Ved De, ærede Læser, at hvor fattig De end er, ejer De i Deres eget Legeme den fineste og vidunderligste Mekanisme, der eksiterer!

      Hvem er ung?

    ,,Den er ikke ældst, der tæller flest år," siger J. J. Rousseau, og hvor er det sandt! Der er børn, der virker som voksne, unge, der gør indtryk af at være gamle, og mennesker, der højt oppe i alderen er som et frisk pust fra havet.
    Er du, der læser dette, ung, eller er du gammel? Det hjælper alt så ikke at besvare dette spørgsmål med opgivelsen af alderen, da det er en kendsgerning, at man kan finde oldinge allerede i trediverne og ynglinge helt oppe i firserne, det kan kun besvares ved en nærmere undersøgelse af, hvad ungdom er.

Hvad er ungdom?

    Den skønne, herlige ungdom er åndelig og legemlig sundhed, en harmonisk udfoldelse af alle sjælens og legemets kræfter og egenskaber og det i usvækket styrke.
    Den legemlige Sundhed er kraft, styrke, smidighed, livlighed i bevægelser, rank holdning, klare øjne, ren Hudfarve, smuk Teint og forlener sin Ejermand med ungdommens skønhed og charme.
    Om den legemlige sundhed brister, eller legemet tager skade på et eller andet punkt, forstyrres straks det ungdommelige indtryk.
    Den åndelige Sundhed i ungdommens første tid viser sig vel først og fremmest ved en rig livsglæde og et godt humør, der ikke lader sig forstyrre af dårligepåvirkninger. Den plaskende regn, den hvinende storm, den fygende sne, den bagende sol, alt finder den rigtig unge vidunderligt og nyder det i fuldt mål.
    Ungdom er tillige uforsagthed, håb og tro. Ungdom er ildhu, begejstring, handlekraft og udholdenhed. Den, der er ung, har Initiativ, opfindsomhed, skaberevne, arbejdslyst og arbejdsglæde. Ungdom er energi, kort sagt kilden til al produktivitet og livsfylde. Den er den mægtigste faktor til et rigt og fyldigt menneskeliv og sand lykke.
    At være ung og bevare sig selv ung op under de grå hår er derfor en sag af enorm betydning for en selv som for hele samfundet, og et arbejde for ungdommens bevarelse, dvs. den legemlige og åndelige sundhedsbevarelse eller genoprettelse, vil lønne sig kongeligt.


Uanede Muligheder.

    Den ovenfor beskrevne ungdom med dens rige kræfter og strålende egenskaber findes vist desværre kun sjældent hos en enkelt person. Den er for mange snarere et højt mål, et herligt mål, som det betaler sig kongeligt at have for øje og stræbe hen imod. Selv for den, der kun når et stykke frem mod målet, betyder arbejdet for at nå det en stor livsberigelse. Erfaringen har vist, at den, der sætter noget ind på at bevare eller genvinde sin ungdom, vinder uanede værdier. Det gælder for den enkelte bare om at få begyndt på Arbejdet så snart som muligt og på så tidligt et tidspunkt af livet som muligt.
    Med hensyn til dette problem og over for denne opgave gælder det, som på så mange andre områder, om ikke at stå tvivlende og sige: "Hvad kan det nytte?" sandheden er nemlig den, at selv om man så, at sige har et eller begge ben i graven, kan det nytte at gøre noget for sin sundhed. Det er en herlig strålende sandhed, at der meget ofte for ikke at sige næsten altid er

Håb for de håbløse.

Hvis dette ikke havde vist sig at være tilfældet, vilde både jeg og mange andre læger med mig for længst have opgivet al praksis som for største delen unyttig.

Nej, det håbløse ligger ikke i arv, i sygdom, i de tabte kræfter eller i den tabte ungdom, det håbløse ligger meget mere i den enkeltes mangel på vilje og kraft til at begynde på arbejdet for en højere sundhedstilstand, dvs. for ny ungdom, og til at fortsætte det i tilstrækkelig lang tid, til de gode frugter eller følger rigtig viser sig i form af stigende kræfter, større velbefindende og lysere humør, hvorved man får tro på nytten af fortsat arbejde og fornyede bestræbelser.

    Det er en virkelig sandhed, som trodser enhver benægtelse, at tusinder og atter tusinder ved rationel legemsrøgt er kommet fra et mørkt liv i lidelse og pessimisme ind i et lyst liv af velbefindende, tilfredshed og glæde. Det er i denne forbindelse værd at mærke sig afdøde amtslæge, Dr. med. Hans Kårsbergs kendte ord: "sandheden er en underlig urt, den dør ikke, fordi man træder på, den." Den her fremstillede sandhed bliver heller ikke urigtig, fordi man benægter den. Som allerede nævnt, kan tusinder og atter tusinder stå op og bekræfte den. Man skal derfor ikke kaste muligheden fra sig uden en grundig prøve.

