Forhøjet blodtryk i pulsårerne, også kaldet hypertension, er medvirkende årsag til 20 % af alle dødsfald i vor del af verden. Det skaber unødigt slid og belastning af hjertekarsystemet og beskadiger hjerte, nyrer og hjerne.

Forhøjet blodtryk forårsages af sygdomme i binyrebarken og -marven, nyrerne og ses også ved svangerskabsforgiftning. Brugen af p-piller giver let blodtryksforhøjelse hos de fleste og kraftig stigning hos ganske få. Imidlertid er årsagen til 95 % af alle tilfælde ukendt, og disse tilfælde kaldes derfor primær hypertension. Det er muligt, at et endnu uidentificeret hormon, som påvirker udskillelsen af natrium, er involveret. Alternativt kan forstyrrelser i kalcium-balancen være årsagen.

Kraftig overvægt fører tit til forhøjet blodtryk. Dette kan reduceres igen ved en slankekur. For de fleste mennesker er medikamentel behandling den eneste mulighed for at nedsætte trykket. Der er mange forskellige midler med hver sit angrebspunkt. Meget anvendt er vanddrivende midler, der reducerer blodvolumenet. Betablokkere hæmmer hjertets pumpevirksomhed, mens ACE-hæmmere blokerer virkningen af et hormon, angiotensin II, som er involveret i blodtryksstigningen. Andre midler igen virker udvidende på blodkarrene og herigennem blodtryksnedsættendet.

Lidt mindre end 1 % af alle nyfødte har en medfødt hjertefejl. Somme tider, fx ved medfødt forsnævring ved aortas afgang fra venstre hjertekammer, er det nødvendigt med operation for at sikre overlevelse. Operationer på nyfødte har temmelig høj dødelighedsprocent.

Hos nogle nyfødte er de store pulsårer byttet om. Det betyder, at højre hjertehalvdel pumper blod ud i aorta, mens venstre hjertehalvdel pumper blod gennem lungerne. Hos fosteret iltes blodet i moderkagen, og lungerne er klappet sammen. En gang, kaldt ductus arteriosus, forbinder lungepulsåren med aorta, så blodet ledes uden om lungerne. Denne gang lukker normalt få timer efter fødslen, når lungerne fungerer. Hos et barn med ombytning af pulsårerne fører denne lukning til iltmangel, og barnet dør, hvis ikke kirurgisk behandling gennemføres. Selv ved operation er dødeligheden endnu høj.

Somme tider, selv ved et ellers normalt hjerte, lukkes ductus arteriosus ikke. Denne tilstand kan være symptomløs, men kræver eventuelt kirurgisk behandling. Hvis tilstanden ikke behandles, udvikler patienten med årene forhøjet blodtryk i lungerne, så højre hjertehalvdel overbelastes og med tiden svigter.

Forhøjet tryk i lungekredsløbet ses også ved andre hjertelidelser med tidlig død til følge. Specielt ved huller i hjerteskillevæggen mellem højre og venstre hjertehalvdel. Hullet kan findes både i forkamre og hjertekamre. Sidstnævnte udgør en fjerdedel af alle medfødte hjertefejl. Blodet presses ikke blot ud i aorta, men også gennem hullet ind i højre hjertekammer ved hjertets sammentrækning. Herved overfyldes lungekredsløbet. 30-50 % af disse defekter lukkes spontant i løbet af det første leveår, mens huller i forkammer-skillevæggen ikke lukkes. Tilstanden er ikke direkte livstruende, så den operative korrektion udsættes ofte til senere.

Andre kredsløbssygdomme!
Ud over hjertet rammes de øvrige dele af hjertekarsystemet også af sygdomme. Ved blodmangel er blodets hæmoglobinkoncentration ikke stor nok til at transportere de nødvendige iltmængder ud til vævene. For at kompensere for denne mangel arbejder hjertet kraftigere og pumper mere blod ud. Det giver samme symptomer som ved iskæmisk hjertesygdom – åndenød, væskeansamlinger og hjerterytmeforstyrrelser – skønt patienten kun er i fare, hvis der samtidig optræder en anden hjertesygdom.

Nedsat iltforsyning er også et problem ved emfysem, »for store lunger«. Ved denne tilstand, der især skyldes tobaksrygning, har patienten svært ved at komme af med den indåndede luft. Derfor tømmes lungerne aldrig helt, hvorved mængden af frisk luft (med ilt) ved hver vejrtrækning bliver for lille.

Blodårerne, der fører blodet tilbage til hjertet, kan også blive syge. Specielt i læggene kan længerevarende forøget tryk føre til udvidelse og snoning af blodårerne, åreknuder eller varicer. Det forstyrrer klappernes funktion, så benene hæver, hvilket i alvorlige tilfælde fører til skinnebenssår. Forøget tryk i blodårerne ses under graviditet, hvor en hyppig komplikation er hæmorider. Det er åreknuder omkring endetarmsåbningen. Hos manden kan åreknuder i testikelblodårerne være en årsag til sterilitet.

Blodårebetændelse (venebetændelse) er en irritationstilstand i blodårevæggen, som kan fremkalde aflejringer af blod plader og fibrin. Disse kan løsrive sig og som blodpropper sætte sig fast længere henne i kredsløbet. Blodårebetændelse er en hyppig komplikation hos sengeliggende patienter, hvor inaktiviteten i musklerne i læggen giver blodpropper i lungerne. Blodpropper dannes hyppigt på steder, hvor pulsårerne er forkalkede, specielt i aorta.

Hjertesygdom og levevis!
Blodtrykket stiger normalt med alderen, fordi karrene bliver stivere, men når trykket stiger mere end normalt for aldersgruppen, kan det blive farligt. Risikoen for død stiger næsten ligefremt proportionalt med trykforøgelsen. Det anslås, at ca. 10 % af befolkningen i den vestlige verden har for højt blodtryk, men at kun halvdelen får det konstateret.

Skønt hjerteanfald kan ramme uden varsel, er der en række faktorer, der disponerer folk for hjertesygdom. De inkluderer forhøjet blodtryk, overvægt, tobaksrygning og en arvelig disposition for hjertesygdom. Regelmæssig motion synes at have en beskyttende virkning.

Mange andre sammenhænge mellem ydre faktorer og hjertesygdom er blevet påvist. Et varmt klima og hårdt vand synes relateret til en lavere hyppighed. Moderat alkoholindtagelse har en let beskyttende effekt, mens alkohol i store mængder øger risikoen for hjertesygdom. Stress-fremkaldende begivenheder, fx dødsfald i familien, synes at øge risikoen for et hjerteanfald.

Hvordan disse faktorer arbejder og vekselvirker, er ikke klart. Tobaksrygning er måske den kraftigste risikofaktor, især hvis der samtidig optræder andre risiko faktorer. I Japan er hyppigheden af hjertesygdom lavere end i Vesten. Her synes tobaksrygning heller ikke at have samme skadelige virkning.

Behandlingen af forhøjet blodtryk er blevet meget bedre med udviklingen af nye lægemidler. Særlige hjerteafsnit på hospitalerne, hvor specialkundskaben forsøger at hjælpe patienterne gennem de første kritiske timer efter et anfald, findes mange steder. Tillige har den revolutionerende udvikling inden for hjertekirurgien hjulpet mange mennesker, der ikke kunne behandles medicinsk.