Fra svampe til virus!
Pr definition er mikroorganismer; »mikrober«, levende organismer så små, at de kun er synlige

i mikroskopet. Langt de fleste mikroorganismer er uskadelige og faktisk gavnlige. Skønt de sygdoms-fremkaldende (patogene) mikroorganismer således er i undertal, er det meget vigtigt at have teknikker til at identificere dem til hjælp i diagnosen af infektioner, til at vælge den rette behandling, til at opspore smittekilder under epidemier og til at overvåge den måde, hvorpå de fleste mikroorganismer ændrer deres karakter og adfærd med tiden.

Alment gælder, at jo større en mikroorganisme er; desto mindre indviklede metoder er nødvendige for at identificere den. De største mikroorganismer er svampene. De findes som enkelte celler eller i trådformede arrangementer, som danner legemer, der er komplekse nok til at danne grundlag for identifikation i lysmikroskopet. Fodsvamp er et typisk eksempel på en af de mange infektioner, som skyldes svampe.

Næst i rækken kommer protozoerne. De kendes fra sygdomme som malaria. Identifikation af en bestemt malariatype kræver blodprøvetagning hver sjette time. Blodet stryges ud på et glas og undersøges i lysmikroskopet for at bestemme protozoens livscyklus. Tilsvarende metoder anvendes til at identificere parasitter som trypanosomer, der forårsager sovesyge. De kan findes i cerebrospinalvæsken. Identifikation af tarmprotozoer som Entamøba histolytica kræver undersøgelse    Forstørrelser af frisk afføring.

Skønt en bakterie blot er en enkelt celle, der kan sammenlignes med plante- og dyreceller, har bakterierne en simplere fremtræden end de fleste svampe, protozoer og tilsvarende parasitter. De klassificeres groft som kokker, der er runde, og baciller, der er stavformede, men denne inddeling er forenklet. Teknikerne anvender nu komplicerede farvemetoder til at søge efter særlige bakteriegrupper i prøver fra urin ved urinvejsinfektioner; fra afføring ved mavetarminfektioner, fra pus samt fra podninger fra luftvejene ved infektioner her. Nogle   2 bakterier, fx tuberkelbacillen, kan umiddelbart betragtes i lysmikroskopet. De fleste bliver dog først synlige, når de er opdyrket i næringsmedier. Undersøgelser af bakteriernes kemiske aktiviteter giver yderligere oplysninger. Mest betydningsfuld er inddeling af bakterierne i forhold til følsomheden over for såkaldte bakteriofager, der er virus, som angriber bestemte bakterier. Ligeledes er testning af bakterier over for bestemte antistoffer en vigtig undersøgelse.

Virus er så små, at de kun kan betragtes i elektronmikroskop. De er opbygget af en proteinskal, der omgiver det genetiske materiale (DNA eller RNA). For at formere sig må viruspartiklerne invadere en værtscelle og udnytte dens produktionsapparat til at lave nye partikler. Virus dyrkes i særlige laboratorieceller eller i hønseæg, og ligesom bakterier undersøges de over for antistoffer.