|
Det komplekse mønster af forbundne kemiske reaktioner i
vores legeme er kun funktionsdygtigt inden for en snæver
afgrænsning af de fysiske betingelser. To grundlæggende
ting i vores civilisation – beklædning og beboelse – er netop
udviklet for at holde os inden for disse rammer på trods af
forandringer i det omgivende miljø. Vi tåler ikke at blive
for varme eller for kolde, have for stort eller for lille vandindhold i
legemet. Vi ikke kan overleve alvorlige forandringer i den kemiske
sammensætning af indåndingsluften eller udsættelse
for kraftig radioaktiv bestråling og elektrisk strøm.
Homøostase er en samlebetegnelse for de mekanismer, der
prøver at holde organismens indre miljø konstant på
trods af forandringer i omgivelserne. Stiger temperaturen omkring os,
påvirkes varmesansemodtagere i huden, som via
centralnervesystemet udvider hudens blodkar og stimulerer
svedkirtlerne. Udvidelsen af blodkarrene afkøler kroppen,
såfremt hudens temperatur er mindst 1° C lavere end legemets
indre temperatur, der kaldes kernetemperaturen. Elvis udetemperaturen
er for høj til at opretholde denne forskel, er den eneste
mulighed for at afkøle legemet at svede, så energien
bruges til fordampning.
Virkning af gifte!
En gift er et stof, der beskadiger levende organismer. Næsten
alle stoffer, inklusive vand, er giftige, hvis de indtages i
tilstrækkelig store mængder, men i daglig tale
klassificeres stoffer som gifte, når de er skadelige selv i
små mængder.
Ved en akut forgiftning har en enkelt dosis giftstof
forårsaget skade. Indtagelse af mindre end 0,25 gram kaliumcyanid
er nok til at dræbe de fleste mennesker på få
minutter. Kroniske forgiftninger skyldes lang tids udsættelse for
små koncentrationer af et stof. Overdreven alkoholnydelse gennem
mange år er eksempel på en kronisk forgiftning, der giver
leverbeskadigelse.
Giftstoffernes virkningsmekanisme varierer. En hyppig
årsag til deres effekt er påvirkning af enzymaktiviteter,
som forstyrrer kroppens stofskiftereaktioner. Enzymerne fungerer
normalt som katalysatorer, der regulerer stofskiftet. Mange giftige
metaller bindes til et enzym, som derved får ændret sin
molekylære opbygning, så det ikke mere fungerer perfekt.
Nogle enzymer kræver dog tilstedeværelsen af en bestemt
metalion for at fungere. Hvis denne metalion bindes til en anden
substans, fx cyanid, eller erstattes af en anden ion, bliver enzymet
inaktiveret. Giftstoffet kan også konkurrere med enzymets
naturlige substrat (det stof enzymet normalt omdanner) og herigennem
forstyrre stofskifteprocessen. Kulilte (CO) kæmper med ilt om
bindingsstederne på hæmoglobinmolekylerne og hindrer
således, at ilt når frem til vævene. Andre
giftstoffer angriber og forstyrrer særlige celler. Digitalis
får hjertemuskelen til at arbejde hurtigere, mens visse
nervegifte påvirker nerveledningen. Cellegifte dræber
celler, som er i delingsfase, fordi de forstyrrer kromosomernes deling.
Legemet synes at være mere tolerant over for kulde end
for varme, skønt det afhænger af personens
fedtmængde. Et fald i hudtemperaturen på mere end 4° C
medfører karsammentrækning i huden og kulderystelser. Det
hindrer yderligere varmetab, og muskelaktiviteten skaber varme. Fede
mennesker kan tolerere en hudtemperatur så lav som 12° C.
Falder kernetemperaturen imidlertid blot 2° C, kan kroppen ikke
varme sig op igen med indre aktivitet; tilstanden kaldes hypotermi.
Når kernetemperaturen falder, bliver blodets
iltbærende stof hæmoglobin mindre effektivt til at afgive
ilt i vævene. Det fører til hjerterytmeforstyrrelser og
nedsat hjernefunktion. Hypotermi forekommer selvfølgelig
hyppigst i kolde omgivelser og ses især sammen med andre faktorer
som alkoholmisbrug (idet alkohol udvider blod karrene og øger
varmetabet) og fejlernæring.
Længere tids nedkøling af legemsdele til under
12° C kan føre til permanente skader, selv om der ikke
opstår forfrysninger. De ses kun, hvis væsken i cellernes
indre fryser, og selv i disse tilfælde er det kun en del af
cellevæsken, der faktisk fryser. Hypotermi kan fremkaldes
kunstigt ved større kirurgiske indgreb. Druknedøden
indtræder mindre hurtigt i koldt end i varmt vand. Det kolde vand
nedsætter stofskiftehastigheden, så iltbehovet ikke er
så stort. Børn er genoplivet så længe som 30
minutter efter drukning i koldt vand uden at få men i form af
hjerneskade. Cellens væskeindhold kan ikke fryse i selv det
koldeste ferskvand, fordi indholdet af mineraler gør, at
cellevæskens frysepunkt ligger under ferskvandets. I saltvand er
saltkoncentrationen derimod større end i legemet, så
havvand forbliver flydende ved lavere temperaturer end
cellevæsken.
Hjertestop er hoveddødsårsagen ved aflivning i
den elektriske stol. Mange processer i kroppen afhænger af
impulser skabt af elektrisk ladede ioner. De forstyrres af elektriske
chok. Disse forstyrrelsers udbredning afgøres af flere faktorer,
bl.a. spændingen og strømstyrken af chokket,
kontaktområdet og hudens elektriske modstand. Virkningen kommer
ikke altid med det samme. Nogle mennesker, som har overlevet elektriske
stød på hoved eller hals, har udviklet grå
stær op til tre år efter. På grund af hudens
større elektriske modstand kan elektriske stød godt
forårsage beskadigelser i de underliggende væv, selv om
huden forbliver intakt.
|
|