Der er ikke mangel på nyfødte i verden, men infertilitet (ufrugtbarhed) er alligevel årsag til mange kvaler for unge par. Et ud af seks par kan ikke selv få børn uden hjælp. I de seneste år har en bedre forståelse af fosterlæren ført til helt nye teknikker og metoder til at overvinde barnløsheden. Det har samtidig rejst mange etiske spørgsmål om fosterets og forældrenes rettigheder.

Grunden til ufrugtbarhed kan ligge både hos manden og kvinden. Hos 40 % af parrene findes årsagen hos manden, mens begge parter er involveret i andre 15 %. I 10 % af tilfældene er det ikke muligt at finde årsagen til den ufrivillige barnløshed.

Forplantningsvanskelighederne inddeles praktisk i to grupper. Ved de fundamentale årsager sker der enten ingen ægdannelse hos kvinden, eller manden danner slet ingen eller for få sædceller. De mekaniske årsager er, at selv om sæd- og ægceller ganske vist dannes i normale forhold, mødes de ikke i befrugtningen. Ved udredning af ufrugtbarhed er det også nødvendigt at tage psykiske faktorer i betragtning, såsom psykologiske problemer angående samlejet og mere sjældent impotens eller frigiditet.

Mandlig ufrugtbarhed!
Mandlig infertilitet skyldes hyppigt manglende sædcelleproduktion eller nedsat dannelse af normale sædceller, der er tilstrækkeligt bevægelige til at nå frem og befrugte ægcellen. Denne form for ufrugtbarhed er ofte en følge af hormonale forskydninger, anden sygdom, behandling med lægemidler eller dannelsen af antistoffer mod sædceller, hvor mandens immunsystem opfatter hans egne sædceller som fremmede og ødelægger dem.

Sædcelledannelsen og sædcellemodningen styres af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH). Det er overordnede hormoner, som frigives fra hypofysen efter stimulation af faktorer fra hypothalamus på hjernens underside. Som følge af dette arrangement kan sygdomme i både hypothalamus og hypofysen forstyrre sædcelleproduktionen i testiklerne gennem at forskyde hormonbalancen. Disse tilstande behandles med hormontilskud.

Betændelses tilstande i testiklerne kan nemt beskadige evnen til at danne sædceller. Den velkendte børnesygdom fåresyge angriber somme tider en eller begge testikler, især hvis sygdommen først fås efter puberteten. Det er en hyppig årsag til ufrugtbarhed. Mange stoffer hæmmer også sædcelledannelsen. Det gælder bl.a. alkohol, cannabis (hash) og flere lægemidler, fx antidepressiv medicin. Radioaktiv stråling beskadiger testikelvævet. I industrien kan arbejdere blive udsat for farlige stoffer, bl.a. metaller og komplekse organiske forbindelser, som påvirker sædcellerne.

Lægemidler kan også påvirke mandens frugtbarhed ved at mindske kontraktionsevnen af muskelen ved blærens basis. Det resulterer i, at sæden løber ind i blæren i stedet for at passere gennem urinrøret ved udtømningen.

Midler mod fx forhøjet blodtryk og sukkersyge kan også give impotens, dvs. manglende evne til at få rejsning eller opretholde denne under samlejet.

Mandens frugtbarhed påvirkes også af mange andre fysiske tilstande. En af de mest almindelige er opsvulmning af blodårerne i sædstrengen. Den består af nerver, pulsårer, blodårer, muskelceller samt sædlederen og strækker sig fra testiklen til mundingen ved blærens bund. Disse åreknuder i blodårerne øger temperaturen og må fjernes kirurgisk.

Sædcellerne er nemlig meget temperaturfølsomme. Det er velkendt, at mænd, som arbejder meget i siddende stilling, fx chauffører og kontorpersonale, har lavere sædcelleantal end gennemsnittet. Somme tider kan mandlig ufrugtbarhed på grund af varmepåvirkning af sædcellerne kureres ved blot at skifte fra stramtsiddende til løstsiddende underbukser.

Kryptorkisme er betegnelsen for testikler, der ikke har passeret lyskekanalen og derfor ikke er kommet på plads i pungen. Også her spiller den øgede temperatur en rolle for ufrugtbarheden. Tilstanden kræver kirurgisk behandling, hvis testiklerne ikke falder på plads spontant. Ellers er der foruden sterilitet en øget risiko for at udvikle testikelkræft. Hypospadi, hvor urinrøret som følge af en udviklingsdefekt udmunder på undersiden af penis, skal også behandles kirurgisk. Denne tilstand kan hindre sæden i at blive sprøjtet tilstrækkelig højt op i skeden til at opnå befrugtning.

Mandens immunsystem behandler somme tider hans egne sædceller som fremmede indtrængere og danner antistoffer mod sædcellerne. Denne besynderlige tilstand gør manden ufrugtbar. Ligeledes kan kvinden i visse tilfælde danne antistoffer mod partnerens sæd. Immunhæmmende medicin bruges nu med en vis succes til at behandle denne form for ufrugtbarhed.

Antistofdannelsen mod sædceller har inspireret mange forskere til at forsøge at udnytte forholdet til prævention. Endnu er resultaterne dog mangelfulde.

Reagensglasbørn!
I juli 1978 blev verdens første reagensglasbarn født. Hun var resultat af en befrugtning, dvs. mødet mellem sæd- og ægcelle, som fandt sted uden for kvindens livmoder, nemlig i laboratoriet. Det er grundlaget for betegnelsen reagensglas-barn. Siden er mange børn kommet til på denne måde.

Metoden går ud på at udtage en ægcelle fra kvindens æggestok ved laparoskopi. Ved denne teknik indføres et fiberoptisk rør gennem bugvæggen, så kirurgen kan betragte de indre organer uden at skulle lave et stort snit. Det udtagne æg befrugtes så med sædceller, som manden leverer i en sædprøve, hvorefter det befrugtede æg atter indføres i kvindens livmoder. Fosteret vokser derfor på normal måde i livmoderen, og der er ikke tale om manipulation med gener eller lignende.

Metoden finder især anvendelse, når kvindens æggeledere er beskadigede, fx på grund af gentagne underlivsinfektioner. Inden ægudtagningen kan kvinden behandles med overordnede kønshormoner, så hun modner mere end et æg. Herved kan lægerne befrugte flere æg og dermed øge chancen for et godt resultat. Ligeledes kan ægcellerne fryses ned og gemmes til senere, hvis forsøget mislykkes første gang.

I tilfælde, hvor manden er ufrugtbar, kan kunstig befrugtning med donorsæd komme i betragtning. Donorens sæd indføres i kvindens skede ved hjælp af en sprøjte.

Er kvinden ufrugtbar, kan mandens sæd anvendes til at befrugte en anden kvinde, der fungerer som rugemoder. Dette rejser dog store etiske og juridiske problemer.