Væskeansamlinger (ødemer) og angina pectoris kan ofte behandles effektivt med lægemidler. Digoxin er et vigtigt hjertestimulerende middel, der er udviklet fra rødfingerbølplanten, Digitalis purpurea. Dette stof stimulerer hjertet til at pumpe bedre, så blodet ikke ophobes bag hjertet. Til at mindske hjertets arbejdsbelastning anvendes midler, som udvider blodårerne, så trykket på hjertet lettes. Et hyppigt anvendt stof i denne gruppe er nitroglycerin, der også kendes fra mere eksplosive anvendelser! Vanddrivende midler øger væskeudskillelsen gennem urinen, hvilket medfører, at blodvolumenet mindskes.

Meget anvendte er beta-blokkere. Hjertet slår kraftigere som svar på forskellige påvirkninger som angst, fordi blodets koncentration af adrenalin og beslægtede stoffer stimulerer modtagemolekyler på hjertecellerne, de såkaldte beta-receptorer. En beta-blokker virker, som navnet siger, ved at blokere beta-receptorerne på hjertecellerne, så hjertets arbejde ikke forøges. Beta-blokkerne er meget vigtige hjertemidler, der anvendes som blodtryksnedsættende midler, til angina pectoris, ved rytmeforstyrrelser samt forebyggende efter en blodprop i hjertet. De kan imidlertid forårsage hjertesvigt ved for høj dosis, ligesom behandlingen skal trappes langsomt ned for ikke at udløse et hjerteanfald.

Hjertebanken kan være et symptom på hjertesygdom, men ses ofte efter stress eller overdreven nydelse af tobak, kaffe eller te. Meget hyppig er fornemmelsen af, at hjertet springer et slag over. T virkeligheden slår hjertet et unormalt slag, der bevirker, at næste slag skal pumpe en større mængde blod ud, hvilket gør, at slaget føles kraftigere. En anden type hjertebanken føles som flimren i brystet fulgt af let hovedpine og sveden. Det er en unormal kraftig hjerte-rytme, der kaldes takykardi. Egentlige rytmeforstyrrelser, der varer ved, kan behandles effektivt med fx beta-blokkere eller lokalbedøvende midler. Ved en meget langsom hjerterytme, bradykardi, kan det blive nødvendigt at indsætte pacemaker.

Især tidligere var gigtfebersygdommen en hyppig årsag til deformation af hjerteklapperne, som blev stive og mindre effektive til at lukke af. Som resultat kan blodet sive tilbage i systemet. Det kan høres med stetoskopet som en mislyd.

I visse tilfælde klæber klapperne sammen, så åbningen bliver mindre. Det kaldes en stenose og mindsker blodets passage gennem hjertet ud i pulsårerne. En konsekvens er, at hjertet bliver større i forsøg på at presse mere blod gennem den snævre åbning. Klap-sygdommen kan give mange forskellige symptomer, bl.a. angina pectoris og hjertebanken. Er tilstanden alvorlig, kan klapperne erstattes med enten naturlige eller kunstige proteser.