For et ud af hver to hundrede mennesker er et insektstik ikke bare et mindre ubehag, men derimod en livstruende fare, der skaber et anafylaktisk chok. Andedrættet vanskeliggøres, blodtrykket falder og uregelmæssige udslæt fremkommer på huden. Inden for få minutter kan personen kollapse og dø. Andre personer - en ud af tilider på en mindre dramatisk måde. Deres overfølsomhed er lokaliseret, overvejende i områder, som danner slimsekreter, fx øjet, næsen og luftvejene. Astma, en sygdom, som karakteriseres af vekslende forsnævring af luftvejene, og høfeber kan begge forårsages af allergener, dvs. allergifremkaldende stoffer som pollen og husstøvmidernes afføring. Både det anafylaktiske chok og de mildere lokaliserede allergier skyldes en overreaktion i det specifikke immunsystern.

Den samme type overreaktion forekommer også på huden som udslæt og hævelse. Som følge af immunsystemets funktion giver den første udsættelse for et allergen ikke nogen ubehagelig reaktion. Men den starter en serie begivenheder i immunsystemet, bl.a. produktion af antistoffer rettet mod allergenet.

Anafylaktiske chok og allergiske reaktioner skyldes, at en særlig undergruppe af antistoffer, immunglobulin E, bindes til de celler i bindevævet, som kaldes mastceller. Når immunglobulin E reagerer med allergenet, påvirkes masteellen til at frigive kemiske stoffer af typen histamin og leukotriener, der fremkalder betændelsesreaktioner. Under normale forhold deltager disse stoffer i kroppens forsvar mod fremmede indtrængere. Ved de allergiske reaktioner afgives de i meget stor mængde ved udsættelse for selv meget små mængder allergen.

Allergilignende reaktioner forekommer også uden involvering af immunsystemet. Hvepse- og bistik indeholder kemiske stoffer, der virker på samme måde som dem, der frigives fra mastcellerne, og forårsager derfor rødme og hævelse selv hos mennesker, som ikke er følsomme for antigener fra stikket. Brandmænds fangarme og visse fødemidler som jordbær og fisk indeholder histamin og lignende stoffer. Det kan udløse irriterende udslæt og astmaanfald.

Atopiske personer - de, som lider af allergier - er ofte allergiske over for mange forskellige stoffer. Den bedste måde at hindre anfald er selvfølgelig helt at undgå udsættelse for allergener, fx husdyr, visse fødemidler og pollen samt gennemføre en effektiv rengøring i hjemmet. Allergiens grad og udstrækning vurderes med priktest. Her indsprøjtes små mængder allergen under huden og udslættets størrelse vurderes.

Nogle allergiformer helbredes ved desensibilisering, hvor allergikeren udsættes for stigende doser af allergenet. Det er en langvarig behandling, og faren for at udløse et anafylaktisk chok er altid til stede. Et akut, lokaliseret allergianfald behandles ofte med antihistaminer. Astmaanfald kan normalt klares med inhalationspræparater, men somme tider er behandling med binyrebarkhormoner påkrævet. I mange tilfælde forsvinder allergien efterhånden.