Da bakteriologen Robert Koch (1843-1910) i 1882 meddelte det fysiologiske selskab i Berlin om sin opdagelse af tuberkelbacillen, er der næppe tvivl om, at det meste af hans publikum var inficeret med den — alligevel havde kun få udviklet lungetuberkulose. Mycobacterium tuberculosis forårsager langt hyppigere sygdom hos mennesker, der er svækkede på grund af fejlernæring og udmattelse. Ved lungetuberkulose invaderer og ødelægger tuberkelbacillen lungevævet. Herfra kan den sprede sig med blodet til knogler og mange andre organer. Tuberkulose er i vores del af verden i dag en forholdsvis sjælden sygdom. I Danmark forekommer 300 tilfælde om året, hvoraf mange er importeret. De effektive våben i bekæmpelsen inkluderer BCG-vaccine (Calmette) og en effektiv medicinsk behandling med flere stoffer samtidig. Ligeledes har forbedrede levebetingelser, masseundersøgelser med røntgenbilleder samt udryddelsen af sygdommen hos kvæg bidraget til sygdomskontrollen. Det skal sammenlignes med forholdene i forrige århundrede, hvor hver femte døde af tuberkulose. Men endnu i dag dør der i den tredje verden et menneske hvert 30. sekund af TB.

Respiratorisk syncytial virus (RSV)
Det er ikke alle usædvanlige epidemier, der skyldes en hidtil ukendt mikroorganisme. Således viste en epidemi af bronkiolitis, dvs. infektion i de mindste bronkiegrene, i Napoli i 1978-79 sig at være resultatet af en RSV-infektion. 121 børn døde. RSV er den vigtigste årsag til nedre luftvejsinfektioner hos børn og unge. Men udbruddet var så alvorligt, at man havde mistanke om en helt ny virus. I virkeligheden havde fattigdom, fejlernæring og overbefolkning gjort en alvorlig sygdomsfremkalder til en farlig dræber.