til Øen. Så meget Materiale behøvedes der, at selv Støvet blev skrabet sammen og kastet i Havet."

Da den, som først havde gjort Indvendinger, ikke rørte sig, rejste Hr. Emerson sig og sagde:

"Jeg indrømmer, at hvad De har sagt om Tyrus, er sandt, men hvad har det at sige?

Det vil være umuligt for Dem at bevise. at den såkaldte Profeti blev skrevet før de Begivenheder, den beskriver. Når Begivenhederne er på så lang Afstand, spiller 3-400 år kun en ringe Rolle. Deres Bevisførelse er langt fra afgørende, og jeg for min Del tror, at Ezekiels Bog blev skrevet efter Alexanders Tid."

"Og måske det, at Historien beviser Sandheden af Ezekiels Forudsigelse, har noget at gøre med Deres Tro på, at Forudsigelsen blev skrevet først. Min Påstand er lige så velbegrundet som Deres og er mere rimelig."

"Godt svaret, Far," hviskede Lucy halvhøjt, mens Tilhørerne lo.

"De overser tre store Vanskeligheder ved Deres Synspunkt," svarede Hr. Dare. "For det første siger det store engelske Leksikon, Encyclopædia Britannica, under Artiklen "Ezekiel " udtrykkeligt, at Ezekiels Bog blev skrevet 586-450 f. Kr., og dette er det mest kritiske Standpunkt. Altså er Profetien alligevel 118 år forud for Begivenheden. Men vi vil gå til den næste Vanskelighed.

Når De hævder, at Ezekiel påstår at forudsige, hvad der i Virkeligheden blev skrevet efter den Begivenhed, den bekender sig til at forudsige, så gør De en Bog med ellers høj moralsk Undervisning til en yderst slet Bog, der altså indeholder Bedrag af den laveste Art.

Men, Hr. Emerson, mens De selv skaber Dem disse to Vanskeligheder, er der en tredje, som hænger sammen med Deres egen Stilling, som ingen Fritænker kan fjerne.

Jeg vil for Diskussionens Skyld gå med til, at Bogen blev skrevet, hvornår De vil, f. Eks. 330 f. Kr. Selv De kan ikke forlange et senere Tidspunkt."

Hr. Emerson nikkede samtykkende.

"De glemmer måske, at der er andre Enkeltheder i Forudsigelsen foruden Ødelæggelsen.

I nogle Profetier skulle Byerne ødelægges og genopbygges. Dette var Jerusalems Skæbne, der stadig eksisterer.

Den tredje Vanskelighed ved Deres Synspunkt er, at det gamle Tyrus aldrig mere skulle genopbygges. Denne guddommelige Domskendelse har gennem århundreder været en Udfordring til alle vantro på Jorden. Guds Udfordring har lydt i tyve århundreder, og udfordret Dem og enhver anden Fritænker til at genopbygge denne By og dermed gendrive hans Ord."

"Jeg har aldrig hørt noget lignende," sagde Hr. Emerson med et overrasket Gisp. "Er det Deres Alvor?"

"Mit ramme Alvor," svarede David Dare, "jeg skal nu fortælle Dem, hvorledes man kan gendrive Bibelen."

David Dares Udtalelse om, at han ville fortælle de vantro, hvordan de skunne gendrive Bibelen, forskrækkede en Del af hans Tilhørere. Nogle Kristne blev forargede og sagde det. De vantro blev forbavsede.

Hr. Emerson rejste sig og sagde: " Vil De fortælle os, at De indrømmer, Bibelen kan gendrives?"

"Nej, tværtimod; jeg tror ikke, nogen Del af den kan gendrives," sagde Hr. Dare smilende.

"Men De sagde, at De ville vise os, hvordan vi skulle gendrive den," hævdede Hr. Emerson.

"Det vil jeg også."

"Deres Udtalelser lyder selvmodsigende, men lad os høre.

hvad De har at sige."

"Gud selv har ikke alene udfordret Dem til at gendrive hans Forudsigelser, men har også gjort sig den Ulejlighed at fortælle Dem hvordan. Tyrus har stadig været en daglig Udfordring til enhver vantro. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, Herren, har talt, siger Profetien. Læs det selv i Ez 26,14 "Jeg gør dig til en nøgen klippe, du bliver tørreplads for fiskenet; du skal ikke bygges op igen. Jeg, Herren, har talt, siger Gud Herren."

Grunden til, at den ikke kan genopbygges, gives her. Her er en Prøve, Gud har sat for den pralende vantro - den simple at genopbygge en By. At gøre det, ville gendrive Bibelen.

Og dette er ikke noget uhørt Forlangende. Mange Byer er blevet genopbygget i Fortiden; selv Rom rejste sig Igen, efter at Nero lod den brænde, for at det skulle give ham digterisk Inspiration.

