|
Selv om vi ikke kan se de enkelte mikroorganismer, er vi
omgivet af astronomiske antal fra vugge til grav. Langt de fleste er
gavnlige. De hjælper planterne til at opsamle kvælstof fra
luften, nedbryder døde plante- og dyredele og holder gang i den
cyklus, som er en nødvendighed for jordens økologi. Mange
mikroorganismer er relativt selvforsynende. De får energi og
byggematerialer fra omgivelserne. Andre mikroorganismer har imidlertid
udviklet et parasitliv som en nemmere måde at sikre sig de
nødvendige næringsstoffer på. Kendt som patogene
bakterier forårsager de en lang række infektionssygdomme.
Som alle andre dyr får mennesket mikroorganismer i sig
på forskellige måder - gennem føde og drikkevand,
gennem indåndings-luften, ved seksuelle forhold, forurening af
sår eller gennem smittebærende insekter.
Nogle mikroorganismer kan invadere kroppen gennem flere
kanaler, men de fleste når kroppens indre ad en bestemt rute og
forårsager deres skade her.
Diarreer!
Det gælder bl.a. for mavetarminfektionerne. De forårsages
af mikroorganismer, bakterier, virus og parasitter, der indtages med
føden eller drikkevandet og formerer sig i mavetarmkanalen.
Infektionerne karakteriseres ved diarreer og/eller opkastninger,
måske fulgt af mavekramper og temperaturforhøjelse. 80 %
af alle sygdomme i udviklingslandene har forbindelse med drikkevandet.
Derfor er forbedring af drikkevandets kvalitet i disse lande
højt prioriteret. De 80 % omfatter også sygdomme som
malaria, der overføres med myg, som formerer sig i søer
og strømme, men hovedparten er de sygdomme, der under et kaldes
diarreer.
I nogle egne af verden er diarreerne ansvarlige for op mod 40
% af dødeligheden blandt nyfødte og småbørn
indtil 5-års alderen. I 1980 var mavetarminfektionerne alene
årsag til fem millioner døde - det samme som hele Danmarks
befolkning eller 10 hvert eneste minut - og 750 millioner
sygdomstilfælde i Afrika, Latinamerika og Asien (ekskl. Kina). De
fleste af de involverede mikroorganismer ville i vores del af verden
blot forårsage en forbigående gene og på ingen
måde være livstruende.
Vedvarende diarreer forårsager fejlernæring og
forringer kroppens forsvarsmekanismer. Det skaber en ond cirkel, idet
børn i dårlig ernæringstilstand og med ringe
modstandskraft langt lettere pådrager sig infektioner og hermed
yderligere forringelse af deres sundhedstilstand. Specielt er
mæslinger og diarre en forfærdende kombination, hvor begge
tilstande er en hyppig og livstruende komplikation til hinanden.
I 1984 fandt forskere ved hospitaler i London og Indien en hidtil
ukendt sammenhæng mellem alvorlig væskemangel på
grund af diarre og udvikling af grå stær på
øjets linse. Denne opdagelse kan måske forklare den
besynderligt høje hyppighed af grå stær i en
række udviklingslande.
Forurenet vandforsyning!
I 1854 krævede den engelske læge John Snow (1813-1858) den
offentlige vandpumpe i Broad Street i London lukket. Et koleraudbrud
havde da krævet 500 dødsofre på ti dage i det lokale
byområde. Snow havde foretaget hus til hus undersøgelser
og fundet, at alle ofrene havde fået drikkevand fra den samme
vandpumpe. Pumpen blev lukket og få dage efter var epidemien
på retur.
Noget tilsvarende, bare i større målestok, skete
i 1971, da koleraen hærgede Vestafrika. Forskere ved Zaria
universitetet i Nigeria fandt, at ofrenes adresser ikke var spredt
tilfældigt ud over byen. De fleste patienter kom fra den gamle
bydel, og hovedparten af disse havde brugt brøndvand i stedet
for vand fra hanen. Myndighederne klorerede de inficerede
brønde, og med det samme tog epidemien af.
En kop kolera!
At andre faktorer end blot mikroorganismer har betydning for
udviklingen af sygdom, blev på dramatisk vis demonstreret af den
tyske epidemiolog Max von Pettenkofer (1818-1901) og den russiske
patolog Elle Metchnikoff (1845-1916). De tvivlede begge på den
tyske bakteriolog Robert Koch (1843-1910), som hævdede, at Vibrio
cholerae var årsagen til kolerasygdommen. De drak begge
opløsninger fyldt med vibriobakterier, taget fra patienter med
kolera. Begge fik mild diarre og havde myriader af bakterier i
afføringen, men de fik ikke kolera. Tilfældigheder har
sandsynligvis spillet ind i dette forsøg. Det er kun få
mikrober, der forårsager sygdom hos 100 % af de inficerede.
Ligeledes har ernæringen spillet ind. Velernærede
middelklasselægør har meget større modstandskraft
mod sygdomme som kolera end felernærede asiater. Ligeledes har
mange mennesker sandsynligvis indbygget modstandskraft som følge
af særlige vævstyper, altså en genetisk
modstandskraft.
|