Du kan nå den højeste, jordiske Rigdom i Form af

langvarig grundfæstet, sjælelig og legemlig

Ungdom og Sundhed.

Jeg håber, at du er blevet klar over de store og rige Muligheder, der ligger for næsten alle mennesker og derfor også for dig, men er du ikke blevet klar over det, så læs om igen, for det er af allerstørste betydning, at du er klar over:

    1. At livets store rigdom består i at være ung og stærk, hvad der atter vil sige det samme som at være sund på alle alderstrin i livet.
    2. At denne store og uanede rigdom almindeligvis kan vindes også af dem, der stammer fra svage forældre og må kæmpe mod en dårlig arvs følger.
    3. At erfaringen og læren om stofskiftet har vist, at det er muligt for de allerfleste gennem fremme af stofskiftet og livsprocesserne at forny og forbedre deres organisme i så høj grad, at eventuelle smerter forsvinder, ildebefindende viger for velbefindende, træthed og ugidelighed forandres til stor arbejdsevne, energi, handlekraft og virkelyst, og at dårligt, humør og tungsind kan afløses af lyst sind, ligesom livslede og pessimisme af optimisme og frejdigt mod.

4. At svækkelse og alderdomsbesværligheder i de allerfleste tilfælde også kan bringes til at svinde for nye kræfter, et nyt ungdomssind og nyt livsmod.

    Du må være klar over, at det her ikke drejer sig om luftkasteller, men om velsignede rigdomme, der virkelig kan vindes, og som du efter al sandsynlighed også selv kan vinde, hvis du vil søge dem ad sundhedens kongevej og ved hjælp af de rigtige midler.
    Og det er just den anden ting, som du også må, være klar over, at for at vinde disse rigdomme og for at opnå denne velsignede og lykkebringende forvandling i dit Liv må der udføres et vel tilrettelagt arbejde. Der må lægges en plan for arbejdet, og den må, ikke omfattes af mere, end hvad man under de givne forhold kan udføre især til at begynde med thi det varer jo ikke længe, før man mærker, at kræfterne øges, så man med lethed og glæde forøger arbejdet.

Hvad der skal ske.

    Det, der skal ske, når arbejdet skal anlægges rigtig rationelt, er følgende:

    For det første må, du ved en Læges Hjælp blive klar over din nuværende helbredstilstand og dens eventuelle mangler med andre Ord: Der må en legemlig statusopgørelse til. Når den har fundet sted, kan du træffe bestemmelse i samråd med lægen om:

    for det andet, hvad du ikke må gøre i fremtiden,
    for det tredie, hvad du skal gøre, og
    for det fjerde, hvad lægen yderligere må hjælpe til med under arbejdets gang.

STATUSOPGØRELSE.

    Vi begynder derfor med den såre vigtige legemlige statusopgørelse, der sker ved en grundig lægeundersøgelse.
    Det er for længst anerkendt praksis i forretningsverdenen, at man stadig føler sin forretning på pulsen og holder sig nøje underrettet om, hvorledes det går. Man har i alle de gode forretninger, hvor det er muligt, for skik at tage månedlige råbalancer og mindst én gang om året at gøre en rigtig status, så man får at vide, om forretningen giver det rette udbytte i forhold til kapital og arbejde, og med andre ord, om den går, som den skal og bør gå under de til enhver tid givne forhold.
    Bærer man sig nu så fornuftigt ad, når det gælder materielle værdier, så er man vel så langt omhyggeligere med at gøre sin status op en gang imellem, når det gælder de langt betydeligere legemlige værdier, der er forudsætningen for, at man er i stand til at erhverve alle de andre. Ja, det skulde man da forvente; men til sin store forbavselse opdager man hurtigt, at de allerfleste er så optaget af at erhverve jordisk mammon, politisk magt, kunstnerisk og videnskabelig ære, at de ikke ænser deres vigtigste aktiv, deres dyreste eje, før de en dag vågner op til erkendelse af, at de har gjort sig skyldige i

En skæbnesvanger Forsømmelse,

    der har medført sygdom og svækkelse og bragt dem på gravens rand i en alt for ung alder; netop som de bereder sig til rigtig at nyde frugterne af årtiers anstrengelse, må de forlade denne verden uden nogen inde at komme til at høste frugterne af deres livsgerning. Hvor tåbeligt, må man sige; og dog bærer alt for mange af jordens kloge folk sig netop så tåbeligt ad i en sag, der vedrører menneskets største og vigtigste jordiske gode: den legemlige sundhed.
    Man tænker næsten både dag og nat på, hvorledes man skal skaffe sig fremgang og nå sit mål; men det allervigtigste Middel til at nå målet og betingelsen for at kunne glæde sig og nyde, at man har nået det, det forsømmer man, man tænker ikke på, om den stærkt arbejdende hjerne får den forsyning af rent, næringsrigt. blod, som den behøver for at give de rette tanker, for at være i stand til at udklække de rigtige planer, finde på de sublime ideer, de midler og veje, som sætter en i stand til hurtigst og sikrest at nå det høje mål, man har sat sig, og vel at mærke: at nå det så, tidligt, at man selv kan nyde frugterne.