At en By kan genopbygges på forbavsende kort Tid af nogle få beslutsomme Mænd, blev for nylig bevist, da en Mose i Staten Washington af én Mand blev forvandlet til den moderne By Longview på to år. Jeg har selv besøgt Byen og beundret den forbavsende Bedrift.

En Dollar fra hver vantro i England og Amerika ville være nok til at genopbygge Tyrus og således tilintetgøre Bibelens Ry som en sanddru Bog. Hvorfor ikke anlægge en Koloni af vantro, hvor det gamle Tyrus lå, slå ind på Fiskeri efter moderne Metoder og således på Trods af Profetien vove at besvare Guds Udfordring: Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, Herren, har talt.

Stedet er beboeligt, for der flyder daglig 50.000 hl Vand fra Kilderne, og der er frugtbart Land lige til Bjergene i det fjerne.

Hvor kunne nogen Profet have den Dristighed at udtale en så udfordrende Profeti, i Betragtning af, at der er Millioner af målbevidste Fritænkere, der skriver utallige Bøger for at gendrive Bibelen?

I to Tusind år har ingen Fritænker vovet at sige, at Forudsigelsen er usand. Ja, den franske Skeptiker, Volney fortæller om, at han har besøgt Stedet og set Fiskerne tørre deres Net på Klipperne, netop som Profeten sagde, de ville. (Rejser, II 212).

Hvert år, hver Dag, hvert Minut, Tyrus har ligget i Ruiner, har den gendrevet Fritænkernes kraftige Erklæringer om, at Bibelens Forudsigelser er ubestemte eller fremsat efter den forudsagte Begivenhed.

Godt gættet, siger De. Men det er ikke tilstrækkeligt Svar. Det er særlig dårligt i Betragtning af, at ingen uden for Bibelen nogen Sinde har givet en eneste rigtig Spådom, som strækker sig over Hundreder af år, om nogen By på Jorden. Hvor kan det være, at kun Bibelens Skribenter er i Stand til en sådan nøjagtig "Gætning" 2000 år ind i Fremtiden?"

Hr. Emerson rejste sig for at svare: "Det ville være naturligt for en Forfatter, når han ser en By i Ruiner, at antage og derfor forudsige, at den aldrig mere skulle blive beboet. "

"En sådan Antagelse ville måske nok være naturlig; men den ville straks have ført Profeten ud i alvorlige Vanskeligheder.

Et Eksempel: Ezekiel vendte sin Opmærksomhed mod Tyrus ældre Søsterbv kun 40 km borte. I flere hundrede år havde dens Magt været i Aftagende, mens Tyrus stadig strålede i sin Velmagts Glans. Hvis vi antager Deres Mening om Tidspunktet for Ezekiels Liv, vil dette styrke vor Påstand, for medens Zidon stadig var i Forfald, blev den indtaget af Perserkongen Artaxerxes Ochus i året 351 f. Kr. og ødelagt.

Efter Deres Teori blev Ezekiel skrevet endnu senere, mindst efter Alexanders Tid, så hvis Profeten dømte efter, hvad der var sandsynligt i 330, som De påstår, han gjorde, ville han have talt om fuldstændig Glemsel som Zidons uundgåelige Skæbne; for der var intet, der syntes mere sikkert end dens fuldstændige Udslettelse. Men Zidon eksisterer endnu og har 10.000 Indbyggere. Lad os læse Profeten Ezekiels Ord (Kapitel 28,20-23):

"Herrens Ord kom til mig således: Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Zidon ... Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagne Mænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider."

Læg Mærke til, at Dommen over Zidon ikke var fuldstændig Udslettelse, som over Tyrus, men kun Blod i dens Gader, sårede i dens Midte, Sværd på alle Sider. Trods det, at ingen anden By på Jorden, måske med Undtagelse af Jerusalem, har haft så megen Lidelse og er blevet så ofte ødelagt og genopbygget, har Zidons Eksistens fortsat uafbrudt lige til dette Øjeblik.

Sæt nu, Ezekiel havde sagt, at både Tyrus og Zidon skulle ødelægges og aldrig mere opbygges, så ville enhver af Zidons 10.000 Indbyggere være et levende Bevis på Profetiens Falskhed.

Sæt endvidere, at Tyrus skulle leve, men undergå store Lidelser, medens Zidon skulle ødelægges fuldstændig og aldrig genopbygges: hvor ville Fritænkerne med Rette spotte over Bibelens Påstand om nøjagtige Forudsigelser.

Hvor kan de; være, Profeten fik fuldkommen Ret i begge disse Tilfælde: Hvor kan det være, at den By, som aldrig er blevet genopbygget, netop er den, det blev forudsagt om, og at den By, som stadig har eksisteret trods årelange Lidelser, netop er den, som Proteten forudså ville vedblive at være til Tidens Ende?

