I begyndelsen af dette århundrede blev mange midler mod infektioner anvendt med større eller mindre effekt. I 1932 introducerede den tyske læge Gerhard Domagk (1895-1964) det første sulfapræparat, som gav hidtil usete, nærmest mirakuløse helbredelser af skarlagensfeber, meningitis, gonorre og mange andre infektioner. Under anden verdenskrig udviklede den australske patolog Howard Florey (1898-1968) og den tyske biokemiker Ernst Chain (1906-1979) penicillin på basis af observationer gjort ti år tidligere af den skotske bakteriolog Alexander Fleming (1881-1955). Hermed begyndte den gyldne tid for antibiotika.

Penicillin var endnu mere effektivt end sulfapræparaterne. Det havde praktisk talt ingen bivirkninger og var virksomt mod et bredt spektrum af bakterier. Sammen med det bredspektrede tetracyklin og streptomycin, et antibiotikum mod tuberkulose udviklet i USA i 1944 af Selman Waksman (1888-1973), har senere tilkomne halvsyntetiske penicilliner helt forandret behandlingen af infektionssygdomme. Mange sygdomme, der tidligere var livstruende, er nu så godt som ufarlige. Fx er tyfus nu forholdsvis uskadelig.

Den tanke, at hver sygdom har en særlig årsag, gjaldt ikke kun for infektioner. Det blev understreget i begyndelsen af århundredet med opdagelsen af vitaminerne. Mangel på hvert af vitaminerne viste sig at føre til hver sit sygdomsbillede. Omkring samme tidspunkt beskrev den engelske læge Archibald Garrod (1857-1936) mange forskellige arvelige defekter, fx fenylketonuri, slutresultatet af helt specifikke gendefekter. Tanken om den specifikke sygdoms-årsag fik yderligere støtte, da insulinmangel blev kendt som årsag til sukkersyge. Ligeledes blev forskellige former for blodmangel sammenkædet med defekter i hæmoglobinmolekylet. Gennem de senere år er teorien yderligere blevet styrket med opdagelsen af onkogenerne - bestemte områder i DNA-molekylet, som menes at være årsag til visse kræftformer. Der er ligeledes teorier om, at visse former for sindssygdom kan skyldes klart definerede fejl i hjernens kemi.

De komplekse sygdomsårsager!
Trods den lange række af underbyggede sygdomsbeskrivelser har tanken om den specifikke sygdomsårsag også kritikere. Allerede i begyndelsen demonstrerede to skeptikere deres mistro til den påståede opdagelse af kolerabakterien ved at indtage store mængder af den uden at udvikle kolera. Det førte til erkendelsen af, at det blotte møde med en sygdomsfremkaldende bakterie ikke er nok til at fremkalde sygdom. Skønt fx tuberkelbacillen er nødvendig for udviklingen af tuberkulose, spiller andre faktorer som fejlernæring og udmattelse en vigtig rolle i infektionens forløb. Et sundt og godt ernæret legeme besvarer infektionen med en kraftig afvisning af de invaderende mikroorganismer og bliver immunt, måske uden at den inficerede overhovedet bemærker infektionen. Men er modstandskraften svækket på grund af fejlernæring, tærer personen hen og dør.

Sådanne opdagelser har i stigende grad gjort lægevidenskaben opmærksom på, at en forståelse af sygdomsårsagerne ikke er så simpel, og der må tages mange forskellige forhold i betragtning. Hertil bidrager også sammenhængen mellem HLA-vævstyperne og sygdomme. Det er genetisk bestemte molekyler på cellernes over-flade, som på en eller anden måde er medbestemmende for et individs tilbøjelighed til at få en sygdom. Også vor viden om sindets indflydelse på modtageligheden over for sygdom og om sindets betydning for chancerne for helbredelse har givet et mere nuanceret billede af årsagerne til sygdomme.

Betaling for lægehjælp!
Den moderne lægevidenskab er alt for dyr til, at det enkelte menneske selv kan betale de faktiske udgifter for undersøgelser og behandling af andet end de mest banale tilstande. Derfor må det offentlige træde til og yde helt eller delvist tilskud. I Danmark bryster vi os af verdens bedste sygesikring, hvor hospitalsophold og anden lægehjælp er gratis, ligesom der ydes medicintilskud m.m. I mange andre lande er lægehjælpen delvis organiseret i den private sektor. Det giver valgmuligheder, men betyder samtidig, at patienten selv må være med til at betale. Mange steder er der mulighed for at forsikre sig i private forsikringsselskaber mod pludselige høje udgifter til fx operationer. Diskussionen går livligt omkring disse emner også i Danmark, hvor vi har fået de første privathospitaler. Generelt kan det siges, at effektiviteten ofte er større på private institutioner, men det er nok de færreste i Danmark, der ikke accepterer den indstilling, at alle uanset social og økonomisk position skal have lige ret til den bedst mulige lægehjælp - et princip, det er vigtigt at holde sig for øje i årene fremover.