Der findes to hovedgrupper af hørenedsættelse eller døvhed. Ved ledningslidelserne er der sket en beskadigelse i ørets lydledende del, dvs. øregang, trommehinde og knoglekæden i mellemøret. En hyppig årsag er forandringer efter gentagne mellemøreinfektioner eller otosklerose, hvor stigbøjlen (den ene af de tre små knogler i mellemøret) hindres i at lede lyden på grund af en fastlodning til nydannet knogle. Ved denne tilstand kan operation i mange tilfælde gøre patienten uafhængig af høreapparat. Stigbøjlen fjernes og erstattes med en tynd tråd af rustfrit stål. Mennesker, som lider af et ledningshøretab, taler med normal stemmestyrke, fordi de hører deres egen stemme forstærket gennem kraniet.

Den anden type af høretab er nervedøvhed, hvor sygdommen er lokaliseret til det indre øre eller hørenerven. Her taler folk med kraftig stemme, fordi de har svært ved at høre deres egen stemme. Nervedøvhed kan være medfødt eller skyldes støjpåvirkning, alderdomsdegenerering, traumer i hovedet samt en række gifte og lægemidler. Nervedøvheden følges ofte af tinnitus, »øresusen«, som er en subjektiv lydopfattelse, der beskrives som konkyliesusen, udstrømmende damp o. lign. Et andet hyppigt ledsagefænomen er nedsat evne til at skelne mellem forskellige lyde.

Høreapparatet består af en mikrofon, forstærker og højttaler. Det er til stor hjælp ved ledningshøretab, hvorimod det ikke er så effektivt ved nervedøvhed, fordi det er vanskeligt at forstærke nogle lyde mere end andre. Mennesker med nervedøvhed afviger fra hinanden med hensyn til skelneevne, opfattelse af lydhøjde (frekvens) og lydstyrke. Derfor må høreapparatet tilpasses det enkelte individ.

En perforeret (»sprængt«) trommehinde skyldes oftest en pludselig trykstigning ved fx et direkte slag mod øret eller udspring på hovedet i vandet. Perforationen følges af hørenedsættelse, kvalme og stærke smerter. Mindre huller heler op spontant, men er perforationen større, er det nødvendigt med operativ behandling. Evt. indsættes et stykke seneblad over defekten.

Balancesvigt!
Menieres sygdom består af pludselige anfald med voldsom svimmelhed, kvalme og opkastning. Anfaldet er ledsaget af høretab og øresusen. Ved svære anfald styrter patienten om på stedet. årsagen er endnu i det væsentlige ukendt, men menes at have forbindelse med overtryk i væsken i det indre øre. Behandling med lægemidler er i mange tilfælde uden særlig virkning.

Transportsyge (fx køresyge og søsyge) skyldes overstimulation af balanceorganerne. Tilstanden kar afhjælpes væsentligt med medicin fra antihistamin-gruppen.