Fra de tidligste tider er anstrengelserne for at forstå legemets konstruktion og virkemåde gået hånd i hånd med forsøg på at behandle og helbrede sygdom. Hvad enten forskerne har kortlagt den menneskelige anatomi eller har undersøgt de fysiologiske processer, har de ikke blot skaffet sig indsigt i normale forhold, men også i de unormale tilstande vi kalder sygdom. Hjulpet af mange tilfældigheder og med mange vildspor har denne fremgangsmåde ledt frem til den moderne lægevidenskab, hvis betydelige triumfer strækker sig fra fuldstændig udryddelse af kopper til transplantationer af organer mennesker imellem og den fantastisk komplicerede hjernekirurgi.

I dag svækkes anerkendelsen af disse resultater af to ting. For det første er udbyttet af lægevidenskabens fremskridt fordelt meget ulige med en rystende forskel på sygdomsbelastningen mellem de rige og de fattige lande. For det andet har den mekaniske menneskeanskuelse haft så stor fremgang, at den dækker for den forfinede vekselvirkning mellem sind og krop og herved overstråler helbredelsen som kunstart.

Sundhed og sygdom!
Lægevidenskabens resultater i dette århundrede stammer - ligesom begrænsningerne af samme resultater - fra den forestilling, at en bestemt sygdom også har en bestemt årsag. I de seneste år har forskerne erfaret, at mennesker af mange forskellige grunde varierer betydeligt i deres modtagelighed for sygdomme. Et godt eksempel er åreforkalkningssygdommen i hjertets kranspulsårer, den iskæmiske hjertesygdom.

Mange faktorer influerer på sygdommens start og forløb, og fordi personlighed og psykisk indstilling ligeledes er relevant, har tilhængere af den holistiske medicin fremhævet betydningen af en helhedsopfattelse af den iskæmiske hjertesygdom i stedet for den fremherskende materialistiske. Uden at afvise den traditionelle lægevidenskab er de holistiske behandlere fortalere for en tilbagevenden til den hippokratiske behandling, der betragter patienten som en helhed i stedet for at lappe på de enkelte fejlfungerende dele.

De mange årsager til sygdommenes natur afspejles også i forskellen på sundhed i forskellige dele af verden og i forskellige samfund. Således er mange af de dødelige sygdomme i den tredje verden ikke blot sygdomme, som findes her af geografiske årsager. Deres hyppighed skyldes lige så meget fattigdom og underernæring. Tilsvarende er civilisationssygdomme som iskæmisk hjertesygdom en afspejling af den vestlige verdens overflod. Selv i de udviklede lande er der store forskelle inden for de enkelte socialøkonomiske samfundsgrupper. Mange sygdomme viser tydelig sammenhæng med samfundslag. Fx er dødeligheden blandt nyfødte større hos de dårligst stillede. Blandt årsagerne til den samfundsbetingede skævhed findes ernærings- og leveforhold samt den i mange lande forskellige adgang til lægehjælp.