Akut bronkitis ses ofte i forbindelse med influenza. Alvorligst er den kroniske form, som er meget hyppig på vores breddegrader, sandsynligvis på grund af klimaet. Nogle tilfælde skyldes infektioner, men de fleste kroniske bronkitter forårsages af tobaksrygning og luftforurening, ligesom kulstøv og andre støvformer har betydning. Bronkiernes slimhinde danner for meget slim, som hindrer transporten af affaldsmateriale væk fra lungevævet. Herved mindskes modstandskraften, og infektioner bliver hyppige. Luftpassagerne forsnævres af slim, vejrtrækningen besværes, og der hostes store mængder slim op. De almindeligste mikroorganismer i opspyttet er pneumokokker og Hæmofilus influenzae. Bronkitispatienter er specielt udsatte under influenzaepidemier. Nogle kan beskytte sig med antibiotika, mens andre har så ringe modstandskraft i bronkieslimhinden, at meget lidt kan gøres ud over at give ekstra iltforsyning.

Lungebetændelse!
Lungebetændelse er en velkendt komplikation til influenza. Det er også en primær sygdom, der traditionelt opdeles i to former: laplungebetændelse og bronkielungebetændelse. Den akutte laplungebetændelse rammer en eller flere lungelapper og ses hyppigst hos unge og voksne. Den skyldes pneumokokbakterien. Sygdommen begynder pludseligt med feber og rysteture, idet pneumokokken invaderer lungevævet. Væske og blodlegemer trænger fra lungeblodkarrene ud i lungeblærerne. Antibiotisk behandling helbreder næsten altid sygdommen hurtigt, men også mange ubehandlede tilfælde helbredes uden men. I andre tilfælde spreder bakterierne sig til lungehulen mellem lungehindens to blade. Det giver sting-smerter. Også hjertesækken og hjerteklapperne kan rammes. Bronkielungebetændelsen rammer svækkede individer især i den helt unge og ældre aldersklasse. Mange forskellige bakterier kan være årsag. Antibiotisk behandling har god effekt, hvis den påbegyndes hurtigt. Alligevel er lungebetændelse af denne type en hyppig dødsårsag, især som komplikation til anden sygdom.

Med fremkomsten af sulfonamiderne i 1930'rne og penicillin i 1940'rne blev lungebetændelsernes alvorlige prognose betydeligt bedret. Nedgangen i antallet af bakterielle lungebetændelser betød dog samtidig, at de virusbetingede tilfældes andel steg. Her er der endnu i dag ikke nogen effektiv behandling, bortset fra kroppens egen modstandskraft. I 1950'erne var pneumokoklungebetændelser og deres komplikationer, især meningitis, stadig en hyppig dødsårsag blandt ældre og andre, fx sukkersygepatienter, som var særlig modtagelige for infektioner. Det stimulerede interessen for at finde en vaccine mod pneumokokkerne. I 1977 blev den taget i anvendelse i USA. Vaccinen har utvivlsomt sparet menneskeliv, skønt der er modstridende meninger om brugen af denne vaccine til masseimmunisering.

Legionærsygdommen!
En særlig form for lungebetændelse er legionærsygdommen, som fik sit navn, fordi det første udbrud, hvor bakterien blev identificeret, skete på de amerikanske legionærers kongres i Philadelphia i juli 1976. Her endte 29 af i alt 182 tilfælde med døden. Undersøgelserne viste, at årsagen var en bakterie, der nu kaldes Legionella pneumophila. Siden da har bakteriologerne fundet, at Legionella hyppigt findes i bl.a. kølesystemer i store bygninger. Det er endnu uklart, hvorfor en normalt uskadelig bakterie alligevel somme tider forårsager alvorlig sygdom. Sygdommen rammer mest midaldrende mænd, der i forvejen lider af en sygdom.• Et offer for silikose, støvlunge, som skyldes mange års indånding af kiselsyre, der fremkalder bindevævsknuder i lungevævet. Offeret har svært ved at få luft og bliver særlig udsat for fx tuberkulose. Det er en alvorlig sygdom, der har tiltrukket sig stigende opmærksomhed, fordi det er en desværre alt for hyppig arbejdsskade, som kan undgås ved brug af sikkerhedsudstyr.

Lungesygdomme!
Kighoste!
Kighoste vedbliver med at eksistere, fordi den eneste virksomme vaccine ikke er 100 % effektiv, og fordi nogle forældre ikke får deres børn vaccineret. I modsætning hertil er difteri faktisk udryddet fra vores del af verden ved hjælp af en af de simpleste og første vacciner, der blev skabt.

Kighoste er en meget smitsom sygdom, der skyldes bakterien Bordetella pertussis. Først formerer bakterien sig hurtigt på slimhindeoverfladen i luftrøret og bronkierne, så patienten er meget smittespredende, men ikke særlig syg. Så begynder den eksplosive hoste. 10 til 15 host følger hurtigt på hinanden, inden vejret trækkes med den karakteristiske kigen. Det fører hyppigt til udmattelse, og somme tider følger kramper og opkastninger.

Kighoste rammer oftest børn under fem år. Sygdommen forekommer i epidemier og er måske den mest alvorlige af de akutte febrile børnesygdomme. Antibiotika mildner forløbet. l Danmark vaccineres børn ved børneundersøgelser i alderen 5 uger, 9 uger og 10 måneder. Beskyttelsen er ikke komplet i alle tilfælde, men forløbet mildnes.

Difteri!
Difteri skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae og er en af de ubehageligste og farligste børnesygdomme. Bakterien formerer sig på slimhinderne i de øvre luftveje og danner et giftstof, der ødelægger vævet og fremkalder en massiv betændelsesreaktion. Det skaber en grå membran, der lægger sig over mandlerne, struben og svælget. Membranen blokerer luftpassagen og truer med at kvæle den ramte, hvis den ikke fjernes øjeblikkeligt. Giftstoffet spreder sig i resten af kroppen og beskadiger hjertet, nerverne, nyrer og leveren. Død skyldes ofte hjertebeskadigelse.

Selv de mest effektive antibiotika har ringe virkning på difteribakterien. Imidlertid kan et antistof mod difterigiftstoffet gives, når man har mistanke om sygdommen. Vaccination med en modificeret version af giftstoffet har i dag praktisk talt udryddet difteri fra vores del af verden. I Danmark er sygdommen udryddet som følge af den effektive vaccination, der gives i 5., 6. og 15. måned. Det er Di-Te-Pol-vaccinen, som også yder en effektiv beskyttelse mod stivkrampe (tetanus) og børnelammelse (polio).