Som de fleste sikkert ved, er en vegetar en person, der lever af en kost uden kød og fisk evt. også uden æg. Man kan være vegetar af mange årsager: religiøse, humanistiske, økologiske og økonomiske. Eller også af den simple grund, at man har fundet ud af, at ens krop fungerer bedre, når man ikke spiser kød og fisk. Mange viger tilbage for at gå over til en vegetarisk kost, fordi de er bange for, at de så ikke vil få deres proteinbehov dækket. Imidlertid er de færreste vist klar over, at der er flere proteiner i sojaprodukter end i kød: indholdet af protein i soja mel ligger på 40 %:
hvorimod kød, fjerkræ og fisk indeholder 20 - 30 %.
Samtidig er det så en kendsgerning, at organismen kan få proteiner nok uden animalske fødevarer, og at cellerne udnytter vegetabilske proteiner ligeså godt som de animalske. Det eneste næringsstof af påstået vital betydning for organismen, man indtil nu ved ikke findes i vegetabilske fødevarer, er vitaminet B-12. Derimod findes det i rigelige mængder i kalvelever, sild,, makrel og sardin. Nogle ernæringseksperter mener også, at man kan give organismen det tilstrækkelige tilskud af B12 vitaminet ved at drikke 1/4 1 skummetmælk hver dag. Dog findes der mennesker både i Danmark og andre steder i verden, som ikke drikker mælk eller spiser andre former for animalske produkter og ikke har gjort det i årevis, men som i Øvrigt lever i bedste velgående!

    En veganer spiser ingen animalske fødevarer overhovedet og altså heller ingen madvarer, der er fremstillet af disse. Samtidig undgår veganere tøj af læder (døde dyr) og uld. Der findes bl.a. i England specielle forretninger for veganere, hvor man kan få fodtøj og anden beklædning, der ikke fra dyr. Hvis veganer ellers sørger for at få sit proteinbehov dækket, er der ingen tvivl om, at den balance, man opnår ved helt at udelade animalske produkter, er meget fin.
    Det er en enkel, men samtidig meget konsekvent måde at leve på en livsstil, der skaber gode forudsætninger for at opnå et harmonisk forhold til naturen og alt levende.
    Hvis man absolut skal tilsætte sin kost noget sødende, er det bedre at bruge honning, sirup (fra træet) eller en sød frugt. Men tit er det blot vanen, der overtaler os til at tro, at vi bedst kan lide meget søde ting.
    Man bør også undgå kemikaliefyldt mad som konserves og sprøjtede grøntsager. Ikke alene er det usundt at fylde sig med kemikalier af forskellig art, men desuden er både kemikalier, konserveringsmidler og kunstgødning alt for yin til at indgå i vores daglige kost. Kunstgødningen har jo netop den virkning, at den gør grøntsagerne unaturligt store og oppustede: altså en helt tydelig yin (udvidende) effekt.
    Kød er i vore dage næsten altid kemisk behandlet, og det samme gælder mælkeprodukter og æg. I meget kød findes antibiotikarester; ganske vist må ingen levnedsmidler overhovedet indeholde antibiotika herhjemme, men kontrollen med det er ikke særlig effektiv, da der kun foretages stikprøver. Så vi har altså ingen garanti for, at det kød, vi spiser, er fri for antibiotika.
    Antibiotika er lægemidler, der bruges til at bekæmpe og forebygge infektionssygdomme hos mennesker og dyr. Men man kan også tilsætte husdyrfoder antibiotika, hvilket medfører, at slagte dyrene: svin, kyllinger og kalve, kan komme op på slagtevægten ved brug af mindre foder. Altså en økonomisk fordel for ejeren.
