Generelt har ufrugtbarhed hos kvinden de samme eller tilsvarende årsager som hos manden. Hormonale forstyrrelser påvirker ikke blot ægløsningen, men også livmoderens evne til at rumme det befrugtede æg. Hos kvinden har de anatomiske forhold større betydning end hos manden, idet mange tilfælde af manglende frugtbarhed skyldes mekaniske misforhold. Efter ægløsningen må ægcellen passere fra æggestokken gennem æggelederen til livmoder-hulheden. Befrugtningen finder oftest sted i æggelederen.

De to æggeledere kan være beskadiget, så æggets passage er hindret. En hyppig årsag er arvæv dannet efter gentagne underlivsbetændelser, fx ved chlamydia. En anden årsag er endometriose. Endometriet er en betegnelse for livmoderslimhinden, der er et højt specialiseret væv beregnet til at modtage det befrugtede æg. Ved endometriose findes der livmoderslimhindevæv andre steder end i livmoderen selv, fx i æggestokkene, hvor det blokerer passagen.

I den del af menstruationscyklus, hvor befrugtningen kan finde sted, danner livmoderhalsen et særlig vandigt sekret, som hjælper sædcellerne til at passere mod æggelederne. Somme tider er denne slimproduktion mangelfuld eller af en forkert konsistens, hvad der fører til ufrugtbarhed, infertilitet. Disse mekaniske hindringer i kvindens underliv kan mange gange overvindes med kirurgiske metoder. I de seneste år er kunstig befrugtning blevet et godt alternativ.

Med tiden ophører alle kvinder med at være frugtbare. Klimakteriet indtræder i 50-55-års alderen, men allerede i årene inden er ægløsningen uberegnelig, skønt menstruationerne endnu er regelmæssige. Somme tider mindskes ægløsningen endnu tidligere. Uregelmæssig ægløsning kan skyldes medicin, sygdomme og stress. Ved store vægttab, som det ses hos unge piger med anorexia nervosa (nervøs spisevægring), stopper ægløsningen ligeledes. Den kommer i gang igen, når (hvis) pigen atter tager på i vægt. Somme tider kan alene den psykiske belastning ved graviditetsfrygt være nok til at stoppe ægløsningen og hermed menstruationerne.

Debatten om fosterets rettigheder!
I de situationer, hvor enten manden eller kvinden ikke bidrager med kønsceller, er barnet genetisk set ikke begge forældres. Det rejser spørgsmålet, om barnet skal have ret til at få at vide, hvem der er dets biologiske ophav I nogle lande har adoptivbarn ret til at få oplyst deres genetiske forældre.

Debatten om rugemødre er også meget aktuel. Hvilke rettigheder og pligter har henholdsvis «forældreparret« og den kvinde, som udlejer sin livmoder? Er rugemoderens kontrakt med forældrene bindende efter fødslen, hvis hun alligevel ikke vil give afkald på det nyfødte barn? Når mere end et æg befrugtes ved kunstig insemination for at gemmes til senere lejlighed, skaber det ligeledes en række spørgsmål angående fosterets rettigheder.

Nogle årsager til ufrugtbarhed!
Vanskeligheder under graviditet og ved fødsel Svangerskabsforgiftning, præeklampsi, viser sig ved væskeansamlinger (ødemer) på hænder og fødder, forhøjet blodtryk og proteinudskillelse i urinen. Tilstanden forekommer i 5 % af graviditeter efter 20. uge. Behandlingen er sengeleje, væsketerapi og medikamentel behandling. Opdages tilstanden ikke i tide, fører den til krampe-anfald og somme tider død. Præeklampsi skyldes sandsynligvis et karsammentrækkende stof i organismen, der dog ikke er blevet identificeret endnu.

Blødning i svangerskabets sidste tre måneder skyldes en delvis løsning af moderkagen fra livmodervæggen eller en forliggende moderkage, dvs. at den er placeret over livmoderhalsåbningen. Behandlingen er sengeleje. Ved forliggende moderkage er kejsersnit nødvendigt. Fødslen sættes ofte i gang et par uger før tid, hvis blødningen eller præeklampsien ikke er ophørt. Fødsel inden udgangen af 37. uge betragtes som for tidlig. Hvis der er blødning eller foster-vandet er gået, kan graviditeten ikke opretholdes længere og fødslen er nødvendig. Ellers kan symptomerne normalt standses med sengeleje og medikamenter, bl.a. binyrebarkhormon til at modne fosterets lunger. Fødsel efter 42. uge er alvorlig, fordi fosteret på dette tidspunkt ofte har haft afføring og slugt denne. Her er livmoderen skrumpet og fosteret mindre aktivt.

For tidligt fødte børn lider ofte af vejrtrækningsbesvær på grund af umodne lunger. De mangler det stof, som nedsætter overflade-spændingen i lungeblærerne. Børnene bliver blå på grund af iltmangel, og respiratorbehandling er ofte nødvendig.• Et for tidligt født barn placeres i kuvøse, der fungerer som en kunstig livmoder. Temperaturen og fugtighedsgraden reguleres meget nøjagtigt. Barnet kan tilsluttes til en respirator og ernæres gennem et drop eller som her gennem en sonde nedlagt i mavesækken.

Problemer under graviditeten!
Ved hver graviditet er der op mod 15 % risiko for, at svangerskabet ender med en abort. Spontane aborter forekommer, når fosteret har en svær genetisk abnormalitet. Men også forstyrrelser i kvindens indre kan give problemer. En velkendt tilstand er livmoderhalsinsufficiens, hvor den nederste del af livmoderen ikke er stærk nok til at modstå trykket fra det voksende foster. Livmoderhalsen giver efter, så fosteret aborteres. Da dette hyppigt sker uden smerte for kvinden tidligt i graviditeten, opdager hun ikke, at hun har været gravid og mener i stedet at være ufrugtbar.

Et hyppigt problem, som kan påvirke graviditetens forløb, er muskelknuder (fibromer) i livmoderen. Det er godartede svulster bestående af muskelceller og bindevæv. Mindre almindelig, men langt mere alvorlig, er graviditet uden for livmoderen, oftest i æggelederen. Disse graviditeter kan ikke gennemføres og afsluttes brat med blødning og alvorlige komplikationer. Graviditetstestene er positive, og tilstanden opdages på den lille livmoder samt ved smerter i underlivet med uregelmæssige blødninger.