Sammen med diarresygdommene er de akutte luftvejsinfektioner blandt de vigtigste dødsårsager, der kan forebygges. Der findes ingen statistikker, som dækker hele Jorden, men Verdenssundheds-organisationen WHO har udregnet, at disse sygdomme er ansvarlige for mere end 2/3 million dødsfald hvert år i 88 lande, der repræsenterer en fjerdedel af verdens samlede befolkning. Hvis man antager, at dødeligheden er den samme i den resterende del af verden, hvorfra der ikke findes statistikker, ligger det samlede antal døde hvert år på op mod 3 millioner. Skønt de involverede mikroorganismer meget ofte ikke bliver identificeret, synes virus at være den væsentligste årsag. De angriber forskellige dele af luftvejssystemet og forårsager sygdomme, der inkluderer banal forkølelse, influenza og mange mindre veldefinerede tilstande. Bakterier findes ofte som sekundære skadeforvoldere i væv, der er beskadiget af virus.

Luftvejenes infektionssygdomme er ligesom diarreerne meget alvorligere hos fejlernærede. I lande som Egypten og Mexico dør mere end 1500 af hver 100.000 levendefødte børn af luftvejsinfektioner. Det er over 30 gange flere end i den vestlige verden. Men disse sygdomme er slet ikke begrænset til de underudviklede lande. En undersøgelse af 1000 familier i England viste, at luftvejsinfektioner udgør mere end halvdelen af alle sygdomme hos børn inden skolealderen. Der er mistanke om, at en eller flere mikroorganismer spiller en rolle ved den uhyggelige »pludselig spædbarns død«, også kaldet vuggedød, hvor det 3-4 måneder gamle barn uden påviselig grund pludselig findes dødt. Det er imidlertid et meget omdiskuteret spørgsmål blandt forskerne. Der er mange andre mulige årsager til vuggedød, og måske er mikroorganismer snarere et udløsende moment i stedet for en egentlig årsag.

Inddeling af luftvejsinfektioner!
Skønt lægerne skelner mellem øvre og nedre luftvejsinfektioner, respekterer mikroorganismerne ikke denne afgrænsning. Så betegnelserne er kun tilnærmelsesvise, når de knyttes til de forskellige sygdomme. De øvre infektioner er de mindst alvorlige. Typiske er forkølelse med løbende næse og bihulebetændelse. Sidder infektionerne lidt længere nede, bliver de mere alvorlige, fordi de kan blokere for luftstrømmen. Benævnt efter de mest påvirkede områder inkluderer de halsbetændelse, som sidder i mandlerne, svælg-katar og strubekatar samt bronkitis, der er en infektion i luftrørets forgreninger. Den skyldes hyppigt adenovirus med en sekundær bakterieinvasion i den beskadigede slimhinde. De vigtigste nedre luftvejsinfektioner er bronkiolitis i de mindste bronkiegrene samt den egentlige lungebetændelse. Alle infektionerne er hyppigere om vinteren og forværres af tobaksrygning og luftforurening. De smitter ikke bare gennem luften med dråber, der overføres ved nys og hoste, men kan også erhverves, ved at inficerede fingre overfører virus til næsen eller øjnene.

Vaccinations »feber«
Influenza er en akut, meget smitsom sygdom, der skyldes en virusinfektion. Da et antal forskellige virus kan forårsage sygdommen, giver modstands-kraft mod en virus ikke mindre modtagelighed over for de andre.

I februar 1976 isolerede virologer en usædvanlig influenza-A-virus fra en amerikansk soldat, der var død efter at være kollapset under en march. Undersøgelserne antydede, at det kunne dreje sig om samme virus, som var årsag til »den spanske syge«, den verdensomspændende influenza-epidemi, som i 1918-19 kostede over 20 millioner mennesker livet. Af den grund besluttede de amerikanske sundhedsmyndigheder at immunisere hele befolkningen mod den ventede epidemi. Vaccinen blev fremstillet og næsten 46 millioner mennesker var vaccineret, før det blev klart, at vaccinen havde bivirkninger i form af nervesygdommen Guillain-Barres syndrom.

Kampagnen blev afblæst i december. Men på det tidspunkt var programmet blevet et ømtåleligt emne med forsinkelser i vaccineproduktionen, beskyldninger og mod-beskyldninger omkring dens sikkerhed, fremstillernes modvilje mod at tage ansvaret for de utilsigtede bivirkninger samt antydninger om, at hele projektet havde været en overilet og uovervejet handling. Kritikerne følte sig ovenpå, da det viste sig ikke at være den frygtede virus. Men de ansvarlige for vaccinationsprogrammet forsvarede deres handlinger med de forståelige argumenter, at havde den oprindelige mistanke været korrekt, var befolkningen i lige så stor fare som for et halvt århundrede siden.

Influenzaens farlighed blev bekræftet i 1979-80, da en type A-virus dræbte 20 % af de spættede sæler på USAs nordvestkyst.