    Hvis vi gennem et stykke tid får små mængder af antibiotika, er der risiko for, at vi bliver overfølsomme overfor det pågældende antibiotika som bl.a. kan være penicillin. Dette kan forårsage kronisk nældefeber eller dødsfald ved pludseligt chok, også når det »kun« drejer sig om indtagelse i små mængder, hvilket man har set eksempler på i Tyskland. Antibiotika nedbrydes ikke let selv ikke ved flere timers kogning. Nogle former for antibiotika nedbrydes endda til stoffer, der lettere fremkalder ovennævnte overfølsomhed.
    Desuden er der i meget halvkonserveret kødpålæg og saltet kød som f.eks. spegepølse og hamburgerryg tilsat nitrit. Dels giver det kødet et »pænt« rødt udseende, dels virker det konserverende. Men nitrit har flere skadelige bivirkninger: det går i forbindelse med de aminosyrer, som findes i proteinerne både i den mad, man har spist, og i ens egen mavesaft. Her danner det nitrosaminer, der har vist sig at være kræftfremkaldende på forsøgsdyr. Nitrit formindsker desuden de røde blodlegemers evne til at optage ilt, hvilket i sin yderste konsekvens kan føre til kvælning. Endelig benyttes nitrit af arvelighedsforskere til at ændre arveanlæggene hos forsøgsdyr ... Der er altså mange ting, der taler for kun at spise begrænsede mængder af kød.
    Indenfor makrobiotikken anbefales det at spise fisk (i behersket omfang) som erstatning for kød. Desværre er forureningen nu så fremskreden, at mange fisk heller ikke er tilrådelige at spise, bl.a. på grund af det store indhold af kviksølv.
    Det er allerbedst at spise de produkter, der vokser naturligt det sted, hvor man bor; de vil nemlig have den rigtige yin/yang balance for os. Derfor er det godt at spise f. eks. hvede og boghvede, som jo dyrkes her, og danske grøntsager dvs. ikke importerede og frugter. Da de fleste frugter: citrusfrugter, bananer, figner etc., kommer fra et varmere (mere yang) klima end vores, er de for yin (yang producerer yin) for vores organismer. Derimod er æbler dyrket i Danmark mere yang, særlig små, røde pigeoner eller skovfogedæbler (se fortegnelsen over fødevarerne og yin/yang listen).
    Ja, men hvad med Cvitaminerne? Spørger mange så. Dertil er at sige, at har organismen etableret det rigtige forhold mellem yin og Yang, vil den have sit vitaminbehov dækket det Sørget den afbalancerede krop selv for.
    Ohsawa har påvist, at ændringen af ét element (natrium) til et andet (kalium) kan foregå ved lav temperatur, under lavtryk og uden anvendelse af særlig megen energi altså forhold der minder meget om dem, der kendetegner den menneskelige organisme. Derfor mener han, at kroppen selv kan omdanne føden til de stoffer, den har brug for altså bl.a. vitaminer blot fødens sammensætning af de yin og yang kategorier er rigtig.
    Dette betyder, at en perfekt afbalanceret kost overflødiggør dels kunstigt tilskud af vitaminer, jern og kalk (i form af piller), dels bekymringer om, hvorvidt vi nu får vores behov for disse stoffer dækket. Tager vi imidlertid sådanne kunstige tilskud, vil kroppen efterhånden miste sin naturlige evne til at omdanne det ene stof til det andet. Og således bliver den afhængig af piller og andre former for unaturlige supplementer til kosten.
    En tilsvarende proces foregår bl.a. hos en ko: den spiser græs, men dens stærke knoglebygning betyder, at den har et stort behov for kalk. Dette findes kun i meget lille ud strækning i græsset, men det gør derimod kalium. Under indtagelse af brint (gennem drikkevandet) er koens organisme i stand til at omdanne kalium til kalk. På samme måde vil vores organismer selv danne de stoffer, der er nødvendige; f. eks. kan den menneskelige organisme omdanne klorofyl til hæmoglobin, hvoraf blodet dannes.
