Etanol, som er den aktive bestanddel i alkoholiske drikke, er sandsynligvis ansvarlig for flere kroniske forgiftninger end nogen anden kemisk substans. Blandt hvide amerikanske voksne mænd er leversygdomme den fjerdehyppigste dødsårsag. Mere end 2/3 af disse tilfælde har relation til alkohol.

Alkohol forstyrrer de normale stofskifteprocesser især gennem nedbrydningsproduktet acetaldehyd. Det kan forårsage akut forgiftning, og den dødelige dosis ligger mellem 300 og 500 milliliter indtaget i løbet af en time (svarende til omkring 1 liter gin eller whisky). Kemiske stoffer beslægtet med alkohol er endnu mere giftige, og alkohol anvendes ofte i behandlingen af forgiftninger med metanol (tørsprit) og etylenglykol (frostvæske). De sidstnævnte stoffer er ikke giftige i sig selv. Det er stofskifteprodukterne, der er skadelige. De dannes af det samme enzym, som normalt omdanner etanol. Hvis en person, der har indtaget en dødelig dosis etylenglykol, får en stor dosis etanol, vil de to stoffer konkurrere om de samme stofskifteenzymer. Det hæmmer nedbrydningen af etylenglykol og dermed dannelsen af de farlige stofskifteprodukter. Samtidig iværksættes dialysebehandling.

Etanol er opløseligt i både vand og fedt og fordeles derfor i alle kroppens væv. Derfor fortæller en blodprøve noget om hele kroppens alkoholindhold. Hos gravide passerer alkohol nemt gennem moderkagen til fosteret. Et stort alkoholforbrug under graviditeten kan medføre misdannelser og intelligensdefekter.

Metalforgiftning!
Mange metaller er giftige, men deres farlighed er i høj grad afhængig af den måde, som de kommer ind i kroppen på. Nogle metaller bindes kraftigt til fødebestanddele, som hindrer deres optagelse over tarmslimhinden og dermed deres giftighed. Tilsvarende har metalsalte vidt forskellige opløseligheder, som påvirker optagelsen betydeligt.

Bly er sandsynligvis det bedst studerede metal ud fra et forgiftningsmæssigt synspunkt. Der er fremsat teorier om, at det romerske riges forfald skyldtes forgiftning fra vandtanke og vandrør fremstillet af bly. 1 vores tid har interessen samlet sig om luftforureningen med bly fra bilernes udstødning. Tetraetylbly tilsættes benzinen pga. stoffets smørende egenskaber. 1 bilens motor omdannes det til en uorganisk blyforbindelse, der kan inhaleres. En af blys giftvirkninger er angreb på centralnervesystemet. Børn er især udsatte for disse angreb og mange mener, at kronisk udsættelse for selv lave blykoncentrationer forårsager mental retardering.

Den slående forskel i graden af giftighed på et metal og dets kemiske forbindelser demonstreres af kviksølv. Dette flydende metal anvendes i stor stil i industrien og udskilles desværre i naturen, hvor mikroorganismer omdanner det til metylkviksøly. Det er en organisk metalforbindelse, der hurtigt optages i biologiske systemer. Hvis det indtages, optages det nemt over tarmslimhinden, mens kun 0,01 % af metallisk kviksølv kan optages på denne måde.

Kadmium er også vidt anvendt i industrien. Det har ført til forgiftninger ved inhalation af kadmiumdampe. Metallet findes i malm sammen med bly og zink, og alle tre metaller ren fremstilles sammen. Itai-itai (japansk for »av-av«) er en sygdom karakteriseret ved svære ledsmerter. Den opdagedes første gang sidst i 1940'rne i Japan hos ældre mennesker, der havde spist ris dyrket i kadmium-forurenet afløbsvand fra et smelteri. Det er siden blevet sandsynliggjort, at indtagelse gennem mange år af grønsager fra kadmiumrig jord fører til kroniske påvirkninger, fx forhøjet blodtryk.