Alle legemets væv er sårbare over for infektioner på grund af invasion af mikroorganismer. Blandt velernærede mennesker med en god hygiejne angribes nogle væv kun sjældent. Bindehindebetændelse i øjet, conjunctivitis, i alvorligere form er fx sjælden i den vestlige verden. Det skyldes bl.a., at tårevæsken, som bader bindehinden og hornhinden, indeholder det bakteriedræbende enzym lysozym. Alligevel er en af de skyldige mikroorganismer, Chlamydia, den hyppigste årsag til blindhed på verdensplan. Den overføres ved berøring og med fluer specielt blandt de fattige i Afrika og Mellemøsten, hvor den forårsager sygdommen trakom, egyptisk øjensygdom. Der findes ingen tilfredsstillende vaccine.

Infektioner og hygiejne!
Der findes to undtagelser til regelen om hygiejne og infektioner. Den første er børnelammelse, polio, som er meget mindre farlig, når jævne levekår udsætter børn for den ansvarlige virus allerede i deres tidligste år. Virus trænger ind i kroppen gennem munden og formerer sig i svælg og tarmsystem ofte uden symptomer overhovedet. Somme tider når virus imidlertid frem til rygmarven, hvor den ødelægger nervecellerne til muskulaturen og giver svære lammelser. Risikoen for disse komplikationer blev meget større, da forbedrede sanitære forhold i den vestlige verden efterhånden udskød infektionen til en senere aldersgruppe. Det førte til den allerførste epidemi i Sverige i 1887, så til udbrud i USA. Siden lykkedes det at isolere poliovirus og udvikle effektive vacciner. I dag bruges to forskellige vacciner. Den levende, svækkede poliovirus, der indtages gennem munden, blev udviklet af Albert Sabin (1906-1993), mens den dræbte virus, der indsprøjtes, skabtes af Jonas Salk (f. 1914). Salkvaccinen indgår i Di-Te-Pol-vaccinationerne mod difteri, stivkrampe og polio, der gives ved børneundersøgelserne i 5., 6. og 15. måned. For at styrke modstandskraften yderligere vaccineres med den levende vaccine i 2., 3. og 4. leveår.

Mononukleose, der skyldes Epstein-Barr virus, går normalt ubemærket hen hos børn under 10-års alderen, hvor de fleste, særligt i udviklingslandene, inficeres og danner antistoffer mod virus. Udsættes personen først for virus senere i barndommen og ungdommen, opstår den velkendte og ofte langvarige tilstand med feber, ondt i halsen og hævede lymfeknuder meget hyppigere. Også kendt som kyssesyge, efter en hyppig måde at overføre smitten på, videreføres virus ved alle former for tæt kontakt. Kun tiden helbreder sygdommen, idet der ikke findes virkningsfulde lægemidler.

Vigtigheden af tilgængelighed!
Visse infektioner er sjældne verden over, fordi målorganet er så utilgængeligt. Det gælder fx osteomyelitis, knoglemarvsbetændelse, som skyldes bakterien Staphylococcus aureus, der fra en infektion når knoglevævet. Behandlingen kræver store doser antibiotika. Især tidligere endte sygdommen ofte med svære deformiteter.

Urinvejene er et indbydende sted for bakterier at slå sig ned. Blære-betændelse er karakteristisk med brændende smerter ved vandladning og er hyppigere hos kvinder på grund af de anatomiske forhold. Kvindens urinrør er meget kortere end mandens og giver lettere adgang for bakterier til blæren. Sulfametizol er et effektivt antibiotisk middel. Nyreinfektioner, der er mere alvorlige, skyldes enten, at bakterierne har nået nyrevævet gennem urinlederne eller er blevet ført til nyren med blodet. Betændelsesreaktionen i nyrevævet hindrer deres normale blodrensende funktion. Varer infektionen ved, går den over i en kronisk fase med dannelse af skrumpenyrer og nyresvigt. To muligheder er nu til stede. Enten udføres transplantation med en ny nyre fra en nøje udvalgt donor med bedst mulig overensstemmelse mellem vævstyperne for at hindre afstødning. Ellers må affaldsstofferne fjernes ved dialyse, hvor patientens blod passerer gennem en kunstig nyre. Nogle specialister mener, at mennesker regelmæssigt skal undersøges for urinvejsinfektioner, som ofte uden symptomer fører til nyrebeskadigelse.