Arven.

    Ja, men arven, den dårlige arv, den medfødte skrøbelighed, er den ikke en afgørende faktor, som man ikke kan komme uden om?
    Jo vist, den er en mægtig faktor, som ofte er af største betydning, men man må ikke glemme den kendsgerning, at en forkrøblet plante ved en kyndig gartners omhu og ved eventuelt at komme i drivhus kan udvikle sig forunderligt til det bedre, ja ofte i den grad, at den fra første færd forkrøblede plante i skønhed og udvikling kommer til at overgå den, der begyndte med en udmærket Arv, men måtte klare sig uden gartnerens pleje.
    Noget ganske lignende er tilfældet med forkrøblede menneskeplanter. Det fremgår bl.a. af en udtalelse i et festskrift, som udgaves for nogle år siden af "New Yorker selskabet til fortabte børns redning". Dette selskab havde på det tidspunkt arbejdet i hundrede år og frelst titusinder af såkaldte "rendestensbørn" fra en frygtelig skæbne ved at føre dem ind i sunde, menneskelige forhold, og de havde set mange af dem komme frem i allerførste række i samfundet. I dette festskrift forekommer følgende interessante udtalelse: "En hygiejnisk opfostring betyder mere end arven." Denne sætnings sandhed er grundet på de lægers, pædagogers og filantropers erfaringer, som har ledet dette mægtige redningsarbejde.
    Enhver, der har øjne, kan da også se, at medens nogle fødes som kapitalister eller millionærer og ender fattige som kirkerotter, så er der andre, der fødes fattige og ender som millionærer. Således gives der også mange eksempler på, at mennesker, som kommer sunde til verden, avlede af sunde forældre i sunde omgivelser, ender deres dage alt for tidligt på grund af usund levevis, medens andre, der stammer fra svage og sygelige forældre i fattige og uhygiejniske omgivelser, ved sund opfostring og rationel legemsrøgt opnår en alder langt ud over menneskets gennemsnitlige levetid og gør en stor indsats i samfundet.
    Denne erfaring, denne kendsgerning, som der kunde gives mængder af eksempler på, er det såre nyttigt at holde sig for øje, for den råber til os alle, men især til de svækkede og syge og til de for tidligt gamle:

Tab ikke Modet!

    Livets største rigdom: en god sundhedstilstand kan vindes og bevares også af dem, der møder med små, forudsætninger i form af en dårlig arv, når blot man følger de rette veje og bruger de rigtige midler, og der er heller ingen tvivl om, at sejren vindes hurtigere og bliver mere fuldstændig, hvis man tager fysiske kurmidler til hjælp. Menneskets legeme er nemlig en vidundermaskine, der må efterses, renses og passes. For rigtig at forstå det er det nødvendigt at se lidt nærmere på den.

Vidundermaskinen.

    Du har måske ikke tænkt over det før, så, meget mere bør du for fremtiden huske på, at hvor fattig du end er, ejer du i dit eget legeme den fineste og vidunderligste mekanisme, der eksisterer. I denne vidunderlige maskine har du en uudtømmelig kraftkilde til held og fremgang, dersom du lærer at passe den rigtigt. Forståelsen af dette er i allerhøjeste grad bestemmende for, hvad du skal få ud af dit liv, hvad enten du er mangemillionær eller fattig som en kirkerotte. I sidstnævnte elendige situation vil du vanskeligt komme, hvis du anerkender den rigdom, du besidder i nævnte maskine, for da vil du forstå, at du sund og stærk kan være rigere end den syge Mangemillionær.

    En af verdens klogeste mænd har sagt: "Den, der ejer et sundt og stærkt legeme, ejer jordklodens største skat." Tænk på det, og hold den kendsgerning fast, at du i dit legeme ejer en vidundermaskine, som står lige så langt over det prægtigste lokomotiv, den fineste bil og den pragtfuldeste flyvemaskine, som himmelen er højere end jorden, og øger du den kundskab, som sætter dig i stand til at passe den rigtigt, så den opnår sin fulde ydedygtighed, vil den hjælpe til de gode ideer, det rige initiativ og den energi og handlekraft, som bringer held og fremgang.
    En amerikansk mangemillionær, som endogså var mangemilliardær i danske kroner, sagde for nogle år siden til sin læge: "Jeg giver Dem alle mine millioner, hvis De skaffer mig min sundhed tilbage." Det viser tydeligt, hvor højt en af jordens allerklogeste og skarpsindigste forretningsmænd vurderede sundheden og alt, hvad der flyder af den, men så højt vurderer kun få den, fordi de ikke kender den.