Når dette er tilfredsstillende forklaret, er der et endnu vanskeligere Spørgsmål, som må besvare. Zidon kunne som så mange andre gamle Byer være sunket ned i Ubemærkethed, så at den i sin forsvarsløse Elendighed ikke kunne yde nogen Modstand selv mod en svag Fjende, og Ikke ville have fristet nogens Begær. Hvor vidste Ezekiel, at den trods mange frygtelige Erfaringer ville vedblive at være en stærk By, som der Gang på Gang ville blive kæmpet om, og som badet i Blod ville gå fra den ene Erobrers Hånd til den anden?"

Hr. Emerson svarede: "Disse to Byer var velkendte og mægtige; men på Forudsigelsernes Tid var der Tegn på den Skæbne, der skulle overgå dem. Forudsigelserne viser sig at have været temmelig nøjagtige; men De kan ikke bygge Deres Teori om Bibelens Sandhed på så spinkelt et Grundlag."

"Nej, naturligvis, og det vil jeg heller ikke," svarede Hr. Dare. "Der kan let findes en Profeti, som kan stå for enhver Prøve, De måtte ønske at underkaste den. De hævder at Tyrus og Zidon, allerede i nogen Grad viste Tegn på deres Skæbne. Vi vil nu tage en By, dette ikke kan siges om.

Blandt en Snes sådanne Spådomme vil jeg bede Dem lægge Mærke til to Sætninger om Askalon, en By der næppe var mindre berømt end de to, vi netop har betragtet. Askalon skal blive øde (Zefanias 2,4.), i Askalon skal ingen bo, (Zakarias 9,5.) Denne By blev grundlagt 1800 år før Kristi Fødsel og var på sin Magts Tinde på Kristi Tid. Så De kan ikke sige,. at der for den, der så den på Forudsigelsens Tid, så ud til at være nogen overhængende Fare for denne By. Men hvordan ser den ud nu?

Lad mig. citere fra det store engelske Leksikon, Encyelo-pedia Britannica, om "Askalon": Nu et øde Sted på Kysten ca. 20 km Nord for Gaza ... Fra dette tilsandede Område rager der adspredte Søjler op; Rester af ødelagte Bygninger og nedbrudte Mure bærer tydelige Vidnesbyrd om svunden Storhed. Landet rundt om er frugtbart, Vin, Oliven og Frugttræer vokser frodigt.

Læg Mærke til, at denne verdenskendte Autoritet beskriver Askalons nuværende Tilstand med det Ord, Profeten bruger: "øde". Profeten så for 2500 år siden, hvad Historikeren ser nu, og begge bruger det samme Ord til at beskrive denne Bys endelige Tilstand. Men der siges videre i samme Kilde:

Askalon var Herodes den Stores Fødested og blev af ham prydet med prægtige Bygninger. Under Romerrigets Herredømme var den et berømt Midtpunkt for hellenisk Videnskab. Den fik også et Bispesæde. Fra 104 f. Kr. var den i 450 år en af det romerske Kejserriges "frie Byer".

Således voksede Byen trods alle Bibelens Profetier i Betydning i Hundreder af år efter Forudsigelsen.

I 636 efter Kristi Fødsel gik den over til Araberne. Under Korstogene var den Nøglen til den sydlige Del af Palæstina. Balduin den Tredje indtog den efter 6 Måneders Belejring i året 1153. Den var altså endnu 1500 år efter at Profeten havde forudsagt dens Ødelæggelse en mægtig By. I de næste hundrede år er dens Historie blodig; og endelig i 1270 ødelagde Sultan Beibars dens Fæstningsværker og lukkede dens Havn med Sten. I 600 år har Askalons høje Tårne ligget adspredt på Jorden som et Billede på Ødelæggelse, og Ruinerne inden for de mægtige Mure giver ikke Ly til et eneste Menneske.

Men sæt, Askalon havde været en blomstrende By ligesom Zidon, eller sæt Forudsigelserne var blevet byttet om; hvor ville de vantro have slået ned på det med Iver. Og kun med Rette. Bibelen siger: Foragt ikke de profetiske åbenbarelser; men prøv alt. 1 Thess. 5,20-21.

De foragter uden at ville prøve. Her er tre Byer. Profeterne forudsagde deres Tilstand nøjagtig, som den er i dag. Hvordan De end vælger at forklare det, er det en Kendsgerning, at Profetierne er sande."

Hr. Emerson benyttede denne Lejlighed til at tale: "De har udvalgt tre Byer. Hvis Herren er den, der har givet disse Profetier, siger han sikkert også noget om hele Nationer. Og disse Profetier skulle så være givet på en Tid.

da det ville synes umuligt, at Spådommen kunne gå i Opfyldelse, og de skulle strække sig ned til vor Tid."

"Deres forslag er ganske rimelige. Blandt flere Lande, der kan stå for Deres Prøve, vil vi vælge det ældste i Verden - Ægypten."