Immunsystemet forvolder også sygdom, når cirkulerende antistoffer i blodet danner uopløselige komplekser med antigener. Skaden afhænger af lokalisationen af immunkomplekserne, idet de tiltrækker kroppens betændelsesceller, som forsøger at fjerne komplekserne. Ved sygdommen lupus erytematosus disseminatus (LED), der er en af bindevævsgigtformerne, producerer immunsystemet antistoffer mod cellekernernes DNA-molekyler. De danner hyppigt komplekser, der beskadiger centralnervesystemet og nyrerne.

Antigen-antistofkomplekser spiller også en rolle i den kroniske ledegigtsygdom, reumatoid artritis, som rammer leddene og tillige organer som hjerte, lunger og nervesystem. Aflejringer af komplekser i ledhinderne fører til betændelsesreaktioner med aktivering af komplementsystemet. Arsagen er, at kroppen danner antistoffer mod nogle af sine egne bestanddele, der normalt tolereres af immunsystemet. Ved kronisk ledegigt dannes IgG antistoffer mod kroppens egne IgG molekyler. Dette skyldes måske en virus.

Også høje koncentrationer af udefra kommende antigener kan udløse sygdomme af denne type. Et eksempel er farmerlungen, hvor indånding af store mængder sporer fra muggent korn får antigenantistofkomplekser til at aflejres i lungevævet med beskadigelse til følge. Ved andre sygdomme, som fx spedalskhed og virus-leverbetændelse, skyldes nogle af de skadelige virkninger aflejring af immunkomplekser.

Cirkulerende antistoffer i blodet kan også fremkalde vævsbeskadigelse ved at reagere med antigener på cellernes overflade. Nogle lægemidler, fx penicillin, bindes til overflademolekyler på cellerne og danner nye antigene determinanter, der kaldes haptener. De nye haptener genkendes ikke af immunsystemet, der derfor opfatter dem som fremmede og danner antistoffer. Resultatet bliver destruktion af cellerne, fx af de røde blodlegemer førende til blodmangel.

Også uhensigtsmæssig aktivering af T-lymfocytter kan føre til vævsbeskadigelse. Den allergiske kontakteksem ses i mange erhverv som reaktion på udsættelse for metaller og andre industrimaterialer. Den opstår også over for kosmetiske produkter og læge-midler til lokalanvendelse. Det fremkaldende stof virker som hapten. T-lymfocytterne tiltrækkes til hudområdet og afgiver lymfokiner, der igen tiltrækker betændelsesceller. Herved frigøres vævsbeskadigende enzymer, hvilket resulterer i eksem.

Fejl i genkendelsen!
Immunologiske sygdomme kan opstå som fejl i immunsystemets genkendelsesproces. Et velkendt eksempel er gigtfeberen, som følger få uger efter en halsbetændelse med en særlig type streptokok-bakterier. Disse mikroorganismer har på deres celleoverflade en eller flere antigene molekyler, som også findes på overfladen af hjertets indre beklædning. Når immunsystemet derfor i løbet af infektionen producerer antistoffer, som uskadeliggør streptokokbakterierne, reagerer disse antistoffer desværre også med hjertets indre, der beskadiges. Især går det ud over hjerteklapperne. Gigtfeber sås især tidligere. I dag er det almindeligt at behandle halsbetændelse med penicillin, hvorved denne ubehagelige komplikation undgås. Ligeledes ses somme tider en nyrebetændelse, der opstår på samme måde som gigtfeberen. Også andre sygdomme er under mistanke for at udløses på denne måde. Ulcerøs kolitis er en betændelsestilstand i tyktarmens slimhinde førende til blodige og slimede diarreer. Meget tyder på, at sygdommen udløses ved, at visse tarmbakterier har antigener fælles med tarmslimhinden, så kroppens antistoffer foruden bakterierne også angriber selve tyktarmen.

Immunmangler!
Ligesom overreaktion i immunsystemet giver sygdom, kan sygdomme også skyldes nedsat aktivitet i immunsystemet. Den mest almindelige form er mangel på antistoffer af typen 1gA, som findes på slimhindernes overflade, hvor de udgør første linie i forsvaret mod infektioner. Det giver tilbagevendende luftvejsinfektioner.

Mindre hyppige, men mere alvorlige, er sygdomme, hvor IgG-mængden er nedsat. Sygdommen viser sig i løbet af nogle måneder - specielt som luftvejsinfektioner - hos babyer, efterhånden som de opbruger de antistoffer, som de modtog fra moderen under fostertilværelsen. Langt mere alvorlig er den kønsbundne infantile agammaglobulinæmi, en medfødt tilstand, hvor IgG-mængden er minimal, eller IgG helt mangler. Sygdommen rammer praktisk talt kun drenge, som sædvanligvis dør af infektionssygdomme som børn.

AIDS, erhvervet immundefekt syndrom, viser sig som gentagne infektioner med mikroorganismer, det normalt ikke volder legemet besvær at nedkæmpe. Det skyldes, at AIDS-virus, den såkaldte HIV, angriber T-lymfocytterne. Det fører til et drastisk tab af forsvarsevne mod mikroorganismer, og døden følger normalt få år efter sygdommens udbrud. Endnu kendes ingen helbredende behandling.

Fødemiddelallergi og intolerance!
Fødemiddelallergier refererer til tilstande, hvor immunsystemet er involveret som primær sygdomsårsag. Det kan dreje sig om allergi over for visse proteiner i komælk, der sandsynligvis er den hyppigste årsag. Selv hos brysternærede børn kan allergien blusse op, hvis moderen drikker mælk. Andre egentlige allergiformer opstår over for kulhydrater og proteiner i bl.a. fisk og kornprodukter. I øvrigt optræder allergi i langt færre tilfælde hos mennesker, der er blevet ammet længe.

Når undersøgelserne viser; at der ikke sker nogen immunreaktion mod det specifikke fødemiddel, som forårsager et sygdomsudbrud, kaldes tilstanden fødemiddelintolerance. Migræne kan udløses af forskellige fødemidler som chokolade, der indeholder psykoaktive stoffer, som minder om hjernens egne signalstoffer. Det er nærmere en forgiftning end en allergi.

Det er blevet fremført, at fødemiddelintolerance skyldes industriel behandling af føden med bl.a. kunstige tilsætningsstoffer. Nogle kunstige farvestoffer fremkalder en immunreaktion ved at bindes til proteiner i kroppen og herved danne nye antigener. I mange andre tilfælde er industriel demiddelbehandling nærmere tilbøjelig til at mindske allergitendensen, fordi antallet af forskellige proteiner og kulhydrater mindskes.

I forlængelse af ideen om den moderne fødemiddelbehandlings ugunstige virkning taler mange om det »totale allergi syndrom«. Mennesker udvikler allergi mod et stigende antal forskellige moderne stoffer og mod såvel forurenet luft som postevand. Den tilgrundliggende årsag er ukendt, men symptomerne kan have en psykisk overbygning.