    DEN  INDIVIDUELLE  SAMMENSÆTNING  AF  KOSTEN
    Som bekendt er der ikke to mennesker, der er ens, og derfor er den kost, der er rigtig for den ene, ikke nødvendigvis lige så god til den anden. Sammensætningen af kosten er i høj grad individuel; den afhænger af forskellige variable faktorer.
    Først og fremmest er ens egen konstitution afgørende: nogle mennesker vil finde sig godt tilpas med en kost, der vil være for yin til andre. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvorvidt man selv er overvejende yin eller yang betonet. Van kan enten eksperimentere med kosten prøve at spise forskellige mere eller mindre yin eller yang ting og lægge mærke til, hvilken virkning de har på en. Er man f. eks. kuldskær, er det et tydeligt symptom på en for stor yin overvægt.
    Man kan
    også afgøre, om ens kost stemmer med ens egen balance ved, at se på sin afføring: en brunlig og klar urin samt en lysbrun eller orange og ikke ildelugtende afføring tyder på, at ens kost har haft den rigtige balance dagen før. Hvis afføringen er grønlig og let ilter (bliver sort) er det et tegn på en dårlig for yin - balance; det samme gør sig gældende, hvis urinen er lys, klar og rigelig det kan måske være tegn på sukkersyge. Forstoppelse eller tynd afføring er ligeledes tegn på en forkert kostsammensætning; dog kan dette også være stærkt Psykisk betonet.
    Imidlertid kan disse ting være lidt vanskelige at overskue for en begynder, og man kan gennem redaktøren på tidsskriftet Ny Tid og Vi, Julia Vøldan, få stillet en "diagnose" på sin egen konstitution. Se derom i Julia Vøldans udmærkede bog: PlusMinus balancen.
    Kosten bør i overensstemmelse med det dynamiske yin/yang princip forandre sig med årstiderne. Ligesom det er godt at spise de produkter, der vokser netop på det sted (breddegrad), man selv bor, er det godt at spise de produkter, der vokser netop på den årstid, man nu befinder sig i. Da sommeren herhjemme er mere yang (varm og tør) end vinteren, betyder det, at vi kan spise mere yin ting på denne årstid uden at forstyrre vores balance. F.eks. kan man spise mere frugt, men helst fra Danmark, hvad der jo også er rig lejlighed til om sommeren: f. eks. jordbær, solbær og hindbær de vilde bær er mere yang. Man kan også spise de lidt mere yin grøntsager som tomater, auberginer, succini og grøn peber men med måde! Prøv selv at eksperimentere og at afgøre, hvad der er godt for lige præcis din balance. Det er lige så vigtigt at turde prøve sig frem som at kende alverdens makrobiotiske bøger.
    Endelig afhænger ens kost meget af, hvad man beskæftiger sig med. Et stillesiddende, indendørs arbejde er f. eks. mere yin end en udendørs beskæftigelse i frisk luft frisk, iltrig luft er nemlig yang. Det er ensbetydende med, at man kan udsætte sig selv for en ekstra yang påvirkning ved at opholde sig udendørs i frisk luft vel at mærke. Det viser sig også, at naturfolk, der opholder sig i fri luft størstedelen af tiden, er betydeligt mere modstandsdygtige overfor sygdomme og kulde end folk, der bor i byerne.
    SYGDOMME:  EN  ADVARSEL!
    Vi er tilbøjelige til at opfatte sygdomme som influenza, halsbetændelse, forkølelser og hovedpine som et irritationsmoment. I virkeligheden er sygdomme advarselssignaler, som kroppen giver os for at fortælle, at der er noget i vejen med vores balance og vi skulle vel snarere være taknemmelige end det modsatte, når vi er syge og forkølede.
    Sygdommene har som alt andet en yin eller yang karakter, og det er ved at afgøre denne, vi kan finde ud af, hvad der mangler i vores balance. Derfor er det vigtigt, at man ikke bare søger at dampe symptomerne (og dermed ubehaget) ved en sygdom med medicin, men i stedet prøver at finde dens årsag.