Forkølelser rammer os alle fra tid til anden, fordi der findes så mange forskellige sygdomsfremkaldende virus, at vi ikke har modstandskraft over for dem alle. Influenzaepidemierne fremkommer på en anden måde, idet influenzavirus ændres genetisk hele tiden, så der opstår nye varianter, over for hvilke befolkningen har lav eller slet ingen modstandskraft. De grundlæggende typer er influenzavirus A og B, der kendetegnes ved at være de eneste luftvejsvirus, hvis generelle effekter (feber, træthed, utilpashed, smertende muskler og hovedpine) overskygger de lokale symptomer fra luftvejene. Bronkitis kan være en følge, men den alvorligste komplikation er lungebetændelse. Når denne skyldes en bakteriel infektion, kureres den forholdsvis enkelt med antibiotika. Lungebetændelse forårsaget af influenzavirus er mere alvorlig, og der findes faktisk ingen effektive lægemidler tilgængelige.

De verdensomspændende influenzaepidemier (pandemier) forårsagedes af pludselige ændringer i strukturen af influenza-A-virus, som det skete med »den asiatiske influenza« i 1957 og »Hong Kong influenzaen« i 1968-69. Både A- og B-virus ændrer sig gradvis, så de overvinder befolkningens immunitet. Det skyldes sandsynligvis krydsning med dyriske influenzatyper, at A-gruppen kan ændres så drastisk. 1 søgelyset er virus, der rammer gæs, svin, høns og heste. Det er meget muligt, at »den spanske syge« i 1918 forårsagedes af en virus meget lig svineinfluenza virus-A. Hong Kong influenza-virus synes tilsvarende at have erhvervet et af sine otte gener fra en virus hos ænder.

Influenzavirus minder i form om en middelalderlig morgenstjerne. De otte gener findes centralt, hvorfra proteiner kaldet hæmagglutinin (der hjælper virus med at invadere en værtscelle) og neuraminidase (som tillader virusafkommet at bryde ud af cellen efter formeringen) stikker ud, som vist på figuren herover. Virologerne klassificerer undergrupperne i forhold til disse proteiner, som fremprovokerer antistofdannelse under en infektion. Når en genetisk blanding med dyre influenzavirus resulterer i en væsentligt forandret virustype, breder den sig som en steppebrand i en befolkning med ringe modstandskraft.

For at sikre en effektiv vaccine er det nødvendigt at overvåge fremkomsten af nye virustyper. Både dræbte og svækkede virus anvendes til vaccine ligesom gensplejsede virus baseret på en blanding af virus fra mennesker og fugle. Alternativt har lægemidler som amantadin haft nogen succes, hvis det anvendes inden 48 timer efter symptomstart, ligesom det kan forebygge op til 50 % af tilfældene.