De tre hovedvåben i arsenalet mod kræftsygdommene er kirurgiske indgreb, kemoterapi og strålebehandling. For at behandlingen kan betegnes som succesfuld, skal alle kræftceller udryddes, så sygdommen ikke kommer igen. Operationerne varierer i udformning fx ved brystkræft, hvor enten hele brystet fjernes eller blot kræftknuden alt efter sygdommens udbredelse. De kirurgiske indgreb følges ofte af en eller begge af de øvrige behandlingsformer. Kemoterapeutiske stoffer eventuelt anvendt i kombination giver bedring i sygdommen. Nogle kræftsygdomme kan helbredes fuldkommen af disse stoffer, fx Burkitts lymfom, Hodgkins sygdom, korionkarcinom og børneleukæmi, skønt kemoterapiens bivirkninger i form af hårtab, diarreer osv. ikke kan undgås. Interferon og interleukin, der fremstilles ved gensplejsningsteknikker, er immunproteiner, som anvendes mod visse kræftformer. Røntgenstråler og andre stråleformer destruerer også ondartede celler. De nyeste apparater tillader brugen af store stråledoser mod dybtliggende væv uden påvirkning af det omgivende raske væv. Opvarmning af patienterne til omkring 42° C under fuld bedøvelse er en lovende behandlingsform. Det har nemlig vist sig, at kræftcellerne er yderst varme-følsomme.

Forbedring af overlevelseschancerne!
Både arvelige og miljømæssige forhold er årsager til kræftsygdommene. Desuden spiller den psykiske tilstand en væsentlig rolle for sygdommens forløb og prognose. Den engelske forsker Steven Greer har afsløret, at kvinder, som er behandlet for brystkræft, har større chance for et godt resultat, hvis de reagerer udadtil på deres sygdom. Det kan både ske ved at udvise kampånd eller ved at benægte sygdommens eksistens. Reagerer kvinderne derimod blot med en stoisk accept af sygdommen eller med håbløshed og hjælpeløshed, er chancerne ringere.

Greer mener, at psyken influerer på kroppen ved at påvirke immunsystemet, der foruden at danne antistoffer, som bekæmper infektioner, tillige kan fjerne kræftceller fra kroppen. Flere undersøgelser støtter disse teorier. De viser, at antistofdannelsen ofte er reduceret i kvalitet efter personlige belastninger, fx i form af dødsfald i den nærmeste familie.

Andre behandlingsformer?
Kræftsygdommen er svagt blevet sammenkædet med psykiskinducerede sygdomme. Men i langt højere grad end andre sygdomme har kræft været genstand for en lang række uortodokse behandlingsforsøg begrundet i utallige forklaringer, som siden har vist sig som nytteløse og ubegrundede antagelser.

En kombination af folkelig tradition og en følelse af, at i en desperat situation er alt værd at prøve samt pres fra udøvere af alternativ medicin har ledt til øget interesse hos politikere for at legalisere og gennemprøve nye behandlingsformer, der ikke har et rationelt grundlag i den traditionelle lægekunst. Faktisk alle undersøgelser er mundet ud i en afvisning af den alternative behandlingsform, der hverken har helbredt, bedret eller blot stabiliseret kræftsygdommen. Nogle metoder har endda ligefrem vist sig at være farlige, særlig i ukyndige hænder. Bl.a. var en speciel alternativ behandlings-form, der byggede på indtagelse af bitre mandler (der indeholder cyanid) i søgelyset.