Den virkelig kloge.

    Den virkelig kloge mand og kvinde tænker derimod i tide på sin legemlige sundhedstilstand og søger at bevare det største jordiske Aktiv, noget menneske ejer, den legemlige vidundermaskine, i usvækket funktion og i fin form. Det er jo nemlig ikke nok, at man tænker på det, når man føler sig træt og sløj, eller når større eller mindre legemlige smerter eller forskellige funktionsforstyrrelser i form af dårlig appetit, søvnløshed, nervøs uro el. lign. tvinger en dertil. En stor vismand, der levede i 5. århundrede f. Kr., har udtalt de kloge ord: "sørg for sundheden, før du bliver svag". Hvis det virkelig gik op for folk, hvilken uhyre betydning en så klog fremgangsmåde i denne henseende har for, hvad man i det hele taget skal få ud af sit liv, så vilde mennesker i almindelighed handle helt anderledes, end de gør nu til dags, og de vilde følge vismandens Råd.

Farer, der truer.

    Det er jo nemlig en kendsgerning, at der er visse særdeles alvorlige lidelser, ja, man kan sige livsfarlige tilstande, som folk kan gå med uden at mærke nogen videre gene deraf. Deres venner tror, de er i besiddelse af en udmærket sundhedstilstand, et udmærket helbred, og bliver en skønne dag forbavsede over at høre, at de ligger for døden af en nyrelidelse, eller at de måske allerede er døde af hjerteslag. Det gjorde således et overordentlig stærkt indtryk på forfatteren af disse linier og hans samtidige, da vi som medicinske studenter ved universitetet pludselig en dag fik at vide, at vor højagtede lærer, en berømt overlæge og professor, lå for døden af en nyresygdom, som han ikke havde anet, at han gik med, endskønt han var en europæisk berømt specialist netop på denne sygdoms område. Vi er tilbøjelige til at tro, at mere end én af os den gang besluttede sig til at holde lidt mere øje med vor egen sundhedstilstand, end vedkommende professor havde gjort, han, som så pludseligt og hårdhændet blev revet bort af en snigende sygdom, just som han i den kraftigste alder var nået, op på berømmelsens højder.
    Da noget lignende ikke så helt sjældent hænder andre, gentager vi:

    Hvis Folk virkelig forstod betydningen af dette spørgsmål, var der ingen nogenlunde intelligente mennesker, der vilde forsømme i hvert fald én gang om året at gå til en dygtig læge for ved hans hjælp at få gjort sin legemlige status så grundigt og solidt op, som det nu faktisk kan gøres ved hjælp af moderne lægevidenskabelige undersøgelsesmetoder.
    Betydningen heraf har de dygtige og praktiske amerikanere også, indset og det i den grad, at det lyder fra øst til vest, fra syd til nord i staterne: An examination on your birthday: en lægeundersøgelse på din fødselsdag, dvs. man må ikke begynde på et nyt år uden en grundig Statusopgørelse.

    En sådan årlig legemlig statusopgørelse skal gå ud på en grundig undersøgelse af blod, blodtryk, hjerte og blodkar, af lunger, lever, mave, tarm m. m., af hudens og nyrernes forhold, især med undersøgelse af, om urinen indeholder abnorme bestanddele, undersøgelse af tarmens funktioner og afføringen samt af nervesystem, muskler og led m. m. Hvad kan det hjælpe f. Eks. en Forretningsmand, at han lægger store Planer for, hvad han skal udrette i det kommende År, når han upåagtet lader en snigende Sygdom undergrave alle sine Muligheder for at få Planerne fuldførte? Det er en sørgelig tingenes tilstand, lige bedrøvelig for lægmand og læge, at man så ofte først søger den sidstes hjælp, når en næsten uhelbredelig sygdom har fået hårdt tag i kroppen. Hvor meget klogere at søge lægens hjælp i tide, søge hans hjælp til opnåelsen af en højere sundhedstilstand og bevarelsen af samme! Thi det kan jo ikke nægtes, at denne især danner grundlaget for evnen til at nå en højere livsudfoldelse og den dermed følgende berigelse af menneskelivet.
    Ærede læser, denne sag er af så, stor betydning, at du ikke må, tage os fortrydeligt op, at vi spørger: Når du ved nytårstid gør din økonomiske status op, er du så samtidig så klog, at du gør status over din legemlige sundhedstilstand, eller regner du det for en sag af ringere betydning? I sidstnævnte tilfælde vil vi gøre dig opmærksom på, at du dermed løber en ikke ringe risiko.

