Koppesygdommen begyndte med et udslæt svarende til det ved skoldkopper. Men hurtigt blev pletterne til pusfyldte og måske blødende blærer. Det var en af de mest alvorlige infektionssygdomme overhovedet, og den dræbte 60 millioner mennesker i det 18. århundrede. En storstilet immuniseringskampagne, der blev startet af Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1967, endte ti år senere i Somalia med det sidst kendte naturligt forekommende tilfælde. Koppesygdommen er nu som den første globale infektionssygdom fuldstændig udryddet - en bedrift, der må regnes for en af lægevidenskabens allerstørste triumfer. Det blev muligt med en moderne version af den vaccine, som den engelske læge Edward Jenner (1749-1823) udviklede sidst i det 18. århundrede. Jenner arbejdede i en Gloucestershire landsby og besluttede at undersøge, hvorfor de lokale landarbejdere blev immune over for koppesygdommen, hvis de forinden var blevet smittet med den tilsvarende, men mildere, sygdom kokopper, fra deres kalve. Jenner begyndte at indpode materiale fra kokoppeblærer på menneskehud. Det førte til en dramatisk nedgang i antallet af koppetilfælde både i England og på det europæiske kontinent, hvor metoden hurtigt blev taget i brug. Det lykkedes for WHO at udrydde koppesygdommen, fordi immunisationen er langtidsvarende, fordi der ikke findes virus i dyregrupper og fordi man kunne vaccinere store befolkningsgrupper på kort tid ved at bruge stråleinjektioner, hvor en yderst tynd væskestråle presses gennem huden under højt tryk.

Hvis andre sygdomme med tiden skal udryddes fuldkommen, er to gode kandidater mæslinger og børnelammelse. Som ved kopper findes virus ikke hos dyr, ligesom der er effektive vacciner til rådighed. Selv i de udviklede lande kan mæslingesygdommen med dens udslæt, feber og luftvejsinfektion følges af alvorlige, livstruende komplikationer som hjernebetændelse eller sekundær bakterieinfektion. Mens sygdommen er udryddet i mange amerikanske stater og i adskillige andre lande, er sygdommen stadig en dødelig trussel andre steder. Fejlernæring og tarminfektioner forværrer forløbet og gør mæslingesygdommen ansvarlig for 900.000 dødsfald i Afrika og andre dele af den tredje verden hvert år.

I Danmark vaccineres med MER-vaccinen. Nogle autoriteter mener, at WHO bør påbegynde et verdensomspændende program for at udrydde mæslingesygdommen. Andre mener, at det ikke er praktisk gennemførligt, fordi vaccinen skal gives i det korte interval mellem at barnet har mistet immuniteten fra moderens antistoffer og selv bliver modtagelig for infektionen.

Stafylokokker og blodforgiftning!
En bakterie, hvis angreb på mennesket har ændret sig i løbet at de sidste generationer, er Staphylococcus aureus, en mikroorganisme, der forårsager sygdom med sine giftstoffer og enzymer, som nedbryder vævene. Før indførelse af antibiotika var stafylokokken frygtet for sin evne til at invadere blodbanen fra bylder eller inficerede sår. Denne blodforgiftning førte til chok, hjertebeskadigelse og andre livstruende tilstande. Omkring 80 % med en sådan blodforgiftning døde. Men indførelsen af først sulfapræparater og siden penicillin ændrede situationen dramatisk. Imidlertid har vidtspredt anvendelse af penicillin ført til opståelsen af penicillinmodstandsdygtige stafylokokker; som kræver brug af andre antibiotika. Og først i 1980'erne mentes stafylokokken at forårsage toksisk chok syndromet hos menstruerende kvinder. Bakterien formerer sig i skeden bag tamponen og danner et giftstof, som optages i kroppen gennem skedens væg. Det giver høj feber, kvalme, opkastninger og vandig diarre førende til alvorlig sygdom. Sygdommen kræver intens antibiotika-behandling, og dødeligheden er ca. 10 %.

Skoldkopper, helvedesild og fåresyge!
Skoldkopper er en virusinfektion, der let genkendes på de karakteristiske pus fyldte blærer på huden, som først bryder ud på kroppen og så på hoved og lemmer. Det er en af de almindelige børnesygdomme, som er meget smitsom, især når der går hul på blærerne, som er fyldt med virus-partikler. Efter sygdommen, der har et ret mildt forløb, forbliver virus i nerverne. Hos voksne kan sygdommen bryde ud igen i form af helvedesild, hvis virus bliver aktiveret, fx på grund af svækkelse af modstandskraften. Hududslættet er tilsvarende, men begrænset til en eller ganske få nerver; så det får en meget karakteristisk udbredning. Helvedesild har fået sit navn efter de mange smerter, som i få tilfælde varer ved efter sygdommens ophør. Denne smertetilstand er meget svær at behandle. Der er udviklet en skoldkoppevaccine, men brugen heraf er kontroversiel, da sygdommens forløb er mildt. Fåresyge, en virusinfektion i spytkirtlerne, ses også særlig hyppigt i barndommen. Fås sygdommen først efter puberteten, kan testikelvævet beskadiges med tifrugtbarhed til følge.

De farlige røde hunde!
Røde hunde, rubella, er ikke i sig selv en farlig sygdom. I barndommen passerer hududslættet ofte ubemærket hen. Selv hos voksne har sygdommen et mildt forløb, måske med lette ledsmerter. Faren ligger især i rubella virus' fosterbeskadigende effekt. Får moderen røde hunde inden for svangerskabets tre første måneder, er der meget stor risiko for fostermisdannelser, især døvhed, grå stær, hjertefejl og mental retardering. Det blev opdaget første gang under anden verdenskrig af den australske øjenlæge Norman Gregg, som observerede en usædvanlig høj hyppighed af medfødt grå stær hos børn, hvis mødre havde haft røde hunde under svangerskabet. 1 1960'erne var der årligt ca. 12,5 millioner tilfælde af røde hunde i USA og omkring 20.000 misdannede børn. Siden indførelsen af vaccination i 1969 er dette antal reduceret dramatisk. De fleste lande har nu indført programmer for at sikre immuniseringen af alle piger inden 12-14-års alderen og derved mindske risikoen for, at gravide får sygdommen. Gravide, der ikke ved med sikkerhed at have haft sygdommen, kan undersøges med en blodprøve.