Menneskets tarmkanal bebos ofte af organismer større end bakterier. En er amøben Entamøba histolytica. Den udskilles med afføringen fra inficerede mennesker og forurener vand og fødevarer. Herved smittes nye individer med amøben, der tager ophold i tyktarmen. Den ødelægger tarmceller og spreder sig videre til leveren, hvor den danner bylder. Symptomerne varierer fra ganske let ubehag til alvorlige diarreer og betydelige smerter på grund af leverpåvirkningen. Amobiasis (amøbedysenteri) forekommer over hele verden, men er specielt hyppig i Sydøstasien, Afrika og Mexico. Behandling med særlige lægemidler kan dræbe parasitten, men med større besvær, end når antibiotika bruges mod bakterier.

Giardia lamblia er en protozo, der ligesom Entamøba findes i udviklingslandene. Den har dog i 1980'erne forårsaget store udbrud af giardiasis i Sovjetunionen og mindre udbrud i USA. Parasitten overføres gennem vandet, idet den modstår klorering og må filtreres væk. Den fæstner sig i tyndtarmen og formerer sig. Inficerede personer kan være symptomfri eller lide af tilbagevendende diarre og mavesmerter, som fører til vægttab og dehydrering. I dag findes effektive midler til medikamentel behandling. Giardia er muligvis den første sygdomsfremkaldende mikroorganisme, der nogen sinde er set af mennesket. Hollænderen Anton van Leeuwenhoek (1632-1723) observerede Giardia i sin egen afføring med et mikroskop.

De største parasitter!
Ormene er de største parasitter, som kan findes i vores tarmsystem. Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at en fjerdedel af verdens befolkning er inficeret med spolormen Ascaris lumbricoides. Den lever i tyndtarmen, hvor den lægger æg, som afgives med afføringen og indtages af nye ofre gennem forurenet vand og føde. Somme tider overlever æggene i lang tid i fugtig jord. Infektionen giver somme tider slet ingen symptomer og viser sig kun, når ormene spreder sig gennem kroppen til lungerne, hvorfra de bliver hostet op. Ligeledes kan de kastes op fra mavesækken eller komme ud gennem næsen.

Bændelormene findes hos millioner af mennesker, ligesom de bruger mange andre dyr som midlertidige værter. De består af et hoved, der kan fæstne sig til tarmvæggen, en hals og en lang række segmenter. De har kønsorganer og primitive nerve- og fordøjelses-systemer. Oksetintens bændelorm, Tania saginata, bliver mellem 4 og 10 meter lang. Den lever i adskillige år og afgiver æg hele tiden. Oksetintens bændelorm giver langt færre symptomer, end man skulle forvente i betragtning af dens størrelse. Det er langt den hyppigste form i Danmark, og infektionen fås ved at spise råt oksekød med tinter. Svinetintens bændelorm, Tania soliurn, findes kun sjældent i Danmark. Somme tider forårsager den alvorlige skader i øjne og hjerne. Bændelormene, som erhverves gennem spisning af råt kød, behandles med ormemidler og afføringsmidler, hvorefter ormen udskilles intakt.

Piskeormen findes hos 500 millioner mennesker over hele Jorden, mens hageormen er parasit hos 900 millioner. Den sidste kan også trænge ind i kroppen gennem huden såvel som gennem tarmkanalen. Den er nu sjælden i udviklede lande, mens piskeormen endnu kan ses under dårlige hygiejniske forhold. Børneormen er relativt hyppig blandt børn i den vestlige verden. Den findes i tyktarmen, men giver sjældent symptomer ud over irritation i endetarmsåbningen. Somme tider kan de give symptomer som ved blindtarms-betændelse. Børneorm behandles enkelt med ormemiddel. Det er vigtigt, at hele husstanden behandles samtidigt.