Det klogeste af alt klogt.

    Hvis du varetager dine egne interesser, så ved vi, at du ikke vil tøve længe med at oprette det forsømte. Vi har jo lykkeligvis institutioner, hvor man ikke blot kan få en sådan undersøgelse eller statusopgørelse gjort, men hvor man også kan få at vide, hvorledes man skal bære sig ad med at rette på de mulige mangler, som findes; hvor man kan få lagt en slagplan efter de fundne forhold og få undervisning i at gennemføre den i daglig praksis. At benytte en anerkendt revisor ved opgørelsen af sit økonomiske regnskab er vel klogt og bør ikke forsømmes; men endnu klogere er det at tage imod lægens hjælp til en grundig gennemgang og eventuel revision af den legemlige sundhedstilstand; thi dette er fra alle synspunkter set af endnu større betydning, og denne betydning gælder også i høj grad på det økonomiske område, jævnfør udtalelsen af den ansete nervespecialist, professor Fr. Lange: "Det er det mest centrale økonomiske Spørgsmål her i Verden at have sin Hjerneorganisme i den fuldkomneste Orden. Derpå hviler til syvende og sidst alle Forudsætninger for Livet."
    Vi synes, at vi læger svigter vor pligt, om vi ikke atter og atter gør opmærksom på faren og anviser veje til at undgå den. tusinder dør i 50erne og 60erne, som kunde have levet ikke blot en snes år længere, men frem for alt meget, meget bedre, om de i tide havde fået en sådan statusopgørelse med de nødvendige råd for fremtidig levevis.

Hvorledes foregår Statusopgørelsen?

    Vi har allerede foran nævnt, hvad det hovedsagelig drejer sig om, men vi skal her tilføje: Den læge, der foretager undersøgelsen, vil antagelig ønske at vide, om vedkommende hører til en mere svagelig eller en sund familie, om der har været mere alvorlige sygdomstilfælde i den forløbne tid, om hvilke følger de eventuelt har efterladt sig, og om der for øjeblikket findes generende symptomer, som kunde tyde på sygdom i et eller andet organ, og som kunde være medvirkende årsag til nedsættelse af ens velbefindende og arbejdsevne.
    Disse oplysninger vil være lægen en værdifuld hjælp til bedømmelse af vedkommendes helbredstilstand og samtidig en nyttig vejledning under selve undersøgelsen.

Undersøgelsen.

    Lægen foretager derefter sin omhyggelige og grundige almene undersøgelse og meddeler den undersøgte Resultatet, hvorefter det i Samråd bestemmes, om yderligere supplerende undersøgelser findes nødvendige. De kan komme til at omfatte: Prøvemåltider, afføringsprøve, blodtælling, blodsænkning, undersøgelse af underlivsorganer, endetarm m. m. endelig kan lægen finde det rigtigt og nødvendigt at foretage stofskifteprøve, elektrocardiografering af hjertet og røntgenundersøgelse mfl.
    Sluttelig vil vi kun bemærke, at det må være lægen, der i det enkelte tilfælde skønner over, hvor vidt omfattende undersøgelsen bør være for at få den nødvendige og ønskelige indsigt i den undersøgtes hele helbredstilstand.

SLAGPLANEN.

    Efter at vi nu har fået den nødvendige viden ved statusopgørelsen, kan slagplanen lægges. Og hvad enten resultatet af undersøgelsen var forholdsvis godt eller meget dårligt, må programmet i hvert fald altid indeholde feltråbet: Bort med alt, der skader, frem med alt, der gavner sundheden. Har man klart for øje de store velsignelser, der vil følge med livet på sundhedens kongevej, må, man også være villig til at bekæmpe gamle vaner, som virker nedbrydende og undergravende på helbredet.

Bort med alt, der skader.

    Vi begynder med at ville bort fra alt, der skader, og der er straks nok at begynde med, selv om spørgsmålet foreløbig ikke er så, grundigt belyst, som det vil blive senere i denne bog. Vi ved alle, selv om det kun er instinktmæssigt, at vi skal undgå, så langt det er muligt, at leve i mørke boliger og i dårlig luft; vi ved, det skader os at spise usund, overkrydret føde, at føre en for stillesiddende, indendørs tilværelse, at forsømme søvnen ved at gøre nat til dag, at gå i smudsige underklæder og undlade at gennemføre selv den mest nødtørftige hudpleje, samt at nyde berusende drikke og ryge tobak.
    For øvrigt er det helt utroligt så mange mennesker, der klager over de dårlige økonomiske tider og dog fortsætter med at øse masser af penge ud til de to sidstnævnte skadelige nydelsesmidler. Selv kaffenydelsen er ingenlunde ufarlig: Pasteur instituttet i Paris har jo for længst påvist, at en langvarig brug af selv små giftdoser i det lange løb kan volde betydelig skade. Alligevel fortsætter man, og når man så endelig efter 3040 års misbrug af disse tre nydelsesmidler må søge læge, kan man opleve, at disse samme, brave folk ikke kan begribe, hvorfra deres høje blodtryk, deres brystkrampe, deres uregelmæssige hjertevirksomhed, deres åndenød og deres åreforkalkning stammer. De føler sig ofte, selv med ret store misbrug, uskyldige som lam: "Jeg har jo ikke gjort andet, end hvad så mange andre har gjort". Men brugen af disse nydelsesmidler er hverken en billig eller en uskadelig fornøjelse. Den må dyrt betales ved livsforringelse og livsforkortelse. Hvor meget klogere handler ikke den, som ophører med brugen hurtigst muligt, men herom mere senere.
    Vi går nu over til at behandle den anden side af sundhedsvejens problemer.

Frem med alt, der gavner!

    og vi vil herunder omtale de sundhedssøgendes nødvendige, positive arbejde, thi ligesom du selv personlig må fjerne det, der skader, fra dit daglige livs praksis, må du med fast forsæt indføre i dit daglige livs praksis det rette forhold til de vigtige sundhedsbetingelser, som nu nærmere skal omtales.

    Kort fortalt omfatter de: 1. Det, du selv skal gøre, 2. det, lægen skal gøre, og 3. det, du kan vinde ved ferie, rekreation og kurophold.

Hvad du selv skal gøre.

    Du skal bestræbe dig for at komme ind på Sundhedens Kongevej og så langt dine forhold tillader altid holde dig der. Og det vil sige, at du skal stræbe efter harmoni med naturens evige og guddommelige love og i den daglige levevis mest muligt søge at imødekomme de vigtigste livsvilkår, thi kun ad den vej vil du nå den højeste udvikling og det rigeste menneskeliv.
    Hvis du beslutter dig til at gøre det og går i gang med det og det er ikke nær så vanskeligt, som du måske på forhånd tror så tør vi love dig, at selv famlende og ufuldkomne bestræbelser vil blive kongeligt belønnede. Ja, vi har set mennesker blive mægtigt berigede ved bare at imødekomme ét af de ni krav, det drejer sig om, nemlig kravet om daglig, rationelle legemsøvelser.
    Hold dig endelig ikke tilbage! Gør det lidet, du kan, og lønnen vil ikke udeblive, selv om du langtfra når op mod det fuldkomne eller det ønskelige; men husk på, at resultatet selvfølgelig altid vil stå i forhold til den indsats, som gøres. Den højeste sjælelige og legemlige sundhedstilstand får man ikke gratis, den skal erobres gennem rationelt arbejde; men det er et arbejde, der, efterhånden som det skrider frem, bliver en det kæreste af alt.
    I hovedsagen drejer det sig om følgende ni krav otte positive og ét negativt: Du skal stille dig i det rette forhold til lys og sol, frisk luft, vandets anvendelse indvendig og udvendig, søvn og hvile, rationel ernæring, daglige legemsøvelser, sundhedsmæssig beklædning, omsorgsfuld tarmhygiejne, og sidst men ikke mindst til brugen af de såkaldte nydelsesmindler.
    Og det er altså noget, som du absolut selv må gøre. Lægen kan ikke gøre dette for dig, men han kan støtte og opmuntre dig til at holde ud, indtil de gode følger rigtig viser sig.
    Der kunde skrives bindstærke værker om hvert af de ni punkter; vi må, nøjes med en forholdsvis